2 digtbøger i nye udgaver fik jeg fingre i denne weekend, Federico Garcia Lorcas Ferias fra 1921 i nyoversættelse ved Klaus og Inge Rifbjerg, kunstnerisk illustreret af Lars Physant, og Harald H. Lunds Dyrenes Hverdag fra 1939, muntert illustreret af Storm P. (den med "Elefantens Vuggevise", også her med en kokosnød i stedet for en negerdreng som rangle), her er 2 gode digte med måner:
UHU-UHU, der var guldbryllupsfest
for oldefar - og oldemor ugle.
Indbudt var en grævling, ja, haren med
og alle de yndige fugle.
Vækket blev de af en skøn musik
og langsom fra træet, det hule,
lister det grånende guldbrudepar:
oldemor - oldefar ugle.
Uhu-uhu - sang små uglebørn,
for de havde fri fra skole.
Bordet blev dækket på skovens bund,
hvor paddehatte var stole.
Sneglen var tjener, al maden blev kold,
før fyren til bordet var nået.
Suppen var grøfternes regnvejrsvand,
og stegen var mus, der blev flået.
Uhu-uhu, sikke uglemad,
og sikke grinagtige gæster.
Dansen blev trådt under månens smil
til frøernes jazzorkester.
Uglefamilien forsamlet var,
man mored' sig dejligt i lunden.
Ræven stod skjult bag det gamle træ
og slikked' sig stille om munden.
Han talte de høns, der til gildet gik,
og vandet løb ræven fra tanden.
Han tænkte: de ugler er kloge nok,
mens hønen, hun mangler forstanden.
Hønen brød op og gik tidligt hjem
i selskab med anden og gåsen.
Ræven fik travlt og i hulen blev
der atter en samdsken og frådsen.
Uhu-uhu, der var guldbryllupsfest
for oldefar - oldemor ugle.
En eneste nat blev det helt forbudt
at jage de søde, små fugle.
Surven slog kolbøt' på oldemors ryg,
og dér fik den lov at hoppe.
Finkerne spiste af oldefars næb,
de måtte med føde sig stoppe.
Kragerne råbte gevaldigt op,
de huggede i sig af føde.
I dag er der gilde spis bare væk,
i morgen måske er vi døde.
Månen stod op bag den store skov,
han så på det mægtige gilde.
Han tænkte: Naturen, hvor er den sjov,
hos den går der intet til spilde!
MARKEDSMÅNE
Månen
lader sig ikke se
på markedet.
Der er for mange måner
over den plæne!
Alle vil lege måne.
Også markedet,
det var en såret måne
der faldt ned i byen.
Mikroskopiske måner
danser i glassene,
og nogen bliver hængende
over orkestrets
støvskyer.
Den blå måne
lader sig ikke se på markedet
en flygter jamrende,
"Det gør ondt øjnene"
mandag den 11. november 2013
Harald & Federico & månen
Etiketter:
Federico Garcia Lorca,
Harald H. Lund,
Klaus Rifbjerg,
Storm P.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar