At lege med den døde søster

(tilegnet Harald Voetmann)

I sit svært bitre forord til 150 Børnerim fortæller Louis Levy pludselig denne makabre og morbide historie, som han ikke helt overbevisende forsøger at gøre opbyggelig - særeste indgang til en børnerim-samling (der ikke er bevidst (voksenrettet) grotesk som Poetens Barske Børnerim) ever, minder mest om Storm P's tidlige socialsatiriske tegninger:

"Er Barnets Verden da en Verden for sig selv?
  For en del Aar sideh havde jeg i mit Hus en lille 13-årig Morgenpige fra en af Christianshavns mørke Sidegader. Hun stillede hver Morgen paa Klokkeslet for at passe sit Arbejde, men en dag kom hun hele 4 Timer for sent.
  "Hvad er det for en Tid at komme ..."
  "Mor skulde paa Arbejde - og min mindste Søster er død til Morgen."
  "Stakkels Barn, saa I har siddet helt alene hele Formiddagen? Var det slemt?"
  "Naa næ! Vi har leget med hende hele Tiden."
  "med hvem? Med den døde Søster ... ja, hvad hed hun?"
  "Anna"
  "Har I leget med Anna? Hvad vil det sige?"
  "Vi klædte hende af og paa. Vi pyntede hende og klædte hende ud og legede Far-Mor-og-Børn med hende. Hun gjorde ikke Vrøvl."
  "Men," tilføjede hun slukøret, " nu kom Mor hjem og saa maate vi ikke mere!"

 - - Ingen oplevelse har fortalt mig mere om Livets Barmhjertighed end denne. Her havde Børnene leget med Døden og ikke mærket dens Alvor. I de barnlige Lege var Barnet Søster gaaet ind som et naturligt Led. Sorg eksisterede ikke ... Dødens Alvor blev Leg, det lille Lig en føjelig Dukke.
  Som Moderen vil vi Voksne protestere! Blot Tanken om denne Leg oprører os. Vil vi slaa de store Søskende. Vil vi kræve Samfundet til regnskab? Vil vil se Børnene grædende om den døde?
  Denne Hændelse viser, hvor naturligt Børn finder sig til rette, selv med Døden: jo, de lever i deres egen Verden! Vi har alle levet i den,  men vor Glemsomhed er stor. Vi aner ikke, hvor meget der døde i os med den. Saa meget ... at Livet senere har leget med os som med den døde Søster, vi gjorde ingen Vrøvl, det var os Tilværelse nok, at vi var med i Legen.
  Men det var Børnerimene, jeg kom fra (...)"

Stormen Storm?

2 af min yndlings-Petersener i 1 tweetpar:

Søren Hugger Møller‏ @spiri

Kære @dmidk, når I kommer til P i stormnavngivningen, så kalder I den "Storm P.", ikke også?

 

Svar til @spiri @dmidk

1. DMI‏Verificeret konto @dmidk

@spiri Planen var nu "Storm Petersen og Poulsen og Pallesen og Pil, men vi skal genoverveje...

The Lost Viggo-Viggo-interview (der stadig kan realiseres!)

Daniel Øhrstrøm, der nu er på Kristeligt Dagblad husker, i anledning af æres-Bodil'en til Viggo Mortensen, tilbage på en ærgerligt nok forpurret plan på Facebook:

Som journaliststuderende interviewede jeg engang i 2002 - kort - Viggo Mortensen i Odense. Det var dengang Aragorn-feberen var stærkest, så man skulle være kreativ for at få mere end et par spørgsmål igennem til ham. På stedet fik jeg pludselig ideen til at lave et dobbeltinterview med ham og den fremragende fynske digter Viggo Madsen, fordi de begge havde udgivet digte (det kunne samtidig give mig mere tid med dem begge). Viggo Mortensen var frisk og lyste helt op ved tanken om at blive interviewet som digter, men så skulle det være den samme dag. Det skulle selvfølgelig foregå på den odenseanske vinbar "Viggos", så overskriften var hjemme: "We go til Viggo's with Viggo and Viggo". Desværre var Viggo Madsen ikke i byen den dag, men mit indtryk af Viggo Mortensen svarer meget fint til hans fine ydmyge tale her, hvor "The Bodil goes to Viggo"

- Viggo navnedropper Storm P!

Han skal de spille hovedrollen i den kommende store bio-pic! 

Som jeg dada skal instruere!  

Ros til anbefaling af Storm i børnehoveder

Mere kanonsnak:

På den vejledende kanon for Folkeskolen, hvorfra Tove Ditlevsen er forfremmet til tvangkanon, er Thorbjørn Egner, der er nordmand (og så vidt jeg husker primært oversat af Halfdan Rasmussen, der også er med på den kanon), og Astrid Lindgren, der er svensker, tilføjet, og ikke et ondt ord om deres læitterære kvalitet, men det sgu da bare nationalitetsmæssigt mere end lidt sært, som om der ikke er gode danske forfattere nok (så var det alligevel mere ORGINALT kuriøst, da Carl Barks' Anders And-historier kom med på børne-kanonen i Brians kultur-kanon). MEN TIL GENGÆLD er Storm P kommet med som en rent positiv og frydefuld nyhed, ham kan eleverne kun få glæde af at stifte bekendtskab (og hvad er formålet ellers med en kanon!?). Her er en af Storm mindste fortællinger, fra samlingen Der stikker Noget under, 1936, der bare hedder "En" og er sjældent eksplicit melankolsk (opg 1000 gange bedre end Løgneren):

Skuespiller Pudderkvast tog fra sine Vestelomme en elegant Fyldepen og prentede med noble Bogstaver sit kendte Navn i Ole Fregnes Autografbog - lige foran paa Siden stod Navnet paa den berømte Fluevægt Tim Fladnæse.
  Bladede man den ikke helt propre Bog igennem fandt man Navne som Sarah Bernhut, den yndige Operettestjerne, Vomsvær, Barytonen fra den store Opera i Ledøje, Højdespringer Stankel, Jazzkongen Jimmy Fersk, Inderhvaersken af Verdensrekorden i Svømning uden Tilraab Sofie Andersen, Fægteren Niels Hvafornoget og mange andre prominente Navne.
  Ole Fregne sagde "Naa", da Hr. Pudderkvast med en legant Haand bevægelse og et tredje Akts Smil rakte ham Bogen - og i Ditrsaktion - Fyldepennen.
  Klokken var langt over Midnat, da Ole Fregne i en let, men tæt Regn stod udenfor Forum sammen med en større Flok andre Ungersvende for at opnaa noget saa sjældent - som en Autograf fra det berømte Tandempar, Hollænderne Gaaselaar og Van Maas.
  Det lykkedes virkeligt ogsaa de energiske unge Fyre at faa Autograferne, samt hver en Lussing, hvordi de kom hjem paa den Tid af Natten. Og saadan gik det Dag efter Dag - Uge efter Uge - ja, Aar efetr Aar.
  Og da Ole Fregne pludselig en dag viste sig at være en voksen ung Mand, der forlængst skulde have været leder af en Kaffeplantage eller Maskiningeniør - men nu i stedet ingenting var blevet til, fordi hans Tid var gaaet med at samle Autografer - Auto, ha, ha! Han satte sig liggende på Skuldrene i den fjollede Staalstol, og langt om længe sagde han "Æv-"
  Han var ganske vist Ejer af en stor Samling Autografer, lige fra Fløktevirtuosen (med munden) Hakon Ølfjern, til Styltekongen Ernst von Hohenkerl.
  Og saa lagde Fremtiden sit graa, forvtivlede Slør om Ole Fregne.

- tal om udødelige slutlinjer!

Tvangs-mestrene linkes sammen

Dan Turèll var som barn Storm P.-fan; her uddrag fra I byen-klummen "Gensyn med Storm":

Jeg købte Storm P.'s samlede fortællinger i ti indbundne bind, ét for ét, for den hyre jeg møjsommeligt tjente som mælkedreng. Det var nogle af de første selvtjente penge jeg brugte, og jeg var uendelig skuffet da det lykkedes min søsters slet opdragne undulat under et kort besøg på mit værelse at skide på et af bindene. Med perfektionistens perversitet ønskede jeg straks dette bind udskiftet.
  Men ikke nok med det. Jeg købte Ebbe Rode's Storm P.-plader og spillede dem for familien i timevis, jeg skrev historierne af til vores kortlivede skoleblad, jeg kunne '13 øre - alt iberegnet' præcist udenad, i dybeste forstand by heart, sådan som mine lærere ville ønske jeg kunne kongerækken, og jeg foretog engang, 12 år gammel, sammen med min ældste lillebror en sentimental pilgrimsfærd fra Vangede til Storm P.'s grav på Frederiksberg Kirkegård med en lille blomst. Og det er ikke engang løgn!

Line Knutzom medvirker som gadeluder i Dan Turèll-filmatiseringen Mord i mørket - det eneste billede jeg kunne finde (hun er ikke med i traileren, så vidt jeg kan se) er dette lillebitte øverst oppe til venstre på en dobbelt-vhs-bagside:



Storm P. ekkoer en Turèll-klassiker - det er ikke let at være NOGEN - i denne kulørte side:

Tvangsinspirations-top 3

De 3 fremmeste udøvere af

STRESS-
PRAGT

HALLUCINERENDE
FRUSTRATION

INDEFRA EKSPLODERENDE
RUTINER:

1. Robert Storm Petersen
(overalt, måske prægtigst i hans Kulørte Sider)

2. Dan Turèll
(i krimier (sorte satorier) og I byen-klummer (kancelli-crazyness))

3. Line Knutzon
(i mangen en 2. akt, skrevet lige op til premieren)

STORM (kulørt side: vitser på en cykel)



TURÈLL (begyndelsen på I byen-klummen "November Blues"):

Bladene falder.
  Det er ikke nogen nyhed; det véd jeg nok: det gør de, med imponerende stålast disciplin og stædig selvfornægtelse, hvert eneste år. De har gjort det i en meget lang, en tilsyneladende endeløs årrække, og de har endnu ikke - i skrivende stund, ved redaktionens slutning - indsendt så meget som et strejkevarsel.
  Men af en eller anden grund forekommer det mig, de falder tungere i år.
  De plejede at flagre, gjorde de. De foretog små svimlende loops i luften, legesyge pirouetter - de vidste, det var deres sidste scene, deres exit, og de prøvede at får mest muligt ud af den, som den dødsdømte med den proverbielt sidste cigaret.
  Hvilket minder mig om et mareridt, jeg for nylig havde. Jeg véd også nok, at intet er så kedsommeligt som andres drømme - hvad jeg ikke desto mindre vil henhøre til de flestes sjuskede genfortælling, især i slig sammenhæng, fordi de tror så meget på en højere sandhed i drømmen at de ikke ulejliger sig med formuleringen, ligesom et menneske der bliver ved med at sige ét eller andet 'helt ærligt' og dermed kun understreger hvor meget det ellers må være fuld af løgn - men (kunne De følge indskuddet? Dén slags er ellers forbudt i avisprosa!) - alligevel:
  jeg var - klassisk, vil enhver psykiater betro Dem - ved at rulle ud over en klippeskråning. Jeg havde tilsyneladende ligget på ryggen, drømmende, med en cigaret i flaben, og var rullet hen mod skrænten. Bevægelsen var stadig i gang, jeg kunne ikke stoppe den, jeg ville uundgåeligt rulle ud i tomheden og blive smadret på stenene.
  Og jeg smed skoddet fra mig og tænkte: - Det var så den sidste.
  Det var det - som både min lokale tobaskpusher og disse linier vil bekræfte - altså alligevel ikke, men måske en slags bizar nøgle til (en del af) efterårets mysterium.

KNUTZON (fra ungdomsdramaet Det andet hold - monologopblomstring):

ADAM - Hende den nye siger, vi er spærret inde.

SARA (indestængt vrede) - Jeg er ikke ny. Jeg er gammel. Jeg har været her hele tiden.

ADAM - Nå, undskyld.


KAREN - Jeg så dig slet ikke.

SARA (hidsig, men i kontrol, hun bygger vreden op) - Nej, det gjorde du ikke. For jeg er nemlig ikke lige sådan at få øje på. Og det er derfor, jeg blev sendt på Vadmands. Jeg var ved at blive et problem for trafikken. Bilerne kunne ikke se mig, og folk gik ind i mig, og busserne kørte forbi mig uden at tage mig med. Jeg har prøvet alt. Har gået i pangfarver, taget båthorn og ringeklokker med, men lige meget hjælper det. Jeg er næsten ikke til at få øje på, og når nogen en sjælden gang i mellem ser mig og spørger mig om noget, så bliver jeg så befippet, at jeg svarer for sent, og så er folk for længst gået. Men nu siger jeg noget. Jeg siger noget nu. Kan I se mig?

Harald & Federico & månen

2 digtbøger i nye udgaver fik jeg fingre i denne weekend, Federico Garcia Lorcas Ferias fra 1921 i nyoversættelse ved Klaus og Inge Rifbjerg, kunstnerisk illustreret af Lars Physant, og Harald H. Lunds Dyrenes Hverdag fra 1939, muntert illustreret af Storm P. (den med "Elefantens Vuggevise", også her med en kokosnød i stedet for en negerdreng som rangle), her er 2 gode digte med måner:

UHU-UHU, der var guldbryllupsfest
for oldefar - og oldemor ugle.
Indbudt var en grævling, ja, haren med
og alle de yndige fugle.

Vækket blev de af en skøn musik
og langsom fra træet, det hule,
lister det grånende guldbrudepar:
oldemor - oldefar ugle.

Uhu-uhu - sang små uglebørn,
for de havde fri fra skole.
Bordet blev dækket på skovens bund,
hvor paddehatte var stole.

Sneglen var tjener, al maden blev kold,
før fyren til bordet var nået.
Suppen var grøfternes regnvejrsvand,
og stegen var mus, der blev flået.

Uhu-uhu, sikke uglemad,
og sikke grinagtige gæster.
Dansen blev trådt under månens smil
til frøernes jazzorkester.

Uglefamilien forsamlet var,
man mored' sig dejligt i lunden.
Ræven stod skjult bag det gamle træ
og slikked' sig stille om munden.

Han talte de høns, der til gildet gik,
og vandet løb ræven fra tanden.
Han tænkte: de ugler er kloge nok,
mens hønen, hun mangler forstanden.

Hønen brød op og gik tidligt hjem
i selskab med anden og gåsen.
Ræven fik travlt og i hulen blev
der atter en samdsken og frådsen.

Uhu-uhu, der var guldbryllupsfest
for oldefar - oldemor ugle.
En eneste nat blev det helt forbudt
at jage de søde, små fugle.

Surven slog kolbøt' på oldemors ryg,
og dér fik den lov at hoppe.
Finkerne spiste af oldefars næb,
de måtte med føde sig stoppe.

Kragerne råbte gevaldigt op,
de huggede i sig af føde.
I dag er der gilde spis bare væk,
i morgen måske er vi døde.

Månen stod op bag den store skov,
han så på det mægtige gilde.
Han tænkte: Naturen, hvor er den sjov,
hos den går der intet til spilde!


MARKEDSMÅNE

Månen
lader sig ikke se
på markedet.
Der er for mange måner
over den plæne!

Alle vil lege måne.
Også markedet,
det var en såret måne
der faldt ned i byen.

Mikroskopiske måner
danser i glassene,
og nogen bliver hængende
over orkestrets
støvskyer.

Den blå måne
lader sig ikke se på markedet
en flygter jamrende,
"Det gør ondt øjnene"

Hurramaskine

FØDSELSDAGSTALE FOR STORM P. 19. SEPTEMBER 2013

Tillykke, Storm! 131 er ingen alder, når du er udødelig. Det er til gengæld gammel nok til at fastslå, at du faktisk, vitterligt er udødelig, Der er så mindst 2 slags udødeligheder: 1. Den kanoniske udødelighed, som du opnår, når velmenende pædagoger dekreterer din udødelighed og skriver den på kanon-lister, der i heldigste/uheldigste fald bliver lovpligtige. Og 2. Den uimodståelige udødelighed, der effektueres helt af sig selv, fordi folk og røvere ikke kan lade være med at beskæftige sig med dig og dit værk. Storm P. er i skandaløs grad ikke udødeliggjort på den første måde. Fordi han er sjov, selv når han ikke vil være det, og pædagoger mener ikke, at sjove kunstnere fortjener udødelighed, når de nu så inderligt hader, at deres elever laver sjov. Og fordi han er multikunstner, og som den ikke u-Stormske digter-musiker T.S. Høeg har udtalt: 1, 2, helt uoverskueligt! Derfor optræder Storm hverken på kulturministeriets litterære eller billedkunstneriske eller scenekunstneriske eller filmkunstneriske kanon. Storm ville have været meget, meget svær at holde ude fra en tegnseriekanon, men sådan en findes selvfølgelig ikke. Nutidens tegneserienørder og tegnseriekunstnere har opkaldt deres Pingpris efter Peters Ping, hvilket godt kunne ligne en kanonisering af Storm som dansk tegneserietegner nr. 1. Desværre er det kun pædagoger, der har ret til at kanonisere, og der er ingen officielle tegneserie-pædagoger med kanoniske magtbeføjelser. Jeg vil imidlertid ikke tøve med at kalde det komplet uforsvarligt, hvis et ungt, dansk menneske gennem 12 års skolegang ikke er blevet konfronteret med mindst 1 stribe med De 3 små mænd og nummermanden. Hvis jeg skulle bestemme, ville den samlede, obligatoriske Storm-præsentation desuden inkludere et par fortællinger og opfindelser, en håndfuld fluer, fire-fem Peter og Ping’er og én vild Kulørt Side, en af dem, hvor alle vitserne er indrammede malerier på et museum (og så skal de selvfølgelig også læse Kamma Laurents’ Spørge-Jørgen, med Storm P.’s illustrationer). Ikke fordi Storm P. er sund og opbyggelig og almendannende børnelekture, og heller ikke fordi Storm er usund og subversiv og – hvad er det modsatte af almendannelse? - idiosynkrasi-fremmende. Selvom han klart er det sidste mere end det første, jævnfør ikke mindst tegningerne til Spørge-Jørgen, der klart er på Jørgens og hans fantastiske spørgsmåls side: verdens bedste filosof-portræt: Jørgen, der grubler over, hvorfor kommoden ikke siger noget vs. smæde-karikaturen af Jørgens voldelige far. Men fordi Storm er lige ligeglad med at være opbyggelig og være subversiv, han er lige ud glad for at være sjov uden videre. Nogle gange, kan man mærke og se, er han træt af at være sjov, nogle gange er det bare slet ikke sjovt at være sjov, men fordi der altid er en deadline, fordi der altid er daglige multi-deadlines, må han han tvinge sig til at være sjov, og hvad der er endnu hårdere, men ingen vej udenom, hvis tvangssjovet skal fungere som sjov, tvinge sig til at have det sjovt med at tvinge sig til at være sjov – det er derfor, vitserne på den Kulørte Side er indrammede malerier og tapetet bag de to vitsende herrer på den flue er totalt jugend-amok. Det er ikke det, børnene skal lære: at de skal tvinge sig til have det sjovt med at tvinge sig til at være sjove. Tværtimod skal de opleve, at sjov ikke vil andet med dem end at være sjov, melankolsk, poetisk, anarkistisk, plat og frem for alt upædagogisk sjov. Det er derfor, kanon-pædagogerne ikke vil røre Storm P. med en lunken ildtang, fordi han er upædagogisk sjov, det modsatte af PH’s ulidelige alvorlige sjov, der insisterer på at kilde lattermusklerne med en løftet pegefinger, en særdeles uskøn massage. Og fordi han er og bliver uimodståelig sjov og dermed altid allerede udødelig på den anden af de to udød-måder. Det er måske faktisk bare en regel, som vel egentlig er ok: Er du udødelig af dig selv, nægter vi at tvinge din udødelighed ned i halsen på mindreårige. Problemet er så bare, at selv uimodståelighed har brug for synlighed, hvis uimodståeligheden skal nå frem til at triumfere over andre end de allerede nedlagte, især når den uimodståeligt udødelige ikke længere er biologisk levende og ikke længere dagligt multi-publicerer på førende medieplatforme. Det er det problem, Storm P-museet står overfor: Kom ind i vores center for ypperlig, signeret uimodståelighed og gak ud og inficer jeres omgivelser med den vidunderlige virus! Og som de løser glimrende ved at lade fans og kolleger byde den udødelige op til dans og helt bogstaveligt at sætte strøm til ham, agere elektriker i stedet for kustode. Så bør der også udkomme en gudsvelsignelse af bøger, og det er der allerede begyndt at gøre. Og igen: ikke fordi vi har brug for Storm P, eller fordi han har betydet noget vigtigt i Danmarkshistorien eller opfundet noget uundværligt. Han har lige præcis opfundet Storm P.-opfindelser, der er verdens mest ubrugelige og omstændelige og pragtfulde og morsomme maskiner. Det er det, der ikke er til at stå for: En magtfuld, umiskendelig overflod af overflødighed. Et verdenshav bestående af lutter vandede blækpytter, der for altid, dalmatineragtigt, vil kontaminere vores tårekanaler, når vi én gang har tabt vores øjne til Stormkolonnerne. Og så er der vist brug for en flue: ”Det gælder om at skrive tydeligt – en Kanon kan godt være en Kanin som er stavet forkert.” Tillykke, din evigt grasserende panserkrydser-punktering!  

Jeg stormer løs (men Johannes er en orkan)

Storm P.s fødselsdag

torsdag d. 19. september 2013  kl. 19.30

Storm P. Museets Venner vil gerne markere foreningens nylige stiftelse og invitere alle interesserede til foreningens første arrangement - fejringen af Storm P.s fødselsdag, den 19. september kl. 19.30 på Storm P. Museet!
Arrangementet åbner med en velkomst ved museumsdirektør Iben Overgaard, og derefter vil museumsinspektør Nikolaj Brandt fortælle lidt om Storm P.s syn på moderne kunst.
Fødselsdagstalen holdes af digter og litteraturanmelder ved Weekendavisen, Lars Bukdahl.
Desuden vil foreningens nyvalgte formand, journalist og forfatter Ole Hammer, præsentere og fortælle lidt om Storm P. Museets Venner.
Museet serverer et glas vin og snacks.
Der er gratis adgang, så længe pladsen tillader det. Vil man sikre sig en plads, kan gratis billetter reserveres ved at sende en email til post@stormp.dk.
Læs mere om medlemskab af Storm P. Museets Venner her.

- og så har jeg lige fået en mail fra venneformand Ole Hammer:

Siden vi sammensatte programmet, er der kommet en enkelt tilføjelse, idet Johannes Møllehave også kommer til stede (i anledning af genudgivelsen af hans "Møllehave læser Storm P"). Vi har aftalt med ham, at han kommer på til allersidst - efter min tale, således at vi fastholder den oprindelige plan og "blot" giver Møllehave mulighed for også at sige et par ord.

- det er som om navnet "Møllehave" og de par ord "et par ord" nægter at være i den samme (korte) sætning ...

Korrespondenterne bor i blæsten

De to øverste mailskrivere i min indbakke hedder begge Vind, og nu venter jeg på et telegram fra omsider Storm P., om opfindelsen af en tidsmaskine, en tyfontelefon, et orkanorgan!

Nellies (for Niels?) ukendte grantræsonkler

Det tætteste, man i dansk litteratur kommer Nellies bogstavering i Nellie's bog, er Storm P. vagabond-monologer og Per Barfoeds fiktive digter P. Sørensens Fugholms parodiske poemer; jeg er temmelig sikker på, at der ikke er tale om nogen bevidst og måske heller ikke ubevidst (som resultat af glemt eller fortrængt læsning i børne- eller ungdomsår) inspiration, men især ligheden med Fugholms gøglende radbrækninger er slående, her er første strofe af digtet En farlig Formadning (Fugholms digte står alle til at læse på denne hjemmeside):

Saa skal du da, min kjære Dreng
forlade Hjem og Arne,
for sidste Gang for Maggasing
du ud har brungen Var’ne,
ej mere nu som Sykle-Budd
du sent i Byen blier,
og gaar for Sodavand og -lud,
det var en skit Metier.

Og her teksten på et indstik i en af opsamlingerne: 

Læserne af denne Bog maa indtil 1’ april kuns udlaanes og udleges i Bibloteker, Læseselvskaber, Legebiblioteker o.s.v, m.m.m. når de forsyndes med Hasselbachs Bogudlaans-Mærke. De kjøbes gjemmel Bogladerne eller derikte hos Forlaget, Boldhusgade 2./ Efter ovennævnte dato kan Samme udlaanes og udleges uden saadanne

Nellie op af dage, næspas!? Og jeg bliver nødt til at citere fra ham selv, nu jeg har holdt mig tilbage så længe (med Alice-link, alt fedt har altid Alice-link):

 Præstnen sig dét lissom og vær tummelt ned i et Kanninhul , uden den Kannnin . En Kafe Kop ka gopdt blr din besdst ven , eller ku blir éen af dem , og et par vel tilpast Sko . Eller og grip i gelændret lige pærsist der hvor du ka trak dig Selv op fra de nedderst Triin blir som et Kærtegen . dét som om at dét er éen indenni dig Selv en fremmet inneni dig Selv en fremmet som ovredrev hvem som due er , eller undedrev det hvem som du er , og sir Du har ikke merer Tid til og spild éet Øjetblik merer Tid

Fugholm ned af dage, rajt!?

Tillykke til 4 mænd, 3 små og 1 nummererende

Det er i dag 100 år De 3 små mænd og Nummermanden fik deres egen tegneseriestribe, Danmarks første gennemgribende, og i den anledning udkommer, udvalgt og med med forord af mig, albummet De 3 små mænd og nummermanden - 100 års narrestreger; i Søren Vinterbergs anmeldelse i Politiken får bogen sørme 5 hjerter (ud af 6 - men 3 ud af 5 på tegneseriebloggen Nummer 9, der er kritisk overfor nogle tekniske detaljer og inkluderingen (for første gang) af sene, mindre rent og omhyggeligt (og bare mindre!) striber - de skal sgu da med og er skarpe i deres egen hastige ret!), jeg gentager lige 5 HJERTER, som jeg selvfølgelig godt ved går til Storm og ikke til mig, men kan vi ikke sige at det halve hjerte halvhjertet er mit, hvadbehager Søren?!



 »Langt de fleste skarnsstreger er temmelig platte - vi er meget langt fra de parodisk-poetisk komplicerede Storm P.- maskiner- og uforholdsmæssigt mange af dem går ud på at tilpjaske folk og røvere med vand«, tilstår Lars Bukdahl i forordet om de »3 ubændige, fastansatte dadaister og deres stoisk udflippede opsynsmand«. Man kan også sige det sådan: Hvis de mest lavkomiske striber først havde set dagens lys nu i 2013, var de næppe blevet takseret til fem hjerter her i organet.
 MEN SÅ er der de andre: En bombe ligger med tændt lunte og oser (vi er i den europæiske anarkismes glansperiode!), men med pen og tusch forvandler de 3 små mænd den til et lokomotiv med rygende skorsten: Hip Hurra! En kvinde i lang ternet nederdel står og læser avis og fortsætter med det, mens de tre gavtyve splintrer hendes understels mosaik og genopbygger den som - et par bukser! De 3 skifter deres egne hoveder ud med balloner eller får en gris til at ligne (...)  samtiden var de stort set ordløse striber et dansk gennembrud af vildt vanvid og ren leg med formen. En beslutsom udskridning mellem hverdagslogikkens kategorier, og vel at mærke tyve år før Richard Mortensen, Ejler Bille og Bjerke Petersen gjorde netop dét til billedkunstnerisk program med ' Linien'. (...) Men hans serie foregreb selv de næste hundrede års danske tegneserier: Den ordløse serie dyrkede Henning Dahl Mikkelsen til verdensberømmelse med ' Ferd'nand', og hverken Vilh. Hansens ' Rasmus Klump', Frederik Brammings kravlenisser eller Claus Deleurans ' Rejsen til Saturn' havde set sådan ud uden Storm P. og hans pionerværk. Med Bukdahls ord: »Danmarks første og ikke ubedste tegneserie«.

Jeg har lige hu hej vilde næbdyr lavet en bog

eller jeg har i huj og hast valgt striber ud og skrevet forord til et nyt udvalg (men i nøjagtigt samme format og med nøjagtigt samme sideantal som sidste gang rundt) af Storm P.'s pionertegneserie DE 3 SMÅ MÆND OG NUMMERMANDEN, og så er der alle mulige, herunder min ven og for første gang redaktør Johnnie McCoy, freelancende på det nye fremstormende Storm-forlag Alvilda, og min yndlingsmuseumsinspektør Nikolaj Brandt fra Storm P. Museet, der arbejder og har arbejdet løs på det hyperstressede projekt (det skal nås til de 3 små mænds 100 års fødselsdag 6. marts (nummermanden blev først født 6 uger senere)) - men hvor føles det GODT at (være med til at) lave en bog igen, det smager af FLERE, og jeg tror sgu da, jeg søger Statens Kunstfond om penge til at lave dem inden deadline (på ansøgningen altså) i morgen midnat. Her er min liste over det, jeg ikke nåede at få med i forordet (der skulle være NØJAGTIGT lige så kort som fhv. museumsdirektør og vedblivende Storm-sentimentalist Jens Bings i forrige version): tegnestil(s historik), links bagud (amerikansk crazykomik) og fremad (til Strid fx), lidt mere om rekvisitter (hverdagslighed/gentagelse af samme - skrammeltegneserie), om mine kriterier for udvælgelse (typiske/ exceptionelle striber). Og her en sen stribe - som jeg da vistnok har udvalgt (medmindre den ikke var med i de scanninger, jeg havde?? panik!!) - i sin oprindelige kulørte kolorering og kontekst:

Dialog for 2 uden sko med merskumspibe

dialog for 2 uden sko med  Merksumspibe med en dame der har studeret  storm p til filigran og ekstremvidenskab)

nå goddag jens blendstrup hvad er så dit forhold til storm p…

uha det er usædvanligt dybt…

ja så?

Hjemme hos os kom storm p meget.

Hvad er det du siger jens blendstrup?

Min far sagde tit at næst efter Schade var storm P hans bedste ven

Sådan tror jeg vi er mange der har det, han er godt nok også sjov og alle vil være venner med dem der er sjove

Ja men storm P var jo tragisk

Ja men det var kun indeni udenpå var han utrolig morsom, det var så folk lo bare han viste sin tå udenfor sit hus hvor han boede på allikevej

Han boede ikke på allikevej

Jo og storm p var altid fuld som en allike når han skrev,

Han drak næsten ikke man siger han mere røg hashis

Ikke når han var hjemme på alikkevej

 han gik med et med huset som i virkeligheden var hans gigantiske kone mads, der havde døre i sine patter og når de gik hjemmefra sagde storm p til mads at hun skulle holde op med at være hus så de kunne gå ud i det pulveriserende natteliv.

Hvad er det dog du siger jens blendstrup

 ifølge min far var det på allikevej han skabte så fantastiske figurer som peter og ping og de 3 små mænd og nummermanden

Hvor ved din far alt det fra?

De var gamle venner og venner deler den slags med hinanden, ligesom de deler kærestesorger og livskriser og bygning af hegn ind til nabo

Byggede din far hegn med Storm P?

Ja de tog ofte i silvan sammen det er jo der man finder slagtilbudene skal man vælge tryk impregneret eller  rafter det kræver omtanke

Ja…

Men storm p var mere til Hjem og fix

Var storm p til Jem og fix

Ja han sagde ofte at gå i hjem og fix var højt skum

Sagde han det!

mmh

Hvornår var din far født?

I 1927

Storm p er født i 1882

Og?

Det virker mærkeligt han skulle have truffet din far

Når mennesker er døde bliver de allemandseje

Aha så din far har slet ikke mødt storm p det hele er et spind af fantasi! Fremkaldt af en syg hjerne

Der tager du fejl. De havde kendt hinanden siden de var børn

Det er umuligt eftersom din far er født 56 år efter storm p

Børn kan blive venner på de særeste vilkår

Jamen sgu da ikke på tværs af tiden menneske!

Det skal du ikke sige! Min far traf de mærkeligste mennesker på værtshuse rundt omkring i landet

Jo men storm p var ikke et menneske der kom særligt meget på værtshuse -  han var myreflittig…Hans far var slagter, han skulle selv have været slagter

Derfor kan han vel være lige god for det.  Jeg kender svagstrømsingenører der er meget sjove mens de leder med en polsøger efter strømforholdene.

Jo men var din fars far slagter?

Nej han var stationsforstander men storm sagde ofte min far var fræk som en slagterhund

Hvad er det for noget ævl!

Det er da ikke noget ævl det er kulturnatsdybt

Det jeg siger er bare at Det er jo er lidt mærkeligt at din far har mødt storm p når han er meget yngre end storm p

Ja men min far var længe i købehavn før han flyttede til Århus og der besøgte storm p ham også ofte

Hvor henne?

I risskov.

Storm p i Risskov?!

Ja det var ret almindeligt for at få råd til det lavede han jo så plakater og reklamer.

Han havde sit eget reklame bureau faktisk var han en af de første…man siger at hans reklamer er de tidligste eksempler på pop art.

Ja det ved jeg godt, men det var for at kunne besøge min far

For at tage til århus?

Ja han skulle jo passe deres hund når mine forældre var i præstø på besøg hos min farfar.

Helt ærligt skulle storm p ville passe dine forældre hund?!

Ja det er sgu da der han fik i deen til grog fra

Fra dine forældre hund?!

Ja hvis du lægger mærke til figuren grog så er det helt klart en døv  og blind airedale terrier

Grog var en lille hvid hund – en foxterier som han fik da hans kone mads døde.

Ja men indeni var den brun og sort og ulækker fordi den sjældent kom i bad og derfor havde mider

Men føj hvor er det altså ulækkert jeg finder mig ikke i du trækker vores storm p ned i dit rædselsfulde provinsielle søle jens blendstrup

Storm P var ligeglad, han elskede sølet og hjemløse typer med ulækkert skæg og pølser der var låst inde i et bur der hang ned fra næsen på den hjemløse

Storm p var en nydelig mand som måske havde lidt et knæk i UsA i 1919 hvorfor han ikke længere var den store socialsatiriske tegner han var inden usa

Åh nu lyder du sgu som PH storm P var fantastisk

Enig han var hinsides politik

Han havde noget som ingen andre havde

Det havde han…

Han kunne hamre et hegn op ind til Kristensen på en time

Hvad snakker du nu om?

det var også ham der støbte fundamentet til mine forældres drivhus han brugte ikke cement det var nummermænd omrørt i vand. Klask drivhus. Agurker!

Det var også derfor min far tog ham til sig og gav ham ly da Mads døde

Gav din far ham ly da Mads hans første kone døde

Ja fik fik storm p til risskov og installerede ham ovre i Putte som boede oppe for enden af vejen

I puttes  hus?

Ja inden i putte

Nej altså hvad er det her for noget

Putte var ikke så stor så han sov mest i hendes balle hvor han sad og røg merskumspibe. Og tegnede ekstra former på putte.  Kæmpe atributter. Omfattende tilkørsler. Smukke gadekær. Nænsomme hænder. Putte pornografiske pligter. Så han kunne have en god og solid kvinde omkring sig.

Nej nu må du holde op !

Oh la la den er betydelig skrap!

sådan var storm p slet ikke

Højt skum!

Hold op’

First class!

Ti stille!

Puf puf

Jeg vil ikke finde mig i det jeg har studeret storm p hele mit liv, jeg har skrevet 8 phd-er om storm ps forhold til det metafystiske post patriakalske grønland.

Ja det er jo humbum!

Hold kæft!

Påen den igen!

Jeg bliver sindssyg

Så er den klaret Gods! 

( med sikkerhed skrevet mellem Skanderborg og fredericia...dagen inden. Jeg ved det for lyset gik på side 2. Men kom så igen. og da tog historien en ny drejning...det er der putte kommer ind i billedet. Måske var mørket erotisk i det tog !? DSB erotisk?!)

Nummermandens manus

STORM P’S FORAGT FOR ANDRE BYDELE  END LIGE  NETOP VESTERBRO OG FREDERIKSBERG

… På Vesterbro og Frederiksberg er jeg hjemme. Men kommer jeg ud til andre bydele føler jeg mig fremmed og er IKKE RIGTIG I HUMØR! (der er dog også dele af Frederiksberg der ikke er rare). Da min søde kone lå på Frderiksberg Hospital, lod jeg mig hver dag, dels af dovenskab, men også for at blive fri for synet af Nyelandsvej og Fasanvej, BEFORDRE derud i bi.-

Alt det mærkelige der forevistes på Vesterbrogade i gamle dage, som talende KVINDEHOVED på HEKSESØJLEN, LOPPETEATER, DET FORSTENEDE MENNESKE MAN KUNNE SLÅ MED EN HAMMER og den slags uhyrligheder har den nyere heldigvis sat en stopper for.

Mere uskyldigt var det talende hoved på KØBMAGERGADE, hvor ordene: JEG STAMEER FRA SERBIEN HVOR JEG SOM UNG MISTEDE KROPPEN, blev udtalt af en mand der sad nede i kælderen og gennem et skjult rør indtalte ordene hver gang der blev trykket på en knap.

TRIST SANG LEDSAGET AF SØRGELIGE TRUT FRA TS.

Der er opløb ved kanalen

Et lig er fisket op

En gammel fattig stodder

En elendig sølle krop

Fuld af utøj, alskens snavs

Og en lærke tømt i lommen

Han for evigt nu er tavs

Venter kun på dommen

Dommen? Er det den, som folkesværmen

Giver ham med hånlig latter,

Denne håb af gadebærmen

Som en stodders liv ej fatter

Dette liv som endte i kanalen

Mellem rådne fisk og hyttefade,

Det blev enden på skandalen

Sidste strofe af hans livs ballade

Ingen kendte ham, den stakkel

Ingen ved hvad han har lidt

Slige opløb og spektakel

Sker jo nu til dags så tit

VITS NUMMER 1

Høj vigtig mand til lille mindre vigtig mand.

A: Er det ikke en latterlig bestilling at være klovn?

B (bestyrtet): Nææh da, ikke når man ved man er det.

VITS NUMMER 2

Høj vigtig mand siger pludselig meget højt til sig selv:
A: MAN KAN GODT VÆRE EN VIGTIG PERSON UDEN AT VÆRE PERSON.

VITS NUMMER 3

Høj mand med vigtig kropsholdning siger til lille mand med uvigtig kropsholdning:
A: Tragedien regnes for større kunst end komedie

B: Ja, er det ikke komisk

Høj vigtig mand skynder sig væk.

VITS NUMMER 4

(på akvarium)

Mand ses på vej ned i et stort akvarium. En vagt råber:
A: HALLO; HVAD SKAL DE NED HOS KUFFERTFISKEN EFTER?

B: (FORNÆRMET): UNDSKYLD MIG! JEG ER ANSAT VED TOLDVÆSNET!!!

VITS NUMMER 5

3 bedsteborgere kigger undrende ind i tomt akvarium:

A: HVORFOR GEMMER DEN SIG BAG STENEN?

B: Jo, den er så sjælden at den kun viser sig med lange mellemrum

VITS NUMMER &

(VEDR. HUMØRET)

Trist udseende mand med nedadgående cykelstyroverskæg ved skrivebord foran bog (muligvis revisor)

A: Egentlig er jeg i besiddelse af et vist, men jeg har aldrig haft brug for det i min stilling

VITS NUMMER 7

FRU LÆGESEKRETÆR TIL LÆGE MED FEZ OG GIGANTISK CYKELSTYRSOVERSKÆG

A: Hr. Professor, der er en mand i venteværelset med et stor overskæg

B: Sig til ham at jeg allerede har et

(indsamlet, afskrevet/tilskrevet (= versaliseret)  og delvist reciteret/opråbt, i Storm P. Museet på kulturnatten, fredag 12. Oktober 2012 af Line Knutzon)  

Helt utidig reklame, fordi - DRUKNEHØJT SKUM!

ALLE KONTRAKTER ER PÅ PLADS:
PÅ KULTURNATTEN FREDAG 12. OKTOBER OPTRÆDER
PÅ STORM P. MUSEET
JENS BLENDSTRUP, LARS BUKDAHL OG T.S. HØEG
SOM DE TRE SMÅ MÆND
OG LINE KNUTZON
SOM NUMMERDAMEN
HVAD DET HELT PRÆCIS INDEBÆRER OG BETYDER
I SIG SELV OG FOR VERDENSSITUATIONEN
HAR VI ENDNU INGEN ANELSE OM
MEN DER HAR ALDRIG VÆRET NOGEN VEJ UDENOM

Pingdigt

Hum
bum
H med S
Gods
Yep
Fernis
Hopla
Ha!
Ha!
My Old Kentucky Home
I fyrrene
Gods
Wang Hoo
Kluk
par hasard
Gods
Chambre
Hum
Ruskumsioner (?)
Sikke Tider
Hum
Tour du monde
Aahr
Guf
Hvab -
Hip
Watchmaker
Oh la la
Hopla
Hum
Humor og Satire
- avoir le hoquet
Hum
Haard Betingelse
Gods
Hup
Saa var den klaret!
Hum
Tyborøn
Hum
H med S
- garde barriere
Spilopmager
Hup
-bum
- very expensive
Monkeytricks
Brug mere Margarine
first
Humoristisk
Hov
Usch
Har har
Novra
Ah - la voleurs
Saa saa
Yep
Og la la tire bouchon
Schwiz
Hum
Hup
Hyp
Puh
Barberen i sin villa
Art culinaire
Harengs
Ægte bornholmere!
Gods
Urmunvehr (?)
Den er meget værre
Potato
Sukkergodt
Hup
jum
Gods
Den kloge narrer den mindre kloge
Hopla
Buh
Kluk
Fra og til -
Man vegetar hvad man kan faa
General smut -
Gods
Kodan
Hip hip
mægtig
Hovsa
Ud
Hum
Zut
Gods
Naah
Yep
Trut
Hum
Av
Hyp
Hof
Kimberley
Gods
Hup
Gentleman
First class
Godt kram
Millioner
Home sweet home
Uden Mærker
Dacapo
Og jeg er humorist

(samtlige Pings replikker (undtagen en håndfuld ikke-underordnede) i 1947-udvalget (tak til Knud Steffen))

Stormhjerne

Hjælp, mit hoved er blevet en Storm P.-maskine. Til Promenade-aften i LiteraturHaus i forgårs aftes skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at kontrastere de luddovne (med et virkelig grimt ord, de insisterer på at bruge) promenister med myre- eller rettere flueflittige Storm og med malmrøst recitere TVANGSINSPIRERET MANIFEST (aftrykt i blogpost nedenfor). Ligesom jeg som koncept til den WALK AND TALK, jeg uhyggeligt nok (for mig selv) skal foretage på Louisana I OVERMORGEN, sgu da ikke, selvom jeg meget gerne vil, kan komme udenom: Hvad nu hvis ... man forestillede sig Louisiana som Storm P. Museet - og moderne kunst som Storm P.-tegninger, herunder ikke mindst -opfindelser - nu Storm P.-Museet ikke længere tror, det er Edvard Munch Museet, HVAD FANDEN SÅ?

Solen er så brun, mor

Jeg havde Harald Bergstedt, der har skrevet "Solen er så rød, mor" og "Jeg ved en lærkerede", parat som eks. på en stor kunstner, der rent faktisk var troende og kortbærende nazist, dér i Kulturen på News, da vi skulle tale Storm P., men så kom Martin Bigum først med Knud W. Jensen - nu faldt jeg på Bruun Rasmussen over et fint, lille billede (næste bud kun 2000) af Sven Dalsgaard, der hedder "Solen er rød" og illustrerer Bergstedts børnesang perfekt, og grunden til, at den tekst er så foruroligende, hjemsøgende stærk er jo ikke, at ræven, der går derude, måske er bolsjevismen. vel?

Stormtynde dale

Alle de banale og klichéfulde og forvrængede og idiotiske Storm P.'er, som indvielsen af det imponerende stilige og insisterende generøse, nye Storm P. Museum giver anledning til at føre til torvs (igen) - og som han ikke alle sammen er uden ansvar for. Flere blev trukket af stalden i indvielsestalerne, den Møllehaveske (jeg var to minutter før den første tale kommet til at tænde for Mølleshaves videofilm, der inde fra hans væg bragede igennem et godt stykke tid - undskyld!) livsfilosof, den finurlige (jeg lover at holde mig fra det ord i mindst 14 dage, måske endda tre uger) portrættør af danskernes hverdag og den værste, jeg ved: klovnen, der græder, humoristen med den mørke bagside, hvortil kommer kulturministerens meget mærkelige forslag i sin indvielsestale: Storm P. som globalistisk forbillede, fordi han var i smeltedigelen Paris som ung; til gengæld kunne han i 1920 ikke komme hurtigt nok fra New York hjem til en slavekontrakt med B.T. og så sig fra døgntegneriet i sin Frederiksbergvilla aldrig tilbage; og ingen grænser for det uskarpe ævl, Peter Michael Hornung fyrer af om Storm P.'s "barnlighed" og co. i forordet til den spektakulære plakatbog, museet udsendte på indvielsesdagen og som jeg anmelder i WA Bøger i dag. Men mest pisset af blev jeg alligevel, også fordi jeg skulle forholde mig til det på Kulturen på TV2 News aftenligt, af Berlingskes vinkling, hvor Jens Andersen afrunder/afpisser sin anmeldelse/omtale af det nye museum således, med udgangspunkt i en planchetekst:

»Som barnet og vagabonden er klovnen fri, men bag det komiske ydre findes en mørkere side.« Det er fint sagt, men det får også en til at savne mere lys på de dunkle, ukendte sider af klovneskikkelsen Storm i den ellers så vitale museumsfortælling. I 2008 kom det frem i offentligheden, at Storm P. i årene 1937-44 havde været medlem af den nazistiske propagandaorganisation Nordische Gesellschaft og var ganske klar over, at hans tegninger blev trykt i et tysk soldaterblad. Men intet sted på museets konkrete eller virtuelle vægge, der ellers bestræber sig på at kigge kunstneren over skulderen, fortælles historien. Burde publikum ikke have en eller anden form for adgang til denne mørkere side bag det komiske ydre i Cirkus Storm?.

Som museets dynamo af en direktør Iben Overgaard gentager flere gange i et tredjegradsforhør foretaget af Bent Blüdnikow ved siden af Andersens tekst, og som hun gentog igen i Kulturen på News, så er der intet i skrift eller tegning eller tale, der tyder på, at Storm P. sympatiserede med Tyskland og nazismen eller overhovedet sympatiserede med politik, så der har sandsynligvis ikke været noget som helst politisk i hans foreningsmedlemskab, som han sandsynligvis rent automatisk har fornyet sammen med alle sine andre foreningsmedlemskaber, fx af Naturfredningsforeningen og Sherlock Holmes-klubben The Baker Street Irregulars. Og hvor burde Berlingske skamme sig over at fokusere på sådan en træls ikke-historie om en kunstner, der slavede skønt for Det Berlingske Officin i 30 år, og hvis museum nu er vitalere end nogensinde. Brug bededagen til at finde din egen Storm derinde, der er rig ulejlighed dertil.