Vi har så meget brug for Hammann tilbage i gear

- lad os tro på Det er et jeg der taler-kickGENstart-comeback-effekten på den her

(og tilgive KH for at stjæle titlen på Christian Yde Frostholms jo ret fantastiske net-cut-up-samling, som den jo nemlig så bare har at være mindst lige fantastisk som):

Ofte Stillede Spørgsmål - Kirsten Hammann - Bog

Af Kirsten Hammann

Vejl. pris: 199,95 kr.

Ofte stillede spørgsmål af Kirsten Hammann er et vildt, vredt, rasende morsomt, udleverende og ikke mindst selvudleverende portræt af kunstneren som modsætningsfyldt menneske.

Omslagsgrafiker: Clara Birgersson

Fakta om Ofte Stillede Spørgsmål

Forfatter(e)	Kirsten Hammann
Genre(r)	Skønlitteratur
Udgivelsesdato	22/09/2017
ISBN-13	9788702246780
ISBN-10	8702246780
Indbinding	Hæftet
Sprog	Dansk
Udgave	1
Sidetal	200

Vagn animeret

Klassiske konkretdigte af Vagn Steen sat i den bevægelse, de altid har anglet efter, af Christian Yde Frostholm på den legendariske, yderst se- og læseværdige Afsnit P-udstilling Hvad er visuel poesi - link direkte til Steen-teksterne HER!

Glædelig google!

Alle stjæler gladelig! En god kopi-jul ønskes bloglæserne med denne afskrift fra Christian Yde Frostholms hjemmeside:

Som juleaften

At høre fra kriminalteknikerne er lidt som juleaften
At snakke om rom en hel dag er som juleaften
MGP-aften er som juleaften for homoseksuelle
16. maj er som juleaften for jægerne
Første april er næsten ligesom juleaften for mælkebønderne
Warpigs er lidt som juleaften for ølelskere over hele verden
For karikaturtegnere må græsk afstemning være som juleaften
For parasitafdelingen er det næsten som juleaften og fødselsdag
på én og samme dag at få nye afføringsprøver ind
Varierende belønninger er som juleaften for dine brugere
Ivrige Iphone-fans i kø: Det er som juleaften
Lars Lilholt: Nibe er som juleaften!
Englegården: Næsten som juleaften
BogForum er som juleaften
Børn & Dyr på Bregentved er som juleaften
Juventus-kamp er som juleaften
Vild med dans er som juleaften
Premieren mod Langeskov I.F. er som juleaften
Nye glutenfri produkter er som juleaften
Et besøg i swingerklub er som juleaften
Samarbejde er som juleaften
Et folketingsvalg er som juleaften tre uger i træk
Det er som juleaften i november
Det er som juleaften gange fire
Som juleaften hver dag i en hel måned
Juleaften er oprettet som event på Facebook
Juleaften er en speciel situation
Juleaften er en ny opfindelse
Juleaften er fællesskabets aften
Juleaften er for alle og den skal deles
Juleaften er det perfekte mix af højtidelighed og hygge
Juleaften er anekdoter fra livet
Juleaften er traditionernes store dag
Juleaften er som den plejer
Juleaften er altid speciel
Juleaften er dagen, hvor vi giver efter
Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade
Juleaften er godt for fordøjelsen
Juleaften er en melodi, der bæver
Juleaften er synonym med 2 hyppige og meget alvorlige problemer i vores familie
Juleaften er ikke noget problem for mig
Juleaften er en dejlig aften, selv om jeg ikke fejrer jul
Juleaften er den bedste arbejdsdag
Juleaften er ikke noget særligt
Juleaften er ingen særlig god fødselsdag
Juleaften er årets kedeligste aften for en muslim
Juleaften er også tyvenes fest
Juleaften er ikke nogen undtagelse
Juleaften er næsten det værste



- fra billedsøgning på "som juleaften"

Blade og b l a d e og BLADE

Jeg stod i aftes inden oplæsningen henne ved Hvedekorns arkivskuffe, og forlagschefen meddelte mig fra den anden ende af lokalet, at der var en bunke blade til mig. Jeg tænkte straks på efterårsblade, som vi havde vadet igennem en hel masse af i Charlottenlund få timer før, men det var selvfølgelig eksemplarer af BLADET, Hvedekorn, han talte om, som nemlig var ankommet fra trykkeriet samme dag og som på en del af forsiden, pige nr. 2nærmere bestemt  (se blogpost nedenfor), og på RYGGEN (den vildeste ryg i samtlige de næsten 8 år, jeg og Christian Vind har være redaktører) er akkurat krast efterårsgult. Og så forærede oplæser og bidragyder Gitte Broeng mig det fikse, håndsyede katalog til den af hende kuraterede udstilling Korrespondance i Galleri Imgae i Aarhus med bidrag af Amalie Smith (der midt mellem min blogpost om hendes stjernedryspris og denne post er fyldt 30, TILLYKKE!), Audun Mortensen, Ann Cotten, Victoria Durnak og Christian Yde Frostholm og et omslag ved sidstnævnte CYF med 4 BLADE i en åben bog; CYF's bidrag indeni handler sørme også om BLADE og det læste jeg på vej hjem fra oplæsningen. "Dagbog af mine blade" er titlen, de er angiveligt (!?) og vildt forhåbentligt et uddrag af et større værk, Urban Botanics, der skal udkomme i år (!?), endnu et byvandrende værk åbenbart, nu naturcentreret , her de sidste 4 tekster:

"Den urbane botaniker er for synlig til at kunne kaldes flanør. Han bevæger sig for langsomt og for nærsynet, og hans undersøgelser er for iøjnefaldende. selv de gale glor efter ham.

Nu finder jeg vej tilbage ved hjælp af træerne. Træerne som jeg kender, og træerne jeg endnu ikke har lært at kende: Pladsen med appelsinerne, avenuen med poplerne, lyskrydset med det, som ikke kan være en løn, men har dens vingede frugter.

Bladene ser efter mig, da jeg går ned i metroen. der ligger et helt frisk et fra en poppel på en hvid serviet på et trin.

Uden blade er træet mere præcist"



- CYF-foto fra udstillingsstedet

BLADR MIG BLØD OG BLID I BOLDEN!

Bedste mellemlagsforfatter

Jeg stjæler en opdatering og et par kommentarer: 

Gitte Broeng

Hvis litteraturens nye prisfest, Blixenprisen, får kategorier som “bedste kostumer”, “bedste performance af en kvindelig forfatter”, “bedste performance af en mandlig forfatter”, begynder det at ligne en fest. I den mere seriøse ende kunne jeg forestille mig kategorier som “bedste indie-udgivelse”, “bedste mellemlagsforfatter”, “bedste forfatter udenfor kategori”. Forslagene er hermed givet videre.

• 
• Christian Yde Frostholm "bedste selvpromovering"
  
• 
• Christian Yde Frostholm Der skal klart også været noget for specielle effekter

  
  
• 
Gitte Broeng Selvfølgelig! Specielle effekter må vi også ha med.

Emsig Bet-lobbyvirksomhed

Det virker som om, det eneste formål med denne mildest talt dofede lektørudtalelse om Christian Yde Frostholms Paris - en brugsanvisning er at sikre bogens kandidatur til Bukdahls Bet - Den smalle litteraturpris: Absolut smal! Ja, den er temmelig smal selvfølgelig (uironisk parentes: bortset fra at den overhovedet ikke er det; følelser er der heller ikke mangel på (som om der ikke må være det i en bog!), det er bare med en energisk diskretion (frem for en sentimental hujen), de er der), men hvilken bog i denne verden er absolut smal - her med CYFS egen note fra hans hjemmeside:

Anvendelse/målgruppe/niveau
En meget utraditionel og absolut smal rejsebog, der henvender sig til Frostholms publikum, Paris-kendere og frankofile Georges Perec-kendere, man skal ikke forvente en rejseguide i traditionel forstand, men et stemningsskabende billede af steder, besøgt i 1970 [1] og 2013.
Beskrivelse
Den lille bog udkommer som én ud af ialt 6 i rejsebogsserien The Picadilly Expedition Company udgivet af forlaget Asterisk, præsenteret på Sydhavn Station. Frostholms bog relaterer til den fransk-jødiske forfatter, der døde i 1982, bl.a. til hans største værk Livet – en brugsanvisning, og til Perecs store projekt “Stederne”, hvor han registrerede forskellige steder i Paris, her er det en sammenligning mellem Frostholms ophold i Paris i 1970erne [2] og de samme steder set i 2013. Han iagttager folk og lytter, går i gaderne, fotograferer sære ting som et glemt køkkenelement, en række telefonbokse og hjemløses sovesteder. Alt nedfældet i små brudstykker, der tilsammen giver en lidt nedslidt pariserstemning.
Sammenligning
Perec udvalgte 12 parisiske steder, som havde betydet noget for ham og beskrev disse på mange forskellige måder. Frostholm er inspireret af denne metode, dog i meget mindre format. Man bliver selvfølgelig også mindet om Marcel Proust. Amalie Laulund Trudsø har med sin Koordinater beskrevet en række københavnske steder mere personligt udfoldet end denne.
Samlet konklusion
En smal og minimalistisk udgivelse der har bud til litterært interesserede frankofile.
Jette Landberg
—
[1+2] Perecs beskrivelser stammer fra 1960-70′erne, bogens forfatters Paris-erindringer fra 1990′erne. /CYF

Cyf 50

Digteren og fotografen og bloggeren og den tidligere bestyrer af (stærkt savnede) fysiske og virtuelle Afsnit P Christian Yde Frostholm fylder 50 i dag, og kan det passe, at jeg første gang hilste på ham i en toiletvogn på Christiania under maratonoplæsning i Byens Lys tilbage i hvad? 1987?  Som digter og bogkreatør er jeg blevet stadig gladere for ham jo mindre inderligt og jo mere yderligt, han har digtet og bogkreeret; min yndlings-Cyf-bog er (selv)klart den næstseneste med bogstaver i, Ofte stillede spørgsmål (som også er en af mine yndlingsbøger som sådan fra de seneste 5 år), her er et selvportræt (med hilsen til Duchamps ophængte fysikbogs(?)-readymade) fra den allerseneste bog, som der kun er fotografier i, Things Left Behind. TILLYKKE, Pristian Pryde Prostholm!

More is a bore, less is hardcore

Med en vis tømmermændsmurren skal jeg ind til dr-byen og snakke om bind 4 af Knausgaards Min kamp, men der er sgu ikke så meget at snakke om, fordi romanen bare er en meeeeeeget laaaaaang uuuuuungdooooooomsboooooog; Christian Yde Frostholms mildt og magtfuldt minimalistiske Selvportræt med dyr, første bind af et!, som jeg anmelder positivt i WA i dag, er den diametrale modsætning til Knausgaard, som

og så nåede jeg ikke længere på den blogpost, inden jeg måtte vælte mig på cyklen, 3 timer kom vi til at henslæbe i dr-byens rungende haller, hvoraf kun 1 time var effektiv optagelsestid - med idelige opbremsninger fra den usynlige ordstyrer, hver gang en samtale ca. var kommet i gang, men det gjorde den så overraskende nok, kom i gang, gang på gang, men nu venter skamklipningen!

Nå, hvad jeg bare ville, var at citere en tredelt, på samme tid luftig og forrtættet teksteenhed fra Selvportræt fra dyr og kommentere, at det ville Knausgaard have brugt mindst 30 sider på at fortælle udtømmmmmmmmmende:

"Nu må du ikke svigte hende", siger Trines mor da jeg bliver kærester med Lena fra gymnasiet.

Mor er forvirret over alle mine veninder.
  Jeg har ikke lyst til at gøre hende ondt, men jeg kan ikke længere sove i huset.

Det er jul, og jeg venter bare at det skal gå over. Sidder i familien, men er der ikke. Det er den eneste måde jeg kan være der på.

Mit flikflakkende blik

Blikket flakkende i den skønne, nye, ulæste bog, jeg ikke ved om jeg skal anmelde, flakkende nemlig mellem anmelderlæsningen, der læser for at anmelde, og lystlæsningen, der læser for at forlyste sig, kontrolblikket og kaosblikket, det gennemtrængende blik og det i vandrette ottetaller overfladeskøjtende blik, samlerblikket og adsprederdigtet, og lige nu flakkende i Christian Yde Frostholms nye bog Selvportræt med dyr, som jeg fik med posten i dag som en fin forskrækkelse, på side 64 står følgende tre korte tekststykker at læse med mit flakkende blik:

Mor udstøder et skrig da fisken spjætter på spækbrættet.

Hun og søster tre vender pandekagerne så højt i luften at de sætter sig på skabslågerne.

Der er hundrede måder at sige "Skal vi have stegte kartofler igen?" på. "Skal vi have stegte kartofler igen?" "Skal vi have stegte kartofler igen" "Skal vi have stegte kartofler igen?"

Pur P-blog

Det var først, da et digt fra mit Susanne Jorn-udvalg, Dagugleøjne - og det helt rigtige, "I Mongoldfolden" fra Epigrammer; "Frk Rundøje" var mit eget førstevalg til bogtitel - i dag var udvalgt til Evighedsblog, at jeg gjorde mig den umage at opdage, at det selvfølgelig er Christian Yde Frostholm, Mr. P, der står bag dette stiligt renfærdige og nysgerrige "arkiv for litteratur og kunst", der "udbygges med varierende mellemrum efter forgodtbefindende." Tillykke til blogosfæren med det!