Det er godt nok mange mennesker, der skal deltage i den første paneldebat i aften: 6 mennesker, mod kun 4 i den anden, den jeg skal deltage i, og 4 må siges at være det ideelle antal, hvis alle deltagere skal få en chance for at få sagt noget ud over det, de har planlagt, når det altså ikke kan være 3 eller 2, men mest går jeg selvfølgelig ind for paneldebatter med 1 deltager, for faktisk bryder jeg mig ikke særlig meget om paneldebatter, i hvert fald ikke at deltage i dem, men jeg synes det, at det er i orden, at jeg deltager, og at jeg synes, at jeg bør deltage (man får aldrig penge for at deltage i paneldebatter, selvom jeg langt snarere burde få (mange) penge for paneldebatter end for foredrag, der som regel morer mig umådeligt (i hvert fald efter de første 5-10-15 minutter)), for jeg har ikke principielt noget imod paneldebatter, og ofte har jeg har overværet og også deltaget i objektivt gode paneldebatter, men næsten aldrig har jeg som deltager været subjektivt (vel)tilfreds, og det skyldes sikkert bare noget grimt egomæssigt, at en paneldebat ikke står og falder med mig, min scenesuverænitet (eller suveræne mangel på samme) er mig frataget, jeg er prisgivet en blakket kollektivitet og dennes uforudsigelige og ustyrlige dynamik (eller mangel på samme), hverken succes eller fiasko kan jeg tage på min kappe, det er hver gang sådan et Femølejr-patchworktæppe, tudegrimt eller billedskønt, der slow-motion-dasker i min bevidshed, når paneldebatten er færdig -
jeg kunne godt tænke mig at deltage i en paneldebat med 90 mennesker, der kun skulle vare 1 time, således at hver deltager kun må bidrage med 1 ord, som han og hun ikke må have bestemt sig for på forhånd og i tilfældig rækkefølge (hvis panelet tøver i mere end 1 minut, skal ordstyreren pege en deltager ud, således vil alle konstant være på tæerne).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar