.. lyrik, poesi, digte og den slags. Jeg har prøvet for mange år siden, men det siger mig ikke en dyt. Det er noget med, at de dygtigste skriver så uforståeligt som muligt, og så forventes det, at alle forstår det. Vel har jeg da læst nogle smukke og dybe digte, som man jo skal og bør, når man bevæger sig i et intellektuelt skallepandemiljø, men nej tak. Det siger mig ikke noget, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde bevæger mig den vej. Jeg tror også, det er de færreste, som betragter mig som poet.
- Jønke, aktiv rocker, i Forfatterforeningens blad Forfatterens faste enquete
Den litterære genre, jeg mindst forstår, er ...
... egentlig romanen. Denne genre omfatter tekster, hvis fortællinger som regel er så lange og så pakkede med beskrivelser og henvisninger, at jeg allerede efter få sider oplever en mætning, der kun kan afhjælpes ved en mindre opmærksom læsning. Men selv mærker jeg ofte, at forfatteren faktisk ikke aner, hvor det hele bærer hen, og hvorfor det lige står der, hvor det står, bortset fra, at der skal stå noget hele tiden. Man kan let blive opslugt af en roman, den er et kødædende væsen, så man kommer sjældent helskindet igennem.
Per Aage Brandt, professor emeritus, i nummeret før
"Jeg tror også det er de færreste, der betragter mig som poet" - jo, kom nu, Jønke, nogen af os gør
SvarSletDen organiserede kriminalitets sødmefulde poesi...så er rokkere bare amatører. Den ægte poesi findes i bankers direktionskontorer. En bankmand er bare en usexet rokker. Rokkeren får hoe'en, bankmanden får rhinguldet.
SvarSlet