Og så er det da bare et fuldstændigt urimeligt vildt langt ude RIGTIGT valg at Morten Søkilde skal have Dan Turèll-prisen 2010!
I mit Søkilde-dossier (der blandt flere highlights bl.a. indeholder en maskin- og håndskrevet invitation til bogreception med vedhæftet visitkort: MS/ A Light-Heart Boy) fandt jeg den her lille tekst, der visnok har være publiceret i tidsskriftet Grafen i 2006:
På scenen er jeg alene om natten. Og bevægelserne lever med kroppen, så blikket antager også det åndedrag, som mit hjerte projicerer ned i enden af salen. Og salen optages i nat af mennesker som ser. Jeg står med min butterfly i suppen, søvndrukken, lang og slem i min hylet [måske tatsfejl for 'hylen'? LB]. Jeg er på efterslæb og dødsdømt, hvis jeg griner netop nu - men rigtig prins om jeg vimser.
Eller som Dan formulerer det i Gud & Gokke, 1992:
Det kræver enorm stædighed
at være sig selv. Alle andre synes at mene
at det er dog
for arrogant! Man må løbe hurtigt
for at kunne blive stående
på egne fødder.
- Tillikki, Mirtin!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar