mandag den 30. december 2013

Kloden brænder/ er vi strandet?/ hep DK

Musikken, der akkompagnerer TV2's reklamer for deres dækning af EM i herrehåndbold, er Gasolins "Rabalder" fra Gas 3, deres sortest patetiske nummer, og enten har TV2 slet ikke hørt efter teksten eller troet, det var den gang-i-den.-muntrere "Rabalderstræde" eller også er det faktisk et subversivt forøg på at få sat perspektiv på sagerne, håndbold vs. vesterlandets undergang, i hvert fald lyder teksten sådan her:

Det trækker op
maskiner tænker
hvor er min sjæl
& hva fanden er det, der sker, mand?

Kloden brænder
er vi strandet?

Den nye Gud
hans navn er mammon
i Jesu navn
hva fanden er det, der sker. mand?

Kloden brænder
er vi strandet?

Vi maser frem
naturen bløder
hvor skal vi hen?
& hva fanden er det, der sker, mand?

Kloden brænder
er vi strandet?

6 kommentarer:

  1. Og så har jeg ikke før bidt mærke i Duchamp-linket (og den lige så signifikante lyddigtersike linje) i pladens næste, meget herlige nonsens-sang, "Katten":

    Jeg så en kat
    forleden nat
    den spurgte har du en cigaret
    ind kom Sofie og råbte hov hov
    nu må du altså ta' og vågne op
    for der er Dean Martin show

    Det var faktisk
    Mona Lisa med skæg
    slå vingerne ud og flyv

    Frække røde Olga
    på 3000 pund
    hun spurgte Buster ska du låne en hund
    Klaus drog forbi
    i en krøllet Linie ti
    han råbte: spokkerler sjabala sjubilidi!!!!

    Det var faktisk
    Mona Lisa med skæg
    slå vingerne ud og flyv

    SvarSlet
  2. 'Rabalder' findes også i en anden version med en, hvad skal man sige, mere festvenlig tekst, indspillet nogle måneder før. Den hedder 'Skru op': 'Skru op, skru op / nu kommer drønet / Gå helt amok / Oh yeah / Yeah // Pas på pas på / Maskinen fræser / for fulde drøn / Woh yeah / Yeah'. På Gasolin's 'The Black Box' står: 'Indspillet i Rosenberg Studiet 29. marts 1973 og produceret af Gasolin' og Freddy Hansson. Oprindelig bestilt og fremstillet til DR's P4 som kendingsmelodi for programpunktet med nye plader.'
    Desuden blev det titlen på en compilation-lp med CBS-navne og med fint Peder-cover:

    http://www.youtube.com/watch?v=a59CUzGEz0I

    'Katten' hørte jeg første gang med 40,5 i feber på min transistor, lige da Gasolin'3 var udkommet. Jeg troede et stykke tid, jeg havde drømt sangen (ligesom jeg i lang tid troede, at Dan Turèll var en fiktiv person, opfundet af ungdomsbladet Go). Indtil jeg endelig fik lp'en i hånden juleaften 1973.

    SvarSlet
  3. Og 'programpunktet med nye plader' er også kendt som 'Det elektriske barometer'.

    SvarSlet
  4. Hov, og "Skru op, skru op, nu kommer drønet", blev da brugt som indledningsjingle for P4-poppen, den automatiske telefonbåndoptager i 70erne!

    SvarSlet
  5. Det er sandt. P4-poppen hed det. Det elektriske barometer er senere, sorry.

    SvarSlet
  6. Det er nemlig sandt, hvad både Bo og Helle skriver. Skru op, skru op, nu kommer drønet!
    Og en - forsinket - julebonus: I nogle år i midthalvfjerdserne var Gasolin´altid gæster hos Hans Otto Bisgaard på P3 - rocknyt? - omkring juletid og her præsenterede de det ene år deres betonrockversion af Dejlig er jorden og et andet år deres egen Endelig jul igen, den med Jesusbarnet som er psykopat.

    SvarSlet