Jeg var med som vedhæng til den herligt tunge frokost-celebrering af antologien
"Vi står solidt plantet", der samler bidrag til Landbrugets Kulturfonds konkurrence om nye landbrugs-digte, på sådan ca. 55. etage i Axelborg og hilste blandt andet på to distingverede og meget labert landlige digter-nestorer, Knud Sørensen og Sten Kaalø, der også begge oplæste deres bidrag til antologien. Min fem favoritdigte i antologien er skrevet af Cecilie Lind, Marie Melchiorsen, Bue P. Peitersen, John Bang Jensen (den hemmelige, kvintessentielle 90'er-digter, også godt at hilse på ham igen) og Mogens Bynkou Nielsen, der havde konstrueet sit digt af lutter sammensatte (landbrugs)ord, her to sekvenser:
flæskeansigt okseøje kartoffelnæse tvetand mælkeskæg rodhals hønsebryst lammeryg smørpukkel bigballe stankelben gåsefod hanespore
hyrdetaske hvedebælte fløjlsgræs halmsko
- og her John Bangs lille WC Williams-idyl:
Foran landejendommen
ude ved vejen
i svinget
der fører op til
Den Nye Landsby
hvortil alt liv er forflyttet
- stadig på sin pæl
i det høje gule græs
med rustne landburdsredskaber
og en vidtåben lade i baggrunden
- til ingen verdens nytte,
ramt af en fuldtræffer fra solen:
En blændende blå postkasse
(kan jeg mon fremgoogle sådan én, ja, og passende nok en amerikansk:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar