Nonsensvirus 2

Der er så meget naturlig nonsens i luften i denne tid, det er til at blive helt fornuftig af,

to betydelige bidrag til genren i min stue:

Jesper Elvings fire kæmpestort flaprende A3-samlinger, sat sammen med farvede clips, nefnur og kolme og laggi og stennel (udkommet på hans hjemmeside slinte.net) som min redaktør - du skulle ikke OGSÅ have sendt dem til redaktionen, Jesper! - allerede har forbudt mig at anmelde, men jeg skal nok se mit snit; det er klassiske, elvingske nonsens-ordlister i lange, tynde spalter:

beken

tapnis

folle

sliri

penoj
gún

vebo

sonnel
prín

lefnot

pelfet

stevsel
femok

núp

- og sidste afsnit i Nikolaj Zeuthens nye digtsamling Stråler (hans bedste og (derfor!?) mest usynlige, undervurderede bog - godt (og nu totalt retfærdiggjort), at han fik det treårige sidste år, disse sager kunne være decideret diskvalificerende, supstans-mæssigt), "Seks hellige Z-æg", den skønne psykedelisering af Højholts anderledes pokerface-nonsensiske æg og B-æg i Show (jeg citerede det første af dem, altså Zeuthens (Højholts citerer jeg ALTID)) som overskrift på min anmeldelse: "Helligånden fumler med taget", hvilket åbenbart forekom redaktøren helt rimeligt!?), her er den sidste af de seks tekster:

Heelligånden skriver meget lange ord
og kalder det kjev, og meget
korte ord og kalder det mel. Ikke en jordisk
chance har han for at vide hvad der forventes af ham,
og det er sgu ærlig talt temmelig frusti.
Fejfånnens værste modstander er ham selv og en fugl.
Bolden sjutter
til langt ud på eftermiddagen.