At adlyde mørket. Fem skitser (ca. efterskriften til Thykiers Norén-oversættelse på After Hand)
(hvortil kommer en let mistanke til den lille Bruce Naumann-post og (dele af?) de tre Turbulens-poster) -
alle tekster er for interesserede læsere umiskendeligt læseværdige og for Thykier-fans selvfølgeligt uomgængelige og for Thykier-arkivaren lettere forvirrende og irriterende, fordi de kun bærer publikations-datoen, ikke, som det ellers er reglen, affattelses-intervallet (se min "Skyggefulde bibliografi" i Trappe Tusind 5). Den længste og på samme tid smukkeste og mest ævle-automatiske og (for en gangs skyld!) anfægtede, for ikke at sige inderlige (men også ærligst (vildt) ambitiøse (min redaktør rynkede på næsen over, at jeg sammenligner MT med Kierkegaard i en utrykt anmeldelse, men hvordan sammenligne med nogen mindre!?)) og måske også nyeste (?) tekst er den forfatterskabs-opsamlende "Testa Coda", skrevet i du-form, direkte henvendt til Mikkel-selvet selv, her nogle klip:
Der er modsatrettede kræfter i mig, tænker du, en bevægelse mod
billeddannelse og en bevægelse mod mønsterdannelse uden billeder; et
ønske om at være privat, en drift mod anonymitet og en længsel efter, at
der ikke er nogen modsætning mellem de to; en opfattelse af, at
eksistens kun viser sig gennem begrænsning, og at du må leve med det, og
en oplevelse af erfaring som undvigelse, og at du må leve med det. Du
skriver ud fra dit første forslag, svarer uden at stille spørgsmål,
stiller spørgsmål uden at lede efter svar. Du er allerede på vej væk fra
forestillingen om, at tanken (tænkningen) orienterer sig efter eller
bevæger sig mellem de to poler, spørgsmål og svar, og med dem etablerer
en identitet, en position (en sandhed); som om alting ikke allerede var
på vej til at blive noget andet, til at indgå i andre forbindelser,
tænker du og noterer, at bevægelsen er sandheden er identiteten, uden at
vide, hvad du skal stille op med den tanke. Sandheden begynder, hvor
poesien slutter.
Den første generation af fortolkere fokuserede på spørgsmålet om
intensitet, på en forstærkelse eller neutralisering af intensitet, sådan
som det viste sig og kunne udvikles fra Bataille, Blanchot et als
skrifter, tænker du. Spørgsmålet om intimitet, som også findes i
skrifterne, er stort set uberørt. Det er stadig åbent for fortolkning,
og fremtiden, din fremtid, afhænger af evnen til at fortolke det, tænker
du, føre det i lige så uforudsete retninger og gøre det lige så
gennemtrængende, som Deleuze, Derrida et al formåede. Det er ikke noget,
du er i stand til. Det er du klar over. Andre kan ikke være en målestok
for dine evner. For dig er at skrive at erkende et nederlag. Du må
skrive ud fra dine begrænsninger.
Du forsøger at sammenfatte for dig selv, hvad der binder dine forslag
sammen. For det første er du interesseret i en bevægelse væk fra
tekstbaserede overvejelser, nærlæsninger, mod de handlinger, der omgiver
en tekst, og mod skriftlige erfaringer, der ikke er litterære, og mod
filosofiske tekster, der ikke udgør en filosofi. Dertil kommer en
vægtning af spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et objekt, selv
som menneske, frem for en vægtning af spørgsmål om subjektet. Med
spørgsmålet om objektet følger også et spørgsmål om det legemlige og de
utallige grader af intimitet, der findes i et objekts relation til andre
objekter.
Skønt der nok kan udledes en obskur, en kun delvist åbenlys,
argumenterende struktur af teksterne, er din metode hver gang den samme:
små nedslag, uden fordring om at kunne give et samlet billede, uden
samlet eksistensanalyse. Du foretrækker tilsyneladende, kan du se nu,
spørgsmålene, forslagene, kortlægningen af orienteringspunkter,
forskellige åbninger mod flere muligheder, mod en ukendt fremtid, for at
standse, opholde dig på tærsklen til den. Svaret, tænker du, er en dør,
der lukker sig bag mig.
PLUS!
To såkaldte (også nominelt (se nedenfor) anonyme) "piratmanuskripter" tilføjet med et link ude til højre på hjemmesiden i foråret 2013. Om det første, Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne" oplyser noterne:
”breve fra Prag” og ”af et værelses breve” er tidligere udgivet som Skyggerne er kun flygtige (Borgen 1997), diverse fejl, såsom en forkert opdeling af de to afsnit, er stiltiende rettet. ”to store selvportrætter”, ”blomsterkransbrev”, ”fra en pilefletters værksted”, ”til den fotograferede”, ”i gravhøjen" er tidligere udgivet som løsark i en anonym udgave med den samlede titel struktur. 16 objekter og betegnelsen forarbejder (Basilisk 2003). ”udsigter, underbelysninger og urolige blade” er udateret, men tidligere udgivet som katalog (Basilisk 2001) i en udgave, der egenhændigt var redigeret af forlaget.
På skærmen er det et væsentligt mindre besvær at få de to førstnævnte værkers vers-sammenfletninger til at strække sig ud end det var for Borgens Forlag i den forsinkede bogudgave af debuten Skyggerne; internettet er dejlig elastisk! Og værd at bemærke er de mange fraklippede, liflige sentenser, originaludgaven af .katalog. inkluderer (jeg havde dem i forvejen i en privat tilsendt kopi af det håndskrevne manus, men nu kan I andre også nyde dem), bl.a denne:
”lysende som vådt sand rundt om fodsålen”
”lysende som vådt sand rundt om fodsålen”
SENSATONEN, fordi et helt ny, aldrig før set (gammelt) værk, er manus nr. 2, Lyspunkter, situeret og dateret:
Jægersborggade – Kautokeino –
Oslo - Västerhanninge –
Västervik - ██████████████
august 1998 – april 2013
Det lange stræk må betyde, tror jeg, at teksterne er skrevet fra august 1998 og et begrænset stykke tid frem og så samlet (op) her i 2013. Og teksterne er dels flettedigte ligesom i den tre år før affattede debut (struktur-teksterne er stadig ikke daterede) og dels små prosatekster; emnerne er dels et kærlighedsforhold, dels et besøg hos en samisk digter, hvis digte Thykier (på det tidspunkt Forfatterskoleelev) skal oversætte, og dels (HOV!) hans bedsteforældres engagement i modstandsbevægelsen, heftigt flaksende og udadvendt (i forhold til den (velformuleret) mutte indavendthed i debuten og struktur): markant forfatterskabsfigurforskydende!
Her halvdelden af fletteversstrofe fra bogens anden halvdel, det er en helt ny (gammel) (men selvfølgelig ikke helt u-umiskendelig (den anonymitet er så meget en formalitet, for helvede)) Mikkel, ikke også!?:
Her halvdelden af fletteversstrofe fra bogens anden halvdel, det er en helt ny (gammel) (men selvfølgelig ikke helt u-umiskendelig (den anonymitet er så meget en formalitet, for helvede)) Mikkel, ikke også!?:
tiderne bruser op omkring os, hvert øjeblik stiger som en hvid boble mellem andre og finder sammen i et glitrende skum; i én beslaglægger
tyske soldater underetagen i et hus, der før var åbent for flygtninge, nu forvises beboerne til værelserne på loftet og siger: "det har vi
kun godt af, her har vores piger boet alle årene", i en anden sidder min mors onkel i et mørkt hjørne af stuen og siger, at det kræver meget
kærlighed at leve med de ting, han var med til, han var en del af histoiren, men vil ikke være nogen histories midpunkt, det, han kan for-
tælle, fortæller han kun i fortrolighed: i endnu et minde strækker telefontråde sig gennem landet, de vugger let fra pæl til pæl med fugle
placeret som mørke nodetegn, de synger alle sammen under jorden nu, men elektriciteten lyser stadig blåt over mit hoved og løfter mit hår
tyske soldater underetagen i et hus, der før var åbent for flygtninge, nu forvises beboerne til værelserne på loftet og siger: "det har vi
kun godt af, her har vores piger boet alle årene", i en anden sidder min mors onkel i et mørkt hjørne af stuen og siger, at det kræver meget
kærlighed at leve med de ting, han var med til, han var en del af histoiren, men vil ikke være nogen histories midpunkt, det, han kan for-
tælle, fortæller han kun i fortrolighed: i endnu et minde strækker telefontråde sig gennem landet, de vugger let fra pæl til pæl med fugle
placeret som mørke nodetegn, de synger alle sammen under jorden nu, men elektriciteten lyser stadig blåt over mit hoved og løfter mit hår
U!
Smukt det blev fundet. Reglen er, at kun folk selv må fortælle at de er med i kollektivet. Det er den virkeliggjorte anonymitet. Faktisk lykkes det at komme udenom afsenderen - og det er værd at bide mærke i læsværdigheden hele vejen rundt på den anonyme blog.
SvarSletBloggen er også nævnt i Amalie Smiths Læsningens anatomi. Den blev født med en heftig aktivitet og mon ikke den aktivitet langsomt vender tilbage i det lange løb. I hvert fald sker der endnu ting og sager. Åh! Wowow!