Næstennavnespoileren Nikolaj

Jeg stod (med vuggehjerne) i Dronningesalen i den sorte diamant i forgårs til Clement K's Vidensfestival og læste op af Nikolaj Zeuthens Buemundet guitarfisk for at sammenligne dyrekortene (i almindelighed og titelkortet i særdeleshed) som dynamisk, surreelt hyperreel roman-metafor og -rekvisit med kommoden som blegt bastant novellesymbol i Lone Hørslevs novelle "Kommoden" og kom i tanke om, hvordan romanen , som vi læste sådan cirka samtidig, havde været lige ved at forhindre, at Samuel her i min favn kom til at hedde Samuel, fordi nemlig den hardcore-ynkelige hovedperson tre børn hedder Ask, Sigrid og SAMUEL, og stensikkert har Zeuthen tænkt hårdt og længe for at finde på de allermest typisk klingende frederiksbergske kreativ klasse/mellemlags-barnenavne, og det er jo bare hårdt at se i øjnene, at noget så inderligt bogstaveligt som navngivning er så tungt sociologisk determineret - her optræder navnet første gang, side 14-15:

"Indadtil og i det daglige møde med Nete var knap så nemt at opretholde det maskuline selvbillede. Den neurotiske husmor-figur var her en god del mere reel end end hans kodesensitive retoriske spilfægterier til parfrokosterne lod ane. Svagt og for dem begge trættende spurgte han efterhånden om tilladelse til selv de mindste ting.
  "Hey, Nete," kaldte han nede fra gangen. "De her uldvanter. Asks lyseblå uldvanter. Fingervanterne. Er de gode hvis det regner i morgen?"
  "Hey, Nete," kaldte han fra stuen hvor han netop havde modtaget en sms fra en forælder på skolen. "Bliver det for meget for Sigrid med en legeaftale onsdag?" Eller om aftenen da han som det sidste stod og vaskede madkasserne op: "Samuel vil så gerne have de der müslibarer med på en 10-frugt. Er det okay? Je tænker det måske kan være til om fredagen kun."

Hvordan kan et navn overleve så ætsende inderlig satire? Ved helt dybt og uden videre bare være DET RIGTIGE NAVN fortsat og for altid

Olieret litteratur - citatbuket til temalørdag

I aften sender DR2 temalørdag om OLIE

Lørdag den 16. maj – Den fordømte olie:

Verdens ældste fortælling om olien er, at den er ond. Den ødelægger planeten og får det værste frem i mennesket. Samtidig drømmer stort set alle lande om at gøre nye oliefund, fordi olien giver adgang til enorm rigdom, vækst og uafhængighed af Mellemøsten. ’DR2 Tema’ lørdag klokken 20.00-22.30 undersøger fortællingen om den onde olie. DR2 rejser til North Dakota, hvor olieboomet har fyldt staten med oliemillionærer og fået prisen på olie til at falde i hele verden. Og til Mexico, hvor olien er kommet i hænderne på voldelige narkokarteller.

Jeg medvirker (medvirrer skrev jeg næsten) i et indslag om olie i kunsten - og blev bedt om at finde 3 x 3 litterære citater om olie inden for tre tematiske zoner; de er nok ikke allesammen kommet med og i hvert fald ikke verbatim, så her er den fulde buket (tak til mine Facebookvenner for rådgivning)

-->

OLIECITATER

Olien der får det værste frem i mennesket
(stikord: blind ærgerrighed, pengebegær, magtbegær)

Ej heller kunne sømændene nu – hverken ved nat eller dag – gå på dækket, uden at Akab var der; enten stod han i sit taphul, eller han skridtede hen over plankerne mellem deres to ufravigelige grænser – stormasten og mesanmasten; eller de så ham stå i kahytslugen med den levende fod på dækket, som om han ville træde op; hatten havde han trukket dybt ned over øjnene, så uanset hvor urørligt han stod, og uanset hvor mange dage og nætter han ikke havde ligget og gynget i sin køje, vidste de aldrig med sikkerhed, om hans øjne bag hatten af og til var lukket i, eller om han stadig urokkeligt havde blikket rettet mod dem, og det skønt han en hel time ad gangen kunne stå i lugen uden at ænse den nattefugt som samledes i dugperler på hans frakke og hat, der var som mejslet i sten. Det tøj, natten havde vædet på ham, tørrede solskinnet den næste dag, nat efter nat gik han aldrig under dæk; hvad han fik brug for i kahytten, sendte han bud efter.

fra Herman Melvilles roman Moby Dick, 1851 (oversat af Flemming Chr. Nielsen - jagt på hvalolie)

Efter meget besvær, Trækken og Halen og Truen og Smigren og Tusken og Intrigeren var omsider Ejerne af de firetyve Grunde mødtes i det Groartyske Hjem og havde, baade Mand og Kone, sat deres Navne under en fælles Overenskomst, der gik ud paa, at ingen af dem forpagtede deres Grund bort udenom de andre. dette dokument var blevet tinglæst paa Amtstuen; men efterhaanden gik det op for Deltagerne, hvad det var, de havde rodet sig ind i. De var blevet enige om at optræde enigt; og fra det Øjeblik af havde det ikke været muligt at blive enige om noget som helst.

  De mødtes hver Aften Klokken syv-tredve og skændtes til Midnat eller længere. De gik udmattede hjem og kunde ikke falde i søvn; de forsømte deres Forretning og Husholdning; Græsplænerne blev ikke vandede – hvorfor skulde de slide som Slaver, naar de snart blev rige? De afholdt Minoritetsmøder og dannede Smaaafdelinger og gav Løfter, som de atter mere eller mindre hemmeligt brød, før Solen gik ned. Deres skrøbelige menneskelige Natur var blevet spændt haardere, end den kunde taale; Begærlighedens  Ild var blevet tændt i deres Hjerter og bragt til en Hvidgløden, der fik ethvert Princip til at smelte.

Fra Upton Sinclairs roman Olie (Oil!), 1927 (oversat af Elise Koppel)

The United States has no
quarrel oil the Iraqi people; they’ve suffered too
oil in silent
captivity. Liberty for
the oil people is
a great moral cause, oil a great strategic
goal. The people
oil Iraq deserve
it; the security of
oil nations requires it. Free societies do oil
intimidate through cruelty
and conquest, and
oil societies do not
threaten the world oil mass murder. The United
States supports oil
and economic liberty
in a unified oil.

(George W. Bush to the United Nations, September 2002)

fra Kristin Prevallets (transformations)digt ”Cruelty and conquest”, 2002 (andet afsnit)

Olien og dommedag

(stikord: helvede på jord, (lang)tidsindstillet bombe, apokalyptiske fornemmelser)

En umådelig orden råder. En orden for hvilken

hverken myre eller mammut, lav eller ceder – eller menneske

er målestok

En orden, hvor ingen grader mellem udslettelse og indføjning

findes.

      Kun nogle klumsede lammede fortabte væsener

synes uigenkaldeligt at være snublet

ud af den og have arbejdet sig gennem en klæbrig pøl

hertil. Ynkelige karikaturer af edderfugle, sortænder,

fløjlsænder, troldeænder, skalleslugere

trængt gennem kulde og sult i opgivende

hvilestilling eller med næbbet utrætteligt pillende

brystet, vingerne, ryggen under dem, og oprejst bugen

i ishulninger under skrænterne – eller flaksende skræmt

ved det sorte omrids, den lange skygge af et menneske

ud over isen, så man beskæmmet

går opad skrænten, og uden om dem og ned igen,

hvor intet rører sig. Hvor udpinte organismer i uoverkommelig

træthed har strakt

halsen og næbbet udover issandet, døende, døde,

ukendeligt et eller andet, nu jeg passerer dem-

fra Thorkild Bjørnvigs digt ”Olie” i samlingen Abeguder, 1981

Flertallet af de sodpartikler, som hvirvlede rundt i den smule udstødningsgas, der engang havde været et hestehjerte, samlede sig til en lille konstellation, der indfangedes af den fedtede oolit ved udstødningsrørets munding. Lidt senere løsnede denne lille assemblage af sandskorn, vognsmørelse og udstødningspartikler sig fra mundingen og blev af vinden ført op i 20 meters højde. Efter en rum tids stigen, falden og flyven hid og did røg vores lille sammenklumpning ind under et tagskæg, hvor den satte sig fast på en løsthængende tråd fra et for længst forladt spindelvæv- Her hang den et lille døgns tid, duvende i den dovne, texanske varmebrise, indtil en altandør nedenfor blev flået op, hvorved der skabtes en undertryksvind, som rev sodapartiklerne løs fra sandskorn, fedtstof og spindelvævstråd.

  Hånden på altandøren var Clarissas, og skriget, der i næste øjeblik gjaldede ud mellem skræntens træstammer, kom fra hendes strube (…)

  Bagefter hev hun efter vejret, og disse tunge åndedrag, foruden måske brisen i træerne, var det eneste, der hørtes. I dette øjebliks næsten-stilhed blev Clarissas skæbne beseglet, idet eks-hestehjertets sodpartikler blev indfanget af en af de kraftige indåndinger og suget ned i lungernes mørke.

Fra Peter Adolphsens roman Machine, 2006

Og også hvis det er dét man ser alle vegne

OLIEN

hvis olien er et vildt og ustyrligt brandsår

et ukendt dyr i sjælen

i kødsjælen

i bilsjælen

i asfaltsjælen

i Skänk- og Gazetsjælen

i madvaresjælen

i rejsesjælen

i velfærdssjælen

i struktursjælen

hvis man hele tiden ser olien blive brændt af

hvis man ser oliebålet bag det hele

og tænker:

hvad nu når det om lidt slipper op

min gud, også der

fra Nikolaj Zeuthens digt ”Selvfølgelig hvis man lige der” fra samlingen Oliebål, 2009

Olien og guldgraverdrømmen

(stikord: rush, high life, fascination)

Seddel: Dommeren arbejder på en nu oliebrønd
Lucky Luke: Hent dommeren! Sig til ham, at hvis han ikke kommer NU, så indklager jeg ham for senatet.

Dommeren: Jeg var lige ved at finde olie! Jeg kan FØLRE det!
Luke: Helt i orden … men gå nu ind og gør din pligt!

Dommeren: Okay … bare vi overstå det i en fart. Hvad skal den anklagede kendes skyldig i?

Oliearbejder: Dommer … der er fundet olie på dit felt! Det fosser ud!!!

Dommeren: Jip-piii … !!

Anklaget olietøndetyv: Dommer … jeg kan skaffe dig olietønder til en fornuftig pris!

Fra Morris og Goscinnys Lucky Luke-album I boretårnets skygge, 1971

Det er den Sylfest Bruhøl der nu sidder på syvende sal og er i den syvende himmel og får roomservice af en uudgrundelig livréklædt tjener som skænker vin fra støvede flasker og trækker sig diskret tilbage, mens den ikke længere norsktalende amerikaner beder ham undskylde denne enkle servering heroppe på værelset, men personligt var han af den bestemte opfattelse at man her kunne forhandle og drøfte sager af fælles interesse langt mere effektivt og uforstyrret end nede i den efter hans bestemte opfattelse helt ordinære spisesal, og som så fortsatte med at gentage det, der for så vidt også stod med guldskrift på visitkortet, at han repræsenterede et af de internationale olieselskaber, og at de nu havde diskuteret fremtid og olieboringsteknologi i forhold til prognoserne for Nordsøen, og på dette punkt havde bestemt sig for at knytte norske petrografisk og sokkelgeologisk ekspertise til sig, og også ville sætte tilsvarende økonomisk pris på at knytte specielt hr. Bruhoels  indsigt og fagkundskab på dette felt til sig.

Fra Kjartan Fløgstads roman Fyr og flamme, 1980 (oversat af Kirsten Vagn Jensen)

Olien ejer en erindring. Dens erindring er ikke subjektiv, ikke menneskelig, men udgjort af billeder af jordens bevægelser fra en tid, hvor plankton, alger og små havdyr sank døde mod havets bund og dér formede et tykt tæppe, mens trykket steg og ilten langsom forsvandt.

  Olien komprimerer minder fra jordens krop.

  Den smører alle politiske og historiske fortællinger.

  Den bærer på historier, vi ellers er udelukket fra.

  Den har set ting, vi ikke kender.

  Den er hidsig og vred.

Alt omkring den er forsvundet, mens den har eksisteret i sprækkerne i jordens klippegrund: Dinosaurusserne er uddøde, insekter og amøber er muteret.

  I jordens reservoirer ruger olien nu som en dynamisk, termisk energi; et tykt fluidum, der pulserer til rytmerne fra månens flow og bader hele jordens system i elektromagnetiske felter.

  Olien er et mørke, udgjort af puls og lys.

  Udgjort af billeder, drømme og minder.

  Af myter.

  Olien befolker sine eventyr med oliesmuglere, entreprenører, arkæologer, jihad-krigere, amerikanske udstationerede, al-Qaeda-soldater, oliemagnater, antikke guders lig, ådsler, fossiler, lårben, jernøkser, mumier og diamanter.

Fra Ida Marie Hedes hybridværk Inferno, 2013

Dinodiorama

Ovenover Rasmus Rosengaard og Marie Søndergaard Lolks strenge (RR), let psykedelisk boblende (MSL) udstilling i Overgaden hænger Alexander Tovborgs kulørte, hyggeligt uhyggelige dinosaurus-sengetæpper, som han sammen med Nikolaj Zeuthen har skrevet et kosteligt skabagtigt interview-skuespil om, her 3. scene:

Scene IIIBocca Baciata 1. sal på Overgaden Institut for Samtidskunst

Alexander Tovborg: billedkunstner
Torben Zenth: interviewer
Nikolaj Zeuthen: forfatter og musiker 

Alexander Tovborg: Jeg kan ikke mere. (kigger rundt i udstillingen og fortsætter)
Jeg har lavet et hovedværk.
Jeg har sejret over Rothko!
(Danser rundt i den mørke total installation af hans 29meter lange vægmaleri, stopper op med et sæt, og ligger sig brat midt i rummet og hvæser) Giotto smiler til mig hånligt. Jeg har ydmyget ham og vanæret popkulturens romantisering af dinosaurerne. Jeg har bevist at kødæderen er en han og planteæderen er en hun!
(Alexander mimer en dinosaur der græder og græder selv)

Torben Zenth:
(Prøver samtidigt at rejse Alexander  fra gulvet uden nytte)

Nikolaj Zeuthen:
(Ligger sig ved siden af Alexander på gulvet)

Alexander Tovborg: Kommer de til at forstå det her, Nikolaj?

Nikolaj Zeuthen: Mon ikke. Nogen vil.

Alexander Tovborg: Men vil jeg vide om de gør det. Jeg kan jo ikke se ind i deres hoveder.

Nikolaj Zeuthen: Har du ikke en hjemmeside eller sådan noget? Så kan du se hvor mange visninger der kommer.

Alexander Tovborg: Åh! (ruller om på siden og tager sig til hovedet)

Torben Zenth: Jeg havde helt glemt denne her gave jeg har til dig.
(Fremviser en lille plysdino)
Se, man kan stikke hånden ind i den.
(Bevæger den lille dukke og siger med dinostemme)
jeg er glad for at du har sat mig fri, Alexander.

Alexander Tovborg: Tak. Tak, Torben.

Dino: (Kigger rundt) jeg har så mange venner her.

Alexander Tovborg: Ja?

Dino: Og jeg forstår hvorfor de græder alle sammen. Men jeg kan ikke sige det. Ikke på jeres sprog.

Nikolaj Zeuthen: Er øllerne gratis, egentlig?

Alexander Tovborg: Aj, vær lige stille. Dinoen prøver at sige noget.

Dino: Ja, prøv at hør
(begynder at brøle. Først svagt, men det stiger langsomt til et frygteligt brøl og alle dinoerne på vægmaleriet stemmer i. Den kraftige lyd får rummet til at gå i svingninger. Alle holder sig for ørerne.)

Torben, Alexander og Nikolaj i kor: Aaaaaarrrrh. Stoooop. Aaaarh.

(Men dinoerne bliver ved. De brøler højere og højere. Deres kraftige ånde står i rummet som tyk og hidsigt bølgende tåge og utydeliggør alt. Langsomt blæses kødet af de unge mænds knogler. Og Scarlett-buketten går i brand.)

(Nede på Christianshavn torv står Fanny Cornforth stadig og sælger blomster. Hun ser op mod Ovengadens bygninger hvor et heftigt astralblåt lys står i stolper ud fra vinduerne).

Fanny Cornforth: SYG NOK FEST I DET MINDSTE, TJJJ

SLUT

De 2 overseteste

bøger i 2013 kunne være

pga. henholdsvis kriminel tysthed og forbryderisk skramlen

Dennis Gade Kofods roman Genfærd



citat fra side 14:

 Tæt omkranset af gamle fyrretræer ligger hotellet. Lyden af havet fylder, det bruser, og den brusen er det første, Frederik hører. da han træder ud af bilen. Foran hovedindgangen er der et større arrangement af planter. I et væld af grønt står der Velkommen kære gæst skrevet med små, sarte blomster, en bårebuket.

& Nikolaj Zeuthens digtsamling Stråler



citat side 14:

2.

måske er det lidt for meget
med de der efterlønnere
der havde suget viagra-gel
og spillede gudetennis

men at skildre psykiatrisk skadestue
med et zoom på krydsogtværs
det var alligevel politi på ti bogstaver
bandidoshj, stat på fem kirke

Nonsensvirus 2

Der er så meget naturlig nonsens i luften i denne tid, det er til at blive helt fornuftig af,

to betydelige bidrag til genren i min stue:

Jesper Elvings fire kæmpestort flaprende A3-samlinger, sat sammen med farvede clips, nefnur og kolme og laggi og stennel (udkommet på hans hjemmeside slinte.net) som min redaktør - du skulle ikke OGSÅ have sendt dem til redaktionen, Jesper! - allerede har forbudt mig at anmelde, men jeg skal nok se mit snit; det er klassiske, elvingske nonsens-ordlister i lange, tynde spalter:

beken

tapnis

folle

sliri

penoj
gún

vebo

sonnel
prín

lefnot

pelfet

stevsel
femok

núp

- og sidste afsnit i Nikolaj Zeuthens nye digtsamling Stråler (hans bedste og (derfor!?) mest usynlige, undervurderede bog - godt (og nu totalt retfærdiggjort), at han fik det treårige sidste år, disse sager kunne være decideret diskvalificerende, supstans-mæssigt), "Seks hellige Z-æg", den skønne psykedelisering af Højholts anderledes pokerface-nonsensiske æg og B-æg i Show (jeg citerede det første af dem, altså Zeuthens (Højholts citerer jeg ALTID)) som overskrift på min anmeldelse: "Helligånden fumler med taget", hvilket åbenbart forekom redaktøren helt rimeligt!?), her er den sidste af de seks tekster:

Heelligånden skriver meget lange ord
og kalder det kjev, og meget
korte ord og kalder det mel. Ikke en jordisk
chance har han for at vide hvad der forventes af ham,
og det er sgu ærlig talt temmelig frusti.
Fejfånnens værste modstander er ham selv og en fugl.
Bolden sjutter
til langt ud på eftermiddagen.

Copypastet og derpå slettet fra anmeldelse, der skrives i dette - for nærværende øjeblik pauserende - nu

Hvorpå det er på sin plads at kritisere et knækprosaisk langdigt om et ophold i Afrika, der kun er godt ved at være uendeligt kortere og ret meget skarpere end hele Jakob Ejersbos trilogi, men ville blive ulig bedre, hvis det var en fiktion, hvilket det sandsynligvis ikke er.

Lækre lokalnyheder

I forbindelse med research på After Hand-forfattere til en kommende Bloghpost, faltd jeg på InforMedia over disse to fantastiske lokalvinklede nyheder om Nikolaj Zeuthen og Kasper Nørgaard Thomsen fra henholdsvis Frederiksberg Bladet og Jyske Vestkysten (sønderjyllandssektionen):

Nu er det ganske vist. Byrådet har komfirmeret, at Rasmus Seebach og Nikolaj Zeuthen er valgt som henholdsvis Årets Frederiksberg Kunstner og Årets Frederiksberg Talent 2012.

Rasmus Seebach blev allerede sidste år indstillet som Årets Kunstner af bl. a. Socialdemokraterne, og Kultur-og Fritidsudvalget har igen i år modtaget et overvældende antal indstillinger på netop Seebach. Så valget var ikke svært.Rasmus Seebach er født i 1980 og har haft en kometagtig karriere. Det er blot tre år siden han debuterede med sin første single og er bl. a.blevet fremhævet for sin særlige evne til at skabe melodier og tekster, der rammer lige i hjertekulen. I flere af hans tekster dukker Frederiksberg op som kulisse til personlige fortællinger om barndom, ungdom og dét liv, der leves lige nu.Hans plade " Engel" har solgt 155.000 eksemplarer og dermed fået femdobbelt platin.Det er der ikke mange, der kan gøre Seebach efter.Borgmester Jørgen Glenthøj ( C) siger i den forbindelse: -Hvert år uddeler vi priserne Årets Frederiksberg Kunstner og Årets Frederiksberg Talent til to af byens kulturpersonligheder.En glædelig og tilbagevendende begivenhed, hvor vi i kommunen får lov at sige tak for alle de oplevelser vi får via kunstnernes store indsats. Og heldigvis er der altid rigtig mange dygtige kunstnere med tilknytning til Frederiksberg at vælge i mellem.Formand for Kultur-og Fritidsudvalget Morten Jung ( B) begrunder valget af Rasmus Seebach således: -Vi vil i kultur og Fritidsudvalget gerne kreditere for refrænerne der bider sig fast, for ærligheden og de rørende ballader, og for at Rasmus Seebach så åbenlyst deler glæden over Frederiksberg som baggrundskulisse. Årets Frederiksberg Talent, Nikolaj Zeuthen, er født i 1977 og debuterede med den anmelderroste digtsamling " Oliebål" i 2009 og udgav allerede året efter romanen " Verdensmestre". Begge udgivelser byder på samfundskritik og en bittersød skildring af familielivet. Nikolaj Zeuthen roses for sit knivskarpe portræt af sin egen generation med både vers og prosa. Nikolaj Zeuthen har i år udgivet digtsamlingen " Frivers fra Howitzvej" samt dramaet " Voksenfest", der begge har fået fine anmeldelser. Om valget af Nikolaj Zeuthen som Årets Frederiksberg Talent siger Morten Jung: -Nikolaj Zeuthen er blevet valgt på grund af sine mange lovende udgivelser, og den humoristiske og interessante udlægning af sin egen generation. Det bliver spændende at følge hvilke skildringer af verden, der kommer fra udsynet på Howitsvej næste gang.Overrækkelsen af priserne finder sted i løbet af efteråret og annonceres i lokalpressen.

Københavner skriver roman om Als

ALS: 39-årige Kasper Nørgaard Thomsen fra København har udgivet romanen » Termostatens nat « . Bogen udspiller sig på Als, og det er ikke tilfældigt. - Min mormor og morfar byggede et sommerhus i Fynshav i 60' erne. Og dér er jeg kommet hele mit liv.Så selvom jeg er københavner, så betyder landsdelen meget for mig. Jeg kan ikke holde mig væk fra Asserballeskov, siger Kasper Nørgaard Thomsen.Hovedpersonen er en navnløs morder, som befinder sig på Ærø. En dreng falder ned fra himlen til ham og sammen sejler de til Als. Romanen trækker på historien om forfatteren Herman Bang, der blev født i Asserballe, og krigen i 1864.- Bogen foregår først og fremmest i Asserballe, men er også forskudt i tid, da den trækker på krigen i 1864. Den foregår i et tidløst rum, hvor morderen og drengen opholder sig, siger Kasper Nørgaard Thomsen.I romanen mister morderen drengen til det kapitalistiske samfund.- Det kapitalistiske samfund fjerner drengen og fører ham til Alsion, hvor morderen leder efter ham, siger Kasper Nørgaard Thomsen. Kasper Nørgaard Thomsen er udannet på forfatterskolen og » Termostatens nat « er Kasper Nørgaard Thomsens femte roman.Den er udkommet på forlaget After Hand. kat.

Semiotics are titanic tics! Kom til poetisk tegnfestival i Århus

Min hjerne sveder tran lige nu, fordi den tror, den skal og kan konkurrere med, hvad end verdens hyperklogeste mand Per Aage Brandt i morgen autoritativt definerer poesi som, selvom jeg igen og igen fortæller den, at den lige så godt kan opgive på forhånd:

Program: Poesiens semiotik, fredag d. 29. april, 2011, kl. 10-16.
Center for Semiotik, Aarhus Universitet
Bygning 1.467, rum 415

1015-1045: Nikolaj Zeuthen: Introduktion.

1045-1200: Per Aage Brandt: Hvad er en poetisk tekst?

1200-1300: Frokost

1315-1400: René Jean Jensen: Om myrer, Waterhouse og Walser

1400-1415: Kaffe

1415-1500: Svend Østergaard: Poesi fra en plasticpose.

1500-1600: Lars Bukdahl: Poesiens Nerologik. Om sammensatte neologismer som særsprogkejseres og -kejserinders klyngebomber

Efterfølgende 17-19: Fyraftensoplæsning på Løves Bogcafe, Nørregade 32 ved
Lars Bukdahl, Per Aage Brandt, René Jean Jensen og Mads Mygind