Lars Bukdahl: Tyk 70erroman. Forlaget Kejser
KAPITEL 11
Cigaren som vigtigste, tydeligste farrekvisit.
Faren ryger cigaren.
Faren hedder i daglig tale Jørgen, dvs. korrektere er det at sige:
Jørgen ryger cigaren.
Det er den præcisest mulige farsætning.
Røgen, lugten, farens/Jørgens tænksomme, nydende ansigtsudtryk er altsammen indeholdt i den sætning.
Den præcisest mulige Lars-jegsætning apropos cigaren:
Lars får cigaræsken.
Hvad han opbevarer i den af små plastic-Lucky Luke-figurer og frimærker, og hvordan den lille, bulede trækasse ser ud, og hvordan man lukker den med et søm (?) er altsammen indeholdt i den sætning.
Jørgen ryger cigaren.
Lars får cigaræsken.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar