Digressionsreklame - metapropaganda

Ved siden alt det andet den er og gør, som vi har diskuteret til bogstavelig bevidstløshed og derpå bevidsthedsopvågnen, siden vi så den i går eftermiddags, er Nymphomaniac også bare den effektivest afhængighedsskabende - fordi så intenst og præcist liflige - kunstneriske praktisering af digressivitet og meta-fiktivitet siden Tristram Shandy, der som bekendt blev en stor, britisk og international bestseller (der smittede Ewald og Baggesen til den bedste danske ur-prosa), og det gør mig glad at tænke på, når jeg ser de store plakater med orgasmefjæsene i metroen, at det også er reklame for at blive hooked på 2 af mine litterære (og gerne også, men, ak, alt for sjældent, filmiske) yndlingsperversioner.