Jeg har i årevis levet et dobbeltliv med plads til både Ms By-Jekyll og Ms Bonde-Hyde. Ms By-Jekyll har oceaner af street cred optjent mestendels ved at holde den landlige Bonde-Hyde hemmelig. Ms. By-Jekyll kan godt linde lidt på låget til bægeret med hemmeligheden om at bo på landet og holde - host! - heste. For egentlig er der vist ikke nogen, der tror på det, når hun står dér i sit fetichtøj fra Lip Service og adspurgt hviskende bekender sin identitet med et skævt smil bag rødvinsglasset.
Det var o. k. at kysse mulen på en pony ved navn Lars Bukdahl på et helt avisopslag, for det var jo kun til ære for fotografen, ikke? Ligesom når sande tænkere fotograferes fordybet i naboens ængstelige burkanin. Jo, lad os sige det og gemme sandheden: at jeg hver evig eneste dag i syv år har kysset denne pony på hans våde, tilsandede, nogle gange tilmed snottede, mule og med stor fornøjelse, nærmest forelskelse. Kunne næsten ikke holde fingrene fra hans bløde, røde pels, hans lange gule manke - kendere vil vide, at det rigtige ord ikke er manke, men, men her skal man bestemt ikke komme for godt i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar