Og HOV! et ca. godt vistnok nyt ca. digt af Katrine!

I antologien Det bedste af det bedste fra Opdigtet Onsdag 2; og hvis nu Tom Jones reciterer det og ikke Lis Sørensen:

Vi kommer fra helvede.
Vi kommer fra den yderste spids af den yderste pegefinger, flækkede negle
fra den knuste babysæls knuste kranie, fra villavejen i irland, hvor en lille pige undertrykker et skrig.
Vi kommer, og det er dig vi er ude efter, dig vi peger ud, ud, ud (Kan du se min finger)
Det er dig, vi anklager (kan du måske se nogen andre)
Det er dig, og du kan holde dig for ørerne, lade de finthvide øjenvipper glide ned over de finthvide øjne.
Åh, du er så smuk, når du gør sådan.
Men vi kommer alligevel, vi kommer larmende, grimt støjende.
Vi kommer fra et stinkende fængsel i udkanten af Rio,
hvor en dreng vender ryggen til og forlader sin krop.
Vi kommer fra flygtningelejrene.
Fra lastbilerne, hvor menneskefødder stikker du gennem tremmerne.
Vi er menneskeheden på flugt,
menneskeheden på et lad. (Skal jeg virkelig sige det):
Dit hoved på et fad.
Vi er:
En huskeseddel, en for længst glemt vilje (åh, nej, nu glemte jeg at hente Rasmus i børnehaven, mælk, sukker, æg).
Vi kommer, og vi kommer altid dérfra.
Fra dét sted i verden.
Fra helvede (den yderste øjenkrog)
Fra kælderen, fra mørket, fra betændelsen, det åbne sår.
Mørket, mørket, mørket.
Så mange steder i verden.
Det er altid dérfra, vi kommer. Det er der alting kommer fra, begynder
og vi er altid, vi, V-I
Vi er ikke jeg (tal for dig selv)
Vi er ikke os to (tal for dig selv)
Vi er heller ikke familie ...............................
Vi er en stemme, der stiger og stoger (hvæser, hakker)
Vi råber:
Vi er større!
Vi er en lille kineser, der ligger og sover i skidtet, en rotte, der løber over et cementgulv.
Kornpriser.
Vi er jorden du står på, i undergrunden, det siger sig selv.
Det er os, der bærer dine fliser, din asfalt, dine barnevogne,
Netværket af rødder i haven
Dem, du forsøger at hakke over med spaden.
Kom så! Hug til!
(din tøsedreng)