Presenning med mormor - hedder et kapitel!

Der var kamp mellem lyslæsninger i går og i dag, Lone Aburas' Politisk roman vs. en pdf med Line Knutzons og Peter Frödins andet bind om Lille Allan, Lille Allan og dobbeltgængerskolen (som forlaget tilskikkede mig, fordi jeg skal interviewe forfatterparret på Bogmessen; jeg ved slet ikke hvornår, der er udgivelsesdato) jeg sprang frem og tilbage mellem dem, lastefuldt læsende løs, og nu er jeg færdig med dem begge to og har helt vilde abstinenser efter Piratossort humor, og Lille Allan-bindet er forresten mindst lige så politisk en roman som Politisk roman, Aburas er så bare Buster Keaton-politisk og Knutzon/Frödin Gøg og Gokke-politiske; her er vi til fest hos den rige, italienske familie Gasolini ved Gardasøen:

Festen var i gang, og gæsterne ankom. De var flot klædt og hilste venligt på hinanden og spurgte, hvad hinandens tøj havde kostet, mens de hyggede sig med et pølsehorn og et glas rosé. En svensk kvinde, hvis oldefar havde opfundet ela­stikken, gik rundt i haven med sine to små børn, en dreng og en pige. Drengen var forkølet, og da hans næse begyndte at løbe, hev moren en hundredkroneseddel op af tasken, tørrede drengens næse, krøllede den sammen og smed den på græsset.
“Vi er meget rige,” sagde hun og smilede til de andre gæster.
En høj, krølhåret nigeriansk mand kom slentrende over plænen med sin rundryggede kone i en trækvogn. Han ejede Nigerias største diamantmine, og konens smykker var så tun­ge, at hendes arme hang slapt ned på hver side af vognen og lavede dybe furer i græsplænen.

Haven summede simpelthen af glade, magtfulde men­nesker og deres velopdragne børn.
Til allersidst ankom den rigeste kvinde i Europa. Hen­des familie havde været rig så langt tilbage i tiden, at hverken hun selv eller andre længere kunne huske, hvor pengene kom fra. Hun var så rig, at hun havde besluttet sig for at få fjernet begge hænder.
“Jeg rører alligevel aldrig en finger,” havde hun sagt. “Jeg har jo tjenere til alt.”
Mange af de andre gæster kiggede med respekt og ær­bødighed over på hende, og flere af kvinderne nejede, da hun gik forbi.