Fetichistiske fodnoter

til min WA-anmeldelse af Niels Lyngsøs Fremmed under samme hud, der blev noget kort og sammebidt (pga. krav om 500 ord):

Jeg har samlet to danske, erotiske poesi-kanoner, Prime Time og Late Night, der bekræfter min regel, formuleret i anmeldelsen, om, at gode erotiske digte helst er korte (det citerede Sonne-digt er med på Prime Time-kanon), et af de længste, på Late Night-kanon, er ligesom Lyngsøs også en art sexakt-reportage og derfor umiddelbart sammenligning, nemlig Jeppe Aakjærs apokryfe, fire strofer lange og titelløse digt, her anden strofe:

Jens Pæsen han vender sindigt sin Skraa/ og gi'r hendes Mødom dens Bane,/ saa muler han langsomt og sindigt paa,/ som det jo er Bøndernes Vane./ Støt vipper hans Buksebag op og ned,/ medens Bølgerne klukker ved Aaens Bred,/ og Maren stønner: "Bliv ved, bliv ved,/ for Jøsses Kors hvor det kilder".

Væsentlige årsager til kvalitetsforskellen mellem Aakjær og Lyngsø er naturligvis humoren og upyntetheden (også Jokeren og Den Gale Poses "Flere Ho's", også med på Late Night-kanon, er et erotisk langdigt, men ikke en/1 sexakt-reportage (snarere en sexakt-montage), og også et humoristisk, erotisk langdigt).

I Lyngsøs påvirknings-noter til sin bog på hjemmesiden nævner han en passant Søren Ulrik Thomsens digt, på Late Night-kanon, "Sol Opgang":

· Titlen ‘Fremmed under samme hud’ er beslægtet med en Søren Ulrik Thomsen-titel, nemlig ‘Ukendt under den samme måne’ (1982), og det slægtskab er jeg glad for, blandt andet fordi den bog rummer det herlige urinsexdigt ‘Sol Opgang’.

Som jeg modsat Lyngsø gerne citerer:

Kussens og røvehullets omvendte søer
skyller glinsende over min hud
hårene skilles af springende pis
der tykt og lykkeligt vasker mig varm
               én gang til!
               én gang til!
aldrig før blev jeg slynget så højt
gennem roterende indsøers spejl
slingrende fortsat med hovedet nedad
dybt mod de skrævende skyer.

Selvom digtet i sit - ordknappe og (derfor) vellykkede - mix af højstemt esktase og pornografisk eksplicitet ligner den absolut centraleste inspiration for Lyngsøs egne erotiske digte (ikke bare i denne bog, men også den forrige digtbog, 39 digte til det brændende bibliotek) (ligesom notemageriet i sig selv er højst Thomsensk) - og for at tydelgegøre eller måske sløre (ved at decentralisere) inspirationen inkluderer Lyngsø et urinsexdigt af egen tilvirkning (som jeg ikke orker citere her), så har statsanerkendt, dansk poesi mindst 2!

Anderledes partikulært inspireret er bogen af et langdigt af Per Højholt (ikke på mine kanoner, hvor der sgu da burde være et Højholt-digt, fx "Lynet slår ned i en taxa": "Lynet slår ned i en taxa: hej, Benjamin, så kører vi!/ gud faaaader i skuret sikken en bryllupsnat! tænk dig/ hun fangede mig i en bordplade og hurtigste udvej gik/ jo via bordbenet, men 6512 ord er et seriøst handicap/ så det flækkede og nu er jeg på den: tilb tilbage til/ museet, Benjamin, gid fanden havde Misse Thunderbolt"):

Slår flapperne ud kunne næppe være skrevet uden Per Højholts forrygende metadigte fra tresserne og halvfjerdserne – digte som beskriver en proces de samtidig selv udfolder, for eksempel ‘var resten’ fra ’Groteskens område’ (1978), som begynder sådan her: ’til resten voksede ud og bulede og sprang op og foldede sig til alle sider og grenede sig opad og udad uden at standse voksede den og faldt ud og hen og kæntrede og groede henad og ned og gik voksende i stå: for mange grene, for mange veje for et mylder, så den faldt hen og ned og lukkede sig myldrende bag en rest, som begyndte at vokse, uden varsel’ og således videre 2-3 sider endnu. Højholt har fortalt (citeret efter hukommelsen) at han engang fik en henvendelse fra en læser der havde læst det netop citerede digt. ‘Det tager på mig alle vegne,’ sagde hun ifølge Højholt. Et digt kan nemlig sagtens være sexet uden at handle om sex (og omvendt bliver det selvsagt ikke automatisk frækt bare fordi der står pik og kusse i det).

Ja! Og derfor, fordi det ikke er sex(akt)eksplicit, er det et vellykket erotisk langdigt. "Slå flapperne ud", der modsat de øvrige digte ikke (med du- og jeg-ombytning) gentager sig selv ord til andet, hører til de (2) mere vellykkede i Lyngsøs bog, fordi det opløser sexakt-reportagen til et mere autonomt-barokt knopskydende rum - det andet mere vellykkede digt, hvis to versioner stik modsat er helt identiske, er "Det den kan", som har et kortfattet, reelt sjovt (og enkelt, upyntet) sjov med det bestemte pronomen 'den', med OK Leth-link:

jeg har den . du vil ha den . jeg har den . og du tar den nej . jeg gir dig den . du får . lov til at bruge den . det er mig der bestyrer den . men jeg er generøs . den er klar til dig jeg . vil ta dig så dybt . jeg ved den gir dig . det du vil ha . jeg ejer dig nu . for jeg får dig . når jeg bruger den . til at ta dig . jeg gir dig . den ja jeg har dig . fordi du tar den . du indtar den . det er din ret . og du tar den . fordi du kan li det . fordi jeg kan li . du tar den og . fordi du kan li . jeg kan li . du er vild med . det den kan

Og lad os slutte på DEN positive note.