Sys at Lars Bukdahls
patroniserende irettesættelse af yngre anmelder er præcis så selvfedt
og dovent, som et stykke litteratur fra en forfatter, der har sit på det
tørre. http://bukdahl.blogspot.dk/
- You, Peter-Clement Woetmann, Rasmus Varnich Blumensaat and Nanna Jochumsen like this.
Magnus Boding Hansen Du synes ikke, Bukdahl har ret? At de dele af anmeldelsen, han kritiserer, faktisk ER kritisable?
Lars-Emil Woetmann Nielsen Kritisabelt er sgu så hårdt. En anelse upræcist. Tjo. Løse citater læst mod hårene. Men det sjove er, at udsagnene er så provokorende, at det kræver svar. Det var en tiltale, åbenbart. Jeg har en teori om, at den generation der, med formende år fra midtfirserne af, bliver hjemsøgt af sådan nogle marxistprofessorspøgelser. Som skal fordrives, når der bliver sagt mmm kritisk potentiale, virkelighed, Benjamin etc.
SvarSlet23 minutes ago · Like
Lars-Emil Woetmann Nielsen Skal nok Jesper. Er bare lige ved at læse Fiskerne og noget scifi.
22 minutes ago · Like
Det tror jeg, Lars-Emil har helt ret i. Jeg begyndte at studere 1987, muren faldt 1989, og pludselig kunne vi få lov at læse James Joyce i stedet for Djengiz Ajtmatov. Men derfor har jeg stadig ret i fordrive det spøgelse, for det er stadig væk et grueligt gespenst, når vi læser skøn litteratur.
Åh. Er det sådan noget med, at hov, forfatteren sidder ikke og tænker "jeg har mit på det tørre", og værket tænker det slet ikke, basta, det er jo ikke logisk, er det det, der provokerer? At det principielt er sjusk?
SvarSletEller er det det, at det i sig selv er befriende, at der endelig er en god forfatter, der skriver et sted fra, hvor det store smertepunkt ikke er: Det er så svært at leve et gennemsnitligt gråt dansk liv. Åh. Mit parforhold. Min skønne sætning.
Eller er det det med statsstøtten? At det fandme ikke er let at leve på statens og være kunstner i dette smålige kunstforagtene provinshul? Og man skal sgu ikke tro andet. For det er fandme ikke let.
Eller er det fordi det er for galt i en anmeldelse at formaste sig til at åhnej antyde at kunsten, der lader sig tilfreds med sig selv, er kedelig, når den nu er så forbandet skøn. At man ikke må blande skæg og snot, for så bliver snotten så uren?
Nå. Jeg undskylder aldersfacismen. Det var positionerne, jeg sigtede til.
Men altså, hvorfor skal det handle om positioner i dansk kritik og litteratur, når der udkommer den første roman om en afrikansk flygtning, som havner i skandinavien? Ikke at jeg ved, hvorfor ordet statsstøttet overhovedet skulle optræde i anm., guderne, som i Anyurus debutdigtsamling blev omtalt som "det er kun guderne, som er nye", skal vide, at han også er statstøttet, jeg er også, dog efter en klagesag, blevet støttet til oversættelsen af vor danske velfærdsstat, og jeg tager gerne til enhver tid dén diskussion, må tilstå, jeg hellere vil støttes af det muligvis fallerede fællesskab, som skabes af vores skattepenge, end af McDonalds, som for nylig tilbød at distribuere en af mine børnebøger (for anden gang, og jeg takkede for anden gang nej), MEN det virker så sært for mig, at når der endelig udkommer en roman, som handler om racisme og hvide middelklasseprivilegier i skandinavien i dk, så skal vi primært snakke om nogle muligvis malplacerede linjer i én anm.? hvad siger dét, hvad siger sådan en reaktion om, hvad vi finder vigtigt? altså, jeg ville være mere interesseret i at høre, hvad udgivelsen betyder i forhold til den danske litterære scenes mangel på forfattere, som ikke har hvid middelklassebaggrund, jeg er også vildt nysgerrig efter at høre noget om, hvordan man opfatter udgivelsen i forhold til de danske nomineringer til nordisk prisen, for hvad siger den her roman fx i forhold til leine, hvis man tænker postkolonialisme, og sådan....
SvarSlet