Prinseoverskriverne Sune og Max ihukommet

Debutanten Sune Hoffmeyer Andersen- vistnok = Janus Kodal - udgav 2001 på det til lejligheden oprettede forlag Ahors samlingen Cantabile 2 - hævnen med digte, angivelig skrevet på 4 timer, med de samme overskrifter som digtene i Prins Henriks Cantabile fra året før, med et vist halløj til følge (Kodal havde (vistnok!) hyret en digteryndig stand-in, der villigt gav interviews til højre og venstre, og prinsen selv skrev et svardigt på forsiden af Politikens 2. sektion). Syv år senere udkom på Kodals eget forlag Ink Inc en ny overskrivning, Cantabile 3 - Sejren, denne gang signeret den måske russiske digter Max Load, med ikke synderligt halløj til følge (i min WA-anmeldelse tilskrev jeg overskrivning nr. 2 Janus, men det ville Henrik Have i læserbrev ikke finde sig i:

"I WA nr. 13 skriver Lars Bukdahl, at Janus Kodal er forfatter til: Cantabile 3 - Sejren. Det passer IKKE. Forfatteren er Henrik Have.

PS: Den i Ukraine for nylig udgivne Cantabile 4 De nænsomme har hverken Janus Kodal eller jeg eller nogen anden dansk forfatter noget at gøre med. Den er skrevet i forbindelse med dronning Margrethe IIs 70-års fødselsdag, men beslaglagt af det ukrainske toldvæsen. Ingen kender forfatteren." 

Lars Bukdahl svarer:

"Prins Henrik-overskrivningen Cantabile 3 - Sejren, udkommet på Janus Kodals forlag Ink Inc og indstillet til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2009, bærer forfatternavnet Max Load, en angiveligt afdød russisk digter, som Henrik Have sagtens kan påstå er ham og ikke Kodal. Og efter at have genlæst hæftet, kan jeg sagtens tro på, at det er skrevet af Have, overbevisende maskeret som Mad Max: »Oh Rasputin/ Lær mig blodets dunken/ At jeg kan give dig/ En baghyler til Murmansk.« Kors, for en kosak!" 

Her er Hoffemyer Andersens "Kunsten stiger"

"Aberne svinger sig lystigt

Fra træ til træ

Og elmasterne kan ikke vide sig sikre,

De strømførende, de ild-ledere

(Så holder vi et symposium

Og snakker indtil det bevises at

Ingen kan vide sig sikre

Og på den måde bliver

Ingen kede af det

(og bidrager heller ikke til den stigende

tro på psykologer og pædagoger

pistacienødder og politikere).)

Det er zoo

Blandt mennesker,

Det er vilddyret sluppet løs

I samfundet

Det er pelsjægere

I burene

Det er burene

I buret. 

Og Loads "Kunsten stiger": 

"Ned med snablen

Slik mine armhuler

Med tungens blafrende

Plagiat.

Sørøvertøs!"

No betyder også No i Vestjylland

No er også byen, hvor Henrik Have boede!

No (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

No
No Station	Banesti øst for Gl. Stationsvej
No Kirke
Overblik
Land:	Danmark
Region:	Region Midtjylland
Kommune:	Ringkøbing-Skjern Kommune
Sogn:	No Sogn
Postnr.:	6950 Ringkøbing
Demografi
No by:	251[1] (2015)
Kommunen:	57.042[1] (2015)
- Areal:	1488,86 km²
Tidszone:	UTC +1
Oversigtskort
No Nos beliggenhed 56°6′42″N 8°19′5″E

Koordinater: 56°6′42″N 8°19′5″E (kort)
No er en by i Vestjylland med 251 indbyggere (2015)^[1], beliggende 6 km nordøst for Ringkøbing. No hører til Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger i Region Midtjylland.
No ligger i No Sogn. No Kirke ligger i byens nordvestlige udkant.
No U&G er en idrætsforening, der tilbyder fodbold om sommeren og gymnastik, badminton mv. om vinteren. Klubben arrangerer også en årlig sommerfest.^[2]

Historie

Jernbanen

No havde station på Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, der blev indviet i 1911, forlænget fra Ørnhøj til Holstebro i 1925 og nedlagt i 1961. Stationsbygningen er bevaret på Gl. Stationsvej 8, og herfra mod øst til Stampevej er der bevaret et stykke af banetracéet.

Friskolen

No Friskole, der blev oprettet i 1992 og tilbød undervisning op til 7. klasse, dog de sidste to år inden lukningen kun til 6. klasse, lukkede med udgangen af april 2013. Ved lukningen havde skolen 46 elever og en håndfuld lærere. ^[3

- Haves No-trilogi: No retur, 1990, Under midnatssolen i No, 1993, noOne, 1997

Første digt i første bind (bogens motto: "Lys er formet mørke):

OM VISSE HUSES VÆSEN

Hver morgen
har jeg observeret
at huset her
i nærheden
står løst på
sin sokkel.
Visse nætter
har jeg set
at det vandrede
rundt.

Længe stod det
stille
i måneskyggen
fra andre huse
inden
det listede tilbage
på sin plads.

- begyndelsen på titeldigtet i sidste bind:

noOne

"Who do you no tonigh, lazy and gentleman?"
                                                      J. Joyce

Ord, selvlys, pergament,
hvide højtråbende skygger
skubbende og masende
dette nedfald i Nos gader
på stilhedens side
af labyrinten

sejlbåde drevet af ord
forlist i regnbuens arkitektur.
Hvilke kyster for dine bølger
og hvidtede vrag!

Denne veige brise af
musestille radioer
proppet med tilbageholdt skræk.
Denne ned frysning lige nu.
Er det en måde at
bruge solopgangen på,
er det en måde at lede på,
at fange den hule lyd af duer
netop udnsluppet
trosoernes gitre?
(...)

(nu fik jeg talt en del om Dan Turèll på Henrik Haves 70 års dag i mandags, kun passende at jeg starter med at tale om Henrik Have på Dan Turèlls 70 års dag, er jeg sikker på, at begge de herrer vil være enig i)

Filmen er FILM - burning bubbles!

Den - her i landsbyen - sensationelle After Hands Archive-udgivelse er selvfølgelig Henrik Haves og Dan Turèlls 1973/74-film Introducing your mental state på dvd.

Arkivet præsenterer filmen og udgivelsen sådan:

" I 1974 samarbejder Dan Turèll og Henrik Have om udstillingen Introducing youre mental State – 120 Movies i Galleri 38, København. Et kollektivt værk udformet som et filmmanuskript bestående af rasterbilleder med motiver fra byggepladser, huse, laboratorier, maskinrum og anlæg, som var bearbejdet med en fortløbende tekststreng. Til udstilling var de 120 collager installeret som montage på tre tavler i galleriet og filmen blev vist lejlighedsvist. Introducing your mental State er, som de øvrige omtalte projekter, karakteristisk ved at insistere på at det tekstbaserede værk kan have en hvilken som helst medierepræsentation, og tilmed en flydende eller fleksibel repræsentation. Det samme værk (materiale) er repræsenteret i to versioner, som film og som installation. For både Turèll og Have er filmen et centralt dokument i forhold til deres respektive aflejringer fra William S. Burroughs, hvor arkiver, optagelser, feedback og cutup af tekst og billeder, anvendes ud fra en idé om at taktisk brug af medier, kan have en subversiv eller udvidende effekt for læseren såvel som skriveren. At de med dette værk netop er praktikere, montører, reflekteres  i afsendelsen af værket som i filmen akkrediteres Edition After Hand og Soft Machine Productions, altså ikke Have og Turèll. Soft Machine Productions er Dan Turèlls eget forlagslignende projekt (navnet i øvrigt planket fra William S. Burroughs' cutup roman The Soft Machine), hvorigennem han bl.a. udsender montage-tidsskriftet Feuilleton #1-8 (1972-1978), men som også bruges i andre samarbejdsprojekter med bl.a. Edition After Hand og pamfletterne A Third Draft of Space Cantos (1974) og Another Draft of Space Cantos (1974).
* d. 14. marts udsender After Hand Archive på forlaget Antipyrine filmen for første gang på DVD, suppleret med arkivmateriale. "

Men er det den samme film, som på Dan Turèlls egne værklister sædvanligvis anføres som bare "Film (sm. m. Henrik Have)", og som vi er mange, der gennem årene har længtes efter at øjne, og som Asger Schnack præsenterer sådan her i sin DT-monografi Jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste:

"I 1973 lavede Dan Turèll også sammen med Henrik Have en Super 8-film. Filmen, der fik titlen Story for a mesmerized Movie eller Movie for a Mesmerized Story, blev optaget i lejligheden på Forhåbningsholms Allé. Den består af stills af af Henrik Have med tekst af Dan Turèll (skrevet med Letraset på billederne). Filmen har været vist på Tranegården Gentofte og på en Fluxus-udstilling i Oxford. Det samme materiale indgik en udstilling, der blev vist ved Fluxus-festivalen i Paris, New York og på Christianshavn s.å. (figurerer på Dan Turèlls fortegnelse over egne udgivelser som nr. 23)."

Jeg spurgte Mathias Kokholm i går, og han svarede grundigt - tak for det!:

"Hm, jeg tjeckede lige klippet af filmen fra "Onkel Danny ..." dokumentaren, er det i den sammenhæng Schnack henviser til den? I hvert tilfælde hedder den der og den nyudgivne altså "Introducing your mental State" (se titelblad 1:20 på film). Jeg har ikke fundet andre film i arkiverne og har lige hurtigt bladret i Dans breve til Henrik i perioden, arbejdet med "film" omtales vidt og bredt, hele tiden med forsinkelser og noget med en workshop, op gennem 1972-73. Henrik har en udstilling på Tranegården i 1973 "El Hombre Invisible" heder den, og det ville være oplagt hvis filmen var vist der, men det kan jeg ikke finde dokumentation for i skrivende stund. Kh M"

Der er vist ingen tvivl: Der er én og den samme film - begge ophavsmænds eneste (ud over andres portrætfilm og filmatiseringer) - som er den, der er FILM! 

OG NU HAR JEG SET DEN! 

I mangel på dvd'en var Mathias så yderligere rar at maile mig en mp4-fil med filmen, som jeg nu har set på min computer, som ikke er helt det samme som at have set den på Trangegården (lige rundt om hjørnet fra her) i 1973, men heller ikke SÅ anderledes fra.

Og den virker:

De kornede, let rystende fastholdelser af de 120 helt enkle collager: s/h-stock photos af fabrikker og og byggepladser og køkkener + engelsk tekst, fra et ord (i en langs sammenhængende sekevens: "picture", "walls", "stiff" ...) op til (i de fleste tilfælde) flere ("Black essence cirkling in mechanical matter rooms") og rigtig mange i den syre-kombinatoriske stil fra DT's samtidige hæfter/bøger (det flimrende ulæselige syre-kombinatoriske hovedværk: Sidste forestilling ..., 1972), bliver i længden (i alt 27 minutter) genuint foruroligende og creepy, som en røntgen-hallucinatorisk Danmarksfilm, avantgarde-gyser indeed!



- fra ophængningen af collagerne i Galleri 38

HH-arkivet er i luften - ikke efter hånden, men NU!

I anlednings Henrik Haves 70 års fødselsdag har hans forlagt-partner på After hand (nu leder af eget ærke-alternative forlag, Antipyrine) Mathias Kokholm lanceret AFTER HAND ARCHIVE med egen hjemmeside og 2 udgivelser på dagen, den ene temmelig sensationel. Sådan præsenteres arkivet af sig selv:

After Hand Archive

"Forlaget Edition After Hand blev stiftet i 1973 af digter og billedkunstner Henrik Have (1946-2014). Forlaget var en del af Henrik Haves kunstneriske praksis, men blev i flere perioder drevet kollektivt med andre forfattere og kunstnere. Udover udgivelse af digte, bogobjekter og radikal teori, arbejdede Henrik Have med at gøre forlaget til en alternativ institution, et arbejdsfællesskab, et frit universitet, hvor forlaget blev suppleret med eget trykkeri og arkiv/bibliotek, som forlagets forfattere og kunstnere kunne benytte. Hverken trykkeriet eller arkivet blev fuldt ud realiseret, men der blev indkøbt og indsamlet store mængder maskiner og materiale.

After Hand Arkivet rummer korrespondancer mellem Henrik Have og hans kollegaer, samt dokumenter fra kollektive værkprocessor. Herudover rummer arkivet et enormt bibliotek, bestående primært af eksperimenterende poesi, kunstnerbøger og tidsskrifter. Arkivet er en særegen samling af materialer og titler, der balancerer på den usynlige grænse mellem kunst, litteratur og teori, og indeholder en del unikke dokumenter indenfor fluxus, mailart, art-language, skriftmaterialisme, anarkisme, antipsykiatri, mm.

After Hand Archive vil løbende gøre dette materiale tilgængeligt på hjemmesiden, genudgive og genforhandle nogle af forlagets mest manifeste titler, samt tilrettelægge udstillinger med arkivets materiale. Hjemmesiden og udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og et forsøg på etablere et rum for en alternativ kunst- og litteraturhistorie, hvor arkivets dokumenter bliver partiturer til at se på fremtiden gennem historien.

After Hand Archive administreres af forlaget Antipyrine og redaktør Mathias Kokholm, der drev Edition After Hand sammen med Henrik Have i perioden 2009-2014.

Hjemmesiden After Hand Archive og de første udgivelser lanceres d. 14. marts 2016, hvor Henrik Have ville være fyldt 70 år.Kommende udgivelser:
After Hand Archive #3:
Henrik Have: SHADOW EVENT – for mieko shiomi (objekt) *After Hand Archive #4:
Henrik Have & Dan Turell: Introducing your mental State – 120 movies (DVD)
After Hand Archive #5:
Dan Turell: A ready-hand-novel for self-projection (partitur)

Kommende udstillinger:
Henrik Haves bogobjekter [arbejdstitel] (Galleri Tom Christoffersen, København, august 2016)
L’hombre invisible– imod officialismen (Piscine, Aarhus, 27/11–19/12, 2015)"

*


(se også kommentar)

Hov! Have 70! (Dans ugebror!)

Henrik Have, der alt for tidligt i september 2014, ville være fyldt 70 i dag, opdager jeg! Det havde jeg ikke fået øje på midt i al halløjet for hans ven og samarbejdspartner Dan Turèlls 70 års fødselsdag på fredag. De er altså meget passende ugebrødre, ligesom Lars Frost og Lars Skinnebach (6. og 7. oktober, 1073) og Jens Blendstrup og mig (8. og 14. august 1968 - sammen med vores (stadige!) gymnasiekammerat Johnnie McCoy, der også har fødesldags den 8.). Og jeg får af den grund øje på, hvor meget mine yndlinbstrilogier af Turèll, Himalaya Hilton / Gud & Gokke / Tja-a cha-cha, 1991/1992/1993 og Have, Noviciatet / Vikariatet / Postulanten, 1999/2001/2003, sikker ikke helt tilfældigt minder om hinandens i deres hæsblæsende udsøgte og al-viise og udknaldede kortformer (kortest i Noviciatet) - her er en række af Haves fra trilogien, præ-twitter-kakafoni:

(motto)
Dette sted er mit, og det
holder du dig fra.
Velkommen!

Little Blue Walls
er navnet på den gift
der danser mig.

Når ordene danser lancier
er det tid at ruste sin brynje.

Jeg er en vase med de forbehold der nu engang er.

I dag hjalp en mus mig over vejen.

I dag har jeg smagt
tågen i min mund.
i dag vil jeg formere mig
med visne blade.

En spætte gør mig kåd.

Fast besluttet på
at hænge mig i en bølge.

Ursula slikker sine sår,
tæller sine skægstubbe.

Løvfald er en negativ konsekvens
for en jomfru.

Fægtende med kæmpeflutes
og en tallerken gin
omringer jeg min hjord.

Smerten af synlighed.

(motto)
Skæbne ejer jeg ikke
       jeg er for dannet

Lære lyn
smil til munden
tal mig
hjertets tavshed
at jeg kan blive
vis nok
at skabe en
fortumlet blomst

Kæreste lille død,
står du der og ånder
på spejlet mens
jeg glatter mig
og tørrer mit hår

   Frihed for lunge
såvel som for tunge

Retrofront/
Sandhed er ikke noget man møder,
det er noget man opfinder.

(motto)
Kun een i dette sprog
     er forment adgang
              til denne bog

Det findes ikke her!

Det findes heller ikke her,
men det fandtes før!

Forvildet dybt ind
i byens parker
viser han vej.
Det har han let ved
for han er støbt
af opsprættede tasker.

Min morgen jagter
nedfaldne blade.
En hund stopper op
i mine første leveår.
En sensommer
rasler sammen
om sin hale.



(foto: vennen Janus K)

Nekrologkritik

også af min egen Henrik Have-nekrolog i Weekendavisen i dag, som jo bare er alt, alt for kort, 300 ord, men det var alt, hvad der var plads til, og jeg ved, at Have et eller andet sted sprutter af både grin og raseri over, at at min smalle, stumpede en-spalter står ved siden af to ligegyldige krimi-anmeldelser, en Arne Dahl og en Kretz Krefeld, og ovenpå en annonce for gudhjælpeme Tag & Læs på Testrup til januar, incl. mit navn, uden hvilken nekrologen kunne have være ret præcist 120 ord længere (Montana-prisen, der som sædvanlig skal uddeles på Tag & Læs, er som bekendt en pris for mainstream-smalhed; seriøst kriminelle gnomer som HH - og hvem som helst udkommende på After Hand - bliver aldrig nomineret, ikke engang Rasmus Halling Nielsen, som dog udkommer på et Gyldendal-ejet forlag en gang imellem (en undtagelse, retfærdigvis: Aymo-Boot-bog nr. 2).

Der er heller ikke de store nekrologer, der burde have været, i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten (der bruger meget plads på HH som kristen ...), og de er alle billedkunstnernekrologer, skrevet af kunstkritikere (i hvert fald de 2), og kun parentetisk digter- og forlæggernekrologer. Information har skammeligt nok slet ingenting skrevet, og i dag udkommer de med bogtillæg, men hvis Erik Skyum ikke kan finde ud af at burde, så må HH's soldaterkammerat Peter Laugesen træde til med mindst et haiku, tillader jeg mig at insistere på.

De 2 bedste nekrologer er Per Marquard Otzens Dagens Tegning i Politiken i dag, med en kirkegård af HH-citater (man må/kan ikke aftrykke tegningen pga. copyright, men her er link) og og Mathias Kokholms ord og billeder på After Hands egen blog/hjemmeside, der begynder sådan her: 

Min gamle ven, svoger og kollega 

Henrik Have

* 14. marts 1946

† 12. september 2014

Har fået fred

Henrik kunne i år fejre 40 års jubilæum som forlægger med Edition After Hand. Men det blev der ikke noget af, altså fejring. Nu er Henrik her ikke længere og After Hand en lukket bog. Men det stædige, uafhængige og radikale håndgemæng After Hand var, lever forhåbentlig videre. Hvis arkivet kunne aktiveres, og det så var Henriks bagkatalog, de håb og drømme, så ville fremtiden se anderledes ud.

Alt jeg ved om bøger, har jeg fra Henrik Have. 

Hånden husker alt

Mathias Kokholm

- Henrik have blev begravet i dag klokken 14 fra Ølstrup Kirike - jeg burde også have været der -  Mathias' FB-opdatering fra i formiddags:



Døde digteres park, No mark, med flaget hejst for Henrik Have, 19sep2014

Notes for Black Sheep-Breeding (Total Texture Tidbits)

(Henrik Haves utydeligt maskinskrevne bidrag til nr. 5 af Dan Turèlls privat-tidsskift Feuilleton, "February 1973", blandt de andre bidragydere Jack "Highway" Kerouac, Erik "White Funk" Liljenberg, Peter "Manjana" Laugesen "(homemade handwrite hillbilly)", Asger Schnack, Henning "One-Shot" Mortensen, Per Højholt, Buddha - hvis der var nogen poetisk retfærdighed til, ville denne tekst være et officielt nyklassisk og kanonisk langdigt, som alle dansk skoleelever i dag klokken 12 skulle tvinges til at læse op I KOR):

A-well-a everybody's heard about the bird
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reading for own Typewriter and Private Reader

after/or

Typical Notes for Strange Language

                            after/or

A Novel the Other Way Back

after/or

Own Notes for Own reading

after/or

A Novel for Mental Architecture

after/or

New Hands for Rocking Body

after/or

Darkness contra Darkness

after/or

Spring for Typical Nurse

after/or

The Meeting between Sunday and Wednesday

after/or

Left Hand to Left Body

after/or

Private Moon for Private Housekeeping

after/or

Alphabet Tickets for Late Road

after/or

Maybe You can Help Me Another Day

after/or

The Mirror of Readers Department

after/or

What Day Isn't It?

after/or

I can't Listen to You Without You

after/or

You can't Listen to Me Without Listening

after/or

How to Make the Wolrd War III Greater

after/or

A private Story for Inside Wigwam

after/or

Two Minutes to Leave the Minutes

after/or

People to Fullfilled Photo

after/or

Another Mind for Secter(e) Listening

after/or

Second-hand Flowers and Back in Town

after/or

Soft paper for Negative Railway

after/or

Transcripted House for Private Letter

after/or

Wall of Ink for Tender Notes

after/or

Get Out and Come Back and Get Out and Come Back Again

after/or

A Chair is not A Chair Any More

after/or

One Little face in Hundred Parcels

after/or

Born in Centre of the Circle

after/or

Notes for Notes

after/or

Notes by Notes

after/or

What Day isn't it Now

after/or

Half a Pig in The Garden

More and More and More Again

after/or

At All

after/or

Bigger Than A Horse

after/or

Historical Notes of The Future

after/or

Ice cream for Thin Paper

after/or

The Third Novel for the Third Reader

after/or

Own Space for Black Movie

after/or

There Will Never be a Sunny Day for The Sun

after/or

Gathering Words for Transcripted Typewriter

after/or

take it Off

after/or

As Long As I Can get

after/or

Private Hope for Collected Tape recorders

after/or

Do You Love Me

after/or

No?

after/or

A Long Walk Along the Points

after/or

Maybe You Can be Happy Without Happiness

after/or

Naked Fingers for Typical Feminist

after/or

It's Typical for You to Play like Another

after/or

Indside Reading for Two Horses

after/or

What in Hell Are You Looking For

after/or

A Circle Outside the Novel

after/or

Two Walkers for Reproduced Iron

after/or

Shaking hands for Organ of Locomotion

after/or

Why did You Come?

after/or

Why did You Stay?

after/or

Just Unknown Meetings

after/or

She can't be Young Again

after/or

A Little Player for Black Water

after/or

New faces for Everybody

after/or

Telescope-readers of Hydrogen

after/or

How to get Stronger in A new Language

after/or

The Other Side of the Week

after/or

No table is Better Than One

after/or

This Novel for More than One Reason

after/or

This reason for More than One Novel

after/or

Walking Bastards

after/or

In Company of Intertainment

after/or

Store of Reading

after/or

Your Skin for The Concept

after/or

Compare This Copy With the Original Words

after/or

Voices for Negative House

after/or

Reproduce the Steps

after/or

Asphalt Novel for Groove Reading

after/or

How to Write a fair Copy about 

Clear Coscience

after/or

Poetry for One Player

after/or

You Will Never Hold me so near

after/or

Private reading as Subsidary Character

after/or

Balloon Barrage for The Signt

after/or

Notes for Black Sheep-Breeding

after/or

Store-Windows for Whispering Awnings

after/or

The Meeting Between Hide and Hide

after/or

The Camera Inside the Camera

after/or

Water of Iron for own Risks

after/or

How to Create a New Story in The Same Words?

after/or

How Fast

after/or

This is An Old Photo

after/or

The Last Artist is Just Another artist

after/or

Automatical Reading for Integral Novel

after/or

How to Create New Words in The Same Movie

after/or

You Can't Eat a Novel Without Eating paper

after/or

in Every Word is A Movie

after/or

Beautiful Hands of Fucking Meanings

after/or

More Impossible Ways to Leave The Novel

after/or

Pages of Novels for Liberty oif The Coal Merchant

after/or

Words of Water to Honny Kenbrane

after/or

Made-Up Novel for Artificial reader

after/or

Personal Note for Dead Eyes

after/or

Cut out the Reasons

after/or

Notes for Optimal Party

after/or

Another End

Sidste Havedigt i sidste Havebog

Egetræet gror ind
i en syg bænk.
Bænken standser
ved næste stoppested.

- fra Hovedsporet, 2012

Du ekspederede Have i Hydro-tanken på Herningvej GENTAGNE GANGE

Manden på bagsædet forts.

Bilen kører mod Ringkøbing, men ved service-
stationen vest for Tim holder den ind. Ejeren af
tanken genkender manden på bagsædet.

- fra Vikariatet, 2003 (det er jo en anden tank end din, men man kan vel godt sige, det er en slags nabo- eller genbotank!?)

What Have You Said?

- fra interview med Henrik Have i Berlingske, ved Morten Beiter, 2006:

Når man når denne alder, begynder man at miste venner, som er ældre end én selv, og som man altså ikke længere har som samtalepartnere. Det gør, at mit bagland hele tiden svinder ind og min mentale og intellektuelle ensomhed vokser, og det smitter uundgåeligt af på min kunst, både den visuelle og den lyriske. jeg er blevet mere uforsonlig, mere og mere en Jeronimus-type, som ikke kan falde til ro. Heldigvis er den unge lyrikergeneration begyndt at knytte sig til mig, og mig til dem, og det er en guds gave, må jeg sige. For jeg har det ikke satans godt med min egen generation, hvad enten det er malere eller forfattere. Der er faktisk kun én tilbage, som betyder noget for mig, og det er digteren Peter Laugesen. De andre er jeg kun overbærende over for, for jeg synes simpelthen ikke, at de er gode nok. Mange af dem skriver på noget, de tror er en kunstnerrolle, ud fra at de har et budskab og et publikum. Det har jeg gud være lovet aldrig nogen sinde bildt mig ind, at jeg havde. Når folk begynder at tale deres "målgrupper" siger jeg, at jeg kun skriver til bogkasser, og at mine bøger trives bedst i skumle sidegader i kælderbutikker. Og det er ikke engang løgn.

- fra interview med HH i Peter Seeberg og Hald, 2005, ved Anne-Marie Mai og Jørgen Aabenhus:

(...) Mortensen og Smærup repræsenterer noget i dansk litteratur, som jeg overhovedet ikke kan acceptere: den fortællende roman. Men de er sjove mennesker og sjove at være uvenner med. D er også sjove at skændes med. Jeg kan for eksempel sige til dem, at jeg overhovedet ikke gider læse normalprosa. Og jeg ved ikke engang, om det er normalprosa, de laver. Men det har jeg jo altid beskyldt dem for: "I sidder og snyder mig, I prøver at få det her til at se ud, som om det er normalprosa." Og efterhånden som Smærup kommer til at se ligne Henrik Pontoppidan og Henning Mortensen kommer til at ligne Andersen Nexø - eller også er det omvendt - så kan jeg ikke med det. Jeg mener ikke, at den form for litteratur hører hjemme i litteraturen. Jeg synes, det er så højrøvet, at man vil skrive en samtidsroman. Det er ganske utåleligt for mig. Men da jeg gerne vil forsvare deres bøger, så er jeg nødt til at sige: "Alt det dér. det handler om noget helt andet" - nemlig det, der ikke beskrives, en slag socialrealisme på hovedet. En samtidsroman kan jo være udmærket, men den handler udelukkende om, hvad den ikke beskriver. Og hvis du har så meget is i maven og siger: "Okay, jeg læser titusind sider af et eller andet lort" udelukkende ud fra, hvad romanen ikke beskriver, så er den god. Men jeg nægter at tro på, at Smærup og Mortensen tro på, at de kan skrive en samtidsroman. De skriver den du fra, hvad de ikke skriver.

- fra interview med HH i Onkel Danny fortalt, 2003, ved Lars Movin og Steen Møller Rasmussen:

På et tidspunkt, mens han (Dan Turèll) sad og skrev, tænkte jeg: Nu lægger jeg mig ind under skrivebordet. Og det var jo som honning i mine ører ar høre de dér taster ... nej, nu bliver jeg lidt for sentimental ... men det var altså meget smukt at blive lullet i søvn til lyden af skrivemaskinen. Dan sad bare hele natten og skrev. Og jeg ville ikke forstyrre ham. Det var jo lyden af en mand, der arbejdede, og det er stort set ikke noget, jeg sætter højere end arbejde. Et menneske, der gider lette røven, det tager jeg hatten af for.

Himmel & Have

(vi kunne ikke finde stelen med digtet, da vi ledte efter den på Amtsgården i Ringkøbing, som berettet i denne blogpost, men her er min artikel om digtet/stelen fra (nu mentor-løse) Janus Kodal og Claus Handbergs gode festskrift Haves: Vidner, 2006, minus to Ikaros-digressioner:)

Der er det her skidegode digt af Henrik Have:

F A N D T    D U

   H V A D    D U

        ? E T G Ø S   [bogstaver på hovedet!]

   S O R A K I        [bogstaver på hovedet!]

V A R    H E R

        F Ø R    D I G !

Digtet findes i (mindst) to udgaver. Dels er det i ovenstående udgave og med (pseudo?)maskinskrift aftrykt på side 46 i Haves (skidegode) digtbog Noviciatet/ Et snigmord/ Stedfortrædelser, 1999. Dels er det indhugget i en stele af granit ved Ringkøbings Amts bagudgang. Stele-udgaven, som angiveligt er den oprindelige, ser lidt anderledes ud: Dels er bogstaverne farvede (jeg har kun et mørkt polaroid-foto taget af digteren af gå efter): Bogstaverne i ’FANDT’ er blå, bogstaverne i ’DU’ er sorte, bogstaverne i ’HVAD’ er blå, bogstaverne i ’DU’ er sorte, spørgsmålstegnet og bogstaverne i ’SØGTE’ [bogstaver på hovedet!] er brune (?), bogstaverne i ’SORAKI’ [bogstaverne på hovedet!] er brune (?), bogstaverne i ’VAR’ er blå, bogstaverne i ’HER’ er hver sin farve, ’H’ er sort, ’E’ er rødt. ’R’ er mørkeblåt (?), også bogstaverne i ’FØR’ er hver sin farve, ’F’ er mørkeblåt (?), ’Ø’ er rødt, ’R’ er sort (altså den omvendte sekvens af bogstavernes farver i ’HER’) og endelig er bogstaverne i ’DIG’ lyserøde (?!). Dels er der et lille afsnitsophold mellem ’? ETGØS’ [bogstaverne på hovedet!] og ’ SORAKI’ [bogstaverne på hovedet!’], til gengæld har stelen ikke de markante dobbelte ophold inde på selve linierne (undtagen foran/bagved spørgsmålstegn og udråbstegn). Dels er digtets tre sidste linier omvendt forskudt, nemlig således:

SORAKI    [bogstaverne på hovedet!]

   VAR  HER

FØR DIG  !

*

Læser læseren bog-udgaven af digtet, skal han, når han kommer til linie 3 og 4, vende bogen på hovedet og straks derefter få bogen på ret køl igen, en boglig grønlændervending i al hast! Læser læseren stele-udgaven af digtet, som tilsyneladende sidder højt oppe på en hvidkalket murstensvæg, skal han, når han kommer til linie 2 og 3, enten stå på hovedet eller stående vride hovedet nedad. Insisterer læseren på at læse linie 2 og 3 fra venstre mod højre med bogstaverne vendt rigtigt, kommer der til at stå: ’? ET GØS/ SORAKI’. Linie 3 kan i den udgave godt forstås: et something, et får, et æg etc., gøs, hvilket passer meget godt med indholdet, der kan være tale om en tilskuer til Ikaros’ og du’ets fald eller Ikaros eller du’et selv. Ordet i linie 4 kan i den udgave ikke forstås, men lyder grangiveligt som navnet en ualmindelig dårlig græsk hvidvin, hvilket vel er meget passende. Læser læseren linie 3 og 4 for sig selv og på hovedet, danner de verset: ’IKAROS/ SØGTE?’, hvilket er et godt spørgsmål eller rettere to gode spørgsmål: Søgte Ikaros? Og hvis Ikaros søgte, hvad søgte han så? (et tredje spørgsmål: Hvorfor kender stavekontrollen ikke Ikaros? En skæbnesvanger uvidenhed indeed). Uden linie 3 og 4, bliver digtet til et særdeles enigmatisk spørgsmål, uden spørgsmålstegn: FANDT DU/ HVAD DU/ VAR HER/ FØR DIG!”, som vi kan parafrasere til: Fandt du ud af, hvem du var, før du var dig. Opsætningen i bogdugaven, plus Ikaros-motivet, opfordrer til, at læseren ligesom i en poesibog også læser lodret, men det kommer der ikke noget godt ud af, ikke engang godt nonsens (som med Soraki-hvidvinen) (jeg stiller lige på hovedet-bogstaverne på plads): F V/ AH SA/ NV?ORF/ DAER Ø/ TDTAHR/ GKE/ DDØIRD/ UUS I/ G!. Tredje lodrette linie er nu meget god, hvis man læser NV som nordvest og Orf som et kælenavn for Orfeus, Ikaros råber på sin flyvetur eller i sit fald ned til Orfeus: NV?ORF.

  Desuden så ligner digtet i sin symmetriske opsætning Ikaros himself: linie 3 og 4 er kroppen, linie 1 og 2 er den ene (flossede) vinge, linie 5 og 6 er den anden (flossede) vinge; kroppen vender på hovedet, vingerne er retvendte.

*

Digtet fikserer læseren umiddelbart som et konkretistisk digt, fordi der laves halløj med bogstaverne og læselogikken. I næste nu kommer man dog også i tanke om både barokke og, jf. Ikaros, antikke figur- og rebusdigte, gerne i form af graffiti (i antikken) og steler/stentavler nemlig. I sin insisteren på ordenes og bogstavernes ”rene”, selvhenvisende materialitet står det konkretistiske element umiddelbart i modsætning til digtets mytologiske henvisning (og også til den retorisk henvendende, apostrofiske form), som man snarere forbinder med modernisme, jf. Klaus Rifbjergs og Jess Ørnsbos to digtsamlingstitler fra 60’erne, Myter og Mytologi.

 

*

Første del af Henrik Haves digt kunne sagtens være begyndelsen på hvilket som helst klassisk eller moderne patetisk digt, hvis man bare lige ignorerer, at tredje linie vender på hovedet: ”FANDT DU/ HVAD DU/ SØGTE?” Det er et retorisk spørgsmål, som formeligt stinker af eksistenitalitet, for ingen læsere (af papirversionen i det mindste) vil finde på at mene, at det er et par kontaktlinser, du’et har søgt efter: Nej, det er såmænd nok selve meningen med livet eller livet i meningen, eller hvad man nu kan finde på kalde Den Store Pointe. Det retorisk eksistentielle spørgsmål bliver så ikke besvaret i digtets anden halvdel – a la: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig! – det bliver i stedet direkte negeret: ”IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!  Der er ikke noget nyt i diffuse, eksistentielle eftersøgninger, og evig og altid ender de med, at man ryger på røven, med et ordentligt plask. På-hovedet-vendingen styrker både patosen og ironien i digtet: Dels er det en ægte solidaritetsmanøvre i forhold til Ikaros, at digteren/digtet og dermed også læsningen/læseren mimer hans fald(retning), dels er det en (lige så ægte) ondsindet karikatur af Ikaros’ fald og den eksistentielle eftersøgning at reducere begge til den urkomiske aktivitet: at stå på hovedet.

  I stele-versionen får digtet en særlig drejning. Første del kommer mere til at lyde hen ad en gravskrift eller en mindeplade (hvilket versalerne hele tiden har peget på): Stop op et øjeblik, vandringsmand, og betænk … bla bla bla. Mens anden del kommer til ekkoe den legendariske graffiti: Kilroy was here. Der er aldrig en første graffiti, en første indskrift, Ur-Kilroy var her altid først! En ekstra drejning af den særlige drejning effektuerer placeringen af stele-versionen ved Ringkøbing Amts bagudgang. Borgere med et ærinde hos amtet, f.eks. en strid om forældremyndighed, som med stor sandsynlighed står tilbage bagefter med uforrettet sag, møder brat stele-digtet, der klart og tydeligt kan fortælle dem, at de ikke er alene om at få vingerne smeltet af den bureaukratiske sol: IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!” [sidste linie på hovedet]. Og i den situation kan en hvidglødende borger nok have brug for at få blod til hovedet! Altså tjener på-hovedet-vendingen et helt praktisk, fysiologisk formål.

*

Derfor skal vi klø videre på med de håndfaste umuligheder, herunder digte af Henrik Have.

To Have and Have not

- fra Peter Laugesens Henrik Have, bind 26 af Dansk Nutidskunst, 1995:

Hvis jeg skal genrebestemme Henrik Haves værk i dets stadigt voksende helhed, vil jeg kalde det en bog. En lukket bog, der på en eller anden måde alligevel bliver ved med at vokse. Hver gang man læser i den, er der ny sider, på tilsyneladende tilfældige steder. Det er et paradoks, men værket er bygget på paradokser. Ikke åbenlyse, af den slags man griner højt af, det er ikke Storm P. vi har med at gøre, men en lang fortælling, der sådan set ikke rører sig ud af stedet, netop fordi den vedvarende søger at definere samme sted på ændrede præmisser uden at ville afgrænse og indhegne det.
  Henrik Have er ren blandform, helt rendyrket, og derfor befinder han sig konstant et sted, som vanskeligt kan nås med de kritiske midler, der hører til i hver sin af de normalt afgrænsede kunstneriske discipliner, plus et par ukunsteriske, hvor den mand arbejder.
  Man kan sådan set ikke skrive en bog om Henrik Have, for der er ikke noget at sigte på, eller der er for meget og for forskelligt. Man kan plaffe ham ned, det kan man faktisk, og det ville helt af sig selv blive en del af værket. Det vil være muligt, ved hjælp af kraftlinier trukket gennem det, på kryds og tværs af kronologi og genrer, at placere en sådan nedskydning som en konsekvens af noget, værket ikke ville kunne lve uden, og der ville ikke være tale om en slutning. Eller rettere, nedplafningen ville kun være een blandt mange andre slutninger, for dem er Henrik Have fuld af. Man kunne bestemme hans værk som en række af slutninger, og en proces, der hele tiden afslutter sig selv ved at begynde igen.
  Og uanset hvad man skriver, vil det være en del af værket, fordi det pirncipielt er så åbent i sin lukkethed, at det omfatter alt. (...)

Der er et kraftigt element af tvangstanker, eller hvad psykiatrien ville klistre den etiket på, i alle Henrik Haves digte, tekster, objekter og malerier. Obsession. De forsøger ikke at maskere det, de myldrer af gentagelser, rekvisitter, kopper og andre møbler, som om nogen har villet flytte ind eller netop ikke, som om nogen altid er under flytning, eller som en person, der ikke kan være andre end ham selv, og den, der ser og læser, hvis den, der ser og læser, ser og læser med soig selv på spil, rykker frem til bogen, objektet, billedet, tager rekvisitterne, kortene, terningerne i hånden og møblerer sin egen flytning. Ud eller ind.
  Havs univers, værkets rum, er dæmonisk, besat. Det kan godt være i ro, det er ikke det. Det kan være harmonisk. Det kan være smukt. Men det er det, fordi det skal være det. Det er en tvang, for hvis det ikke er det, findes det ikke. den væsentlige og betydende ro, harmoni og skønhed er den tvungne, den på en eller anden måde tilkæmpede.
  Jeget er det, der markeres, i endeløs repetition af tom signaler, som magi og neurose. Som fravær.

OVER ALLE HAVE! Henrik H 1946-2014

Den fantastisk iltre og viltre billedkunstner og forlægger og DIGTER Henrik Have døde i går på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, oplyser TV2 Midtvest, DET ER FOR GALT, og det vil vi ikke finde os i, selv om vi kan blive nødt til det. Have var en litterær ildsjæl, oprettede og dirigerede forlaget After Hand og var heftigt engageret i Arena; som digter var han en forfinet-vranten (og vittig) hermetiker, der på de mest uventede tidspunkter, ligesom bag om ryggen på ham selv og hans signatur-moustache, kunne slå ud i en stor og ren patos. Jeg ved ikke, om digtsamlingen Når man ikke har boet i landene, 1988, er hans hovedværk, det er måske snarere trilogien Noviciatet/ Postulanten/ Vikariatet, 99/01/03, skarpt forfulgt af de to sene bind, Forværelset / Hovedsporet, 11/12, men det var den første, jeg anmeldte og måske faktisk også læste, og jeg anmeldte den med et frydefuldt chok over ikke systemet, men schwunget og BRAVURAEN i galskaben., her er forbandet aktuelt det smukke smukke, ret-meget-sigende digt

OPRYDNING EFTER UGENTLIG KADDISH

På tilpasningsdagen
pudsede man porcelænsstykkerne.
Tilbageskridt! lød parolerne
og tilbageskridtets avantgarde
tog Gud ved hårene.
men den efterladte kørte fingeren
gennem den pjuskede isse,
lod månen og de faldne digte
får fred for oplivede insekter,
lod lyset brænde ud foran
ubevogtede jordhuler.

Og æbleblomsten, der ikke kender
vindens rasen, synger om lyset
at det kan være så svagt
at kroppen opsugs af sin skygge,
at lyset lan være så stærkt
at kroppen ikke længere fodfæster
sit afkast.

Er det blandt disse liljer
jeg skal lægges til hvile?
Så hellere de vilde stauder.
Så hellere siv og vandpest
frem for den lutrende modning
i altings beskedenhed.



(foto: Jørn Deleuran)

Ved Odin!

I anledning af Odin Teatrets 50 års jubilæum har Martin Glaz Serup og Lenne Rike Bresson indsamlet en antologi, EXTRA-DAILY, som en hilsen til den særlige Odin-aktivitet, der er oplæsningsarrangementet Poesi på en torsdag, med deltagelse af digtere der har været lykkeligt ombruste torsdagsdigtere dér salen hos Knudsens i Holstebro, dig og mig og Jens og mange andre, de fleste har bidraget med allerede publicerede tekster, men bogen indeholder også en god håndfuld splinternyt, bl.a. andet dette blidt og brutalt barokke billedkatalog ved Ramus Nikolajsen (genialest er kontaktlinse-billedet, umuligt at fjerne fra sine egne øjne):

#
De hundredvis af biler på den gigantiske parkeringsplads ved indkørslen minder om en hær (en bondehær eller aliens?), der har samlet sig inden det afgørende angreb på byen.

#
Tåge, eller havgus over Øresundsbroen. Som havde en maler malet broen også dagen efter fundet den lidt klodset malet og malet den over igen med et tyndt lag hvid, og broen så, indefra, forsøger at kradse sig tilbage i maleriet.

#
Får lyser som gulnet papir.

#
Pytter klæber til vejen som kontaktlinser til øjne.

#
Et passagerfly lander, som en afskåren pegefinger.

#
Åh, en håndfuld solsikker stikker, hovmodige som små gule studenter, hovederne op over en vissenrød rapsmark.

#
Affald blomstrer i vejkanten.

#
Et passagerfly glider op under det nederste skylag, som et drop der stikkes i en arm.

- og uhyggeligt apropos afskårne fingre, et klip (!) fra Henrik Haves monster-tekst:

Huggede5 fingre af her til morgen. En for en . Højre hånd!
Som nyudklækkede fugleunger lå de vi va-

sken
glemte fårekyllingen på tagryggen med plakater og opråb.
Hellig femkonger og et hovedspor fra trosbekendere.
Om der så kun var én finger tilbage var det nok
for en skorstensfejning

Vi kunne ikke finde Ikaros' gravskrift

- et stenhugget tekstværk af Henrik Have, jeg har fortolket dybsindigt i festskriftet til Have *, hos Statsforvaltningen i Ringkøbing, hvor den ellers skulle hænge, du og Lea og jeg, og jeg udspurgte ellers flere venlige medlemmer af personalet, til gengæld så vi andre dele af Haves med sig selv højlydt diskuterende, (alt)omfattende udsmykning frem for alt

Titel/motiv:	"ARIONS BRØND"
Placering:	Foran hovedindgangen til Statsforvaltningen i Ringkøbing (Østergade 41)
Kunstner:	Henrik Have
Opstillingsår:	1999
Baggrund:	I 1993 tog det daværende Ringkjøbing Amt et nybyggeri i brug på adressen Østergade 41. Med byggeriet, der er tegnet af Ringkøbing-arkitekten Flemming Bay-Jørgensen, fik Amtsgården en ny hovedindgang - og samtidig fik Ringkøbing et nyt lille torv. På dette torv ses en del af Henrik Have's omfattende udsmykning af Amtsgården - et arbejde, der strakte sig over ti år fra 1993 til efteråret 2003. "Arions Brønd" måler cirka 40cm i diameter og består af et lodret hul i en stor sten (seks tons indisk marmor) som fortsætter videre ned i undergrunden. Dernede fra strømmer - efter skiftende intervaller - brønden fuld af vand, som til sidst løber over og frakaster sig alt vandet. Øverst i brøndhullet er der placeret en bronzerist, der er formet i voks og støbt af bronzebogstaver fra slettede gravminder i Ringkøbing og opland. Det er således de dødes navne, der så at sige er vandets port og filter og dermed en slag knæfald for evigheden. På stenen har Henrik Have skrevet teksterne: "Dit spørgsmål gør mig til mundbruger og du bøjer et vandløb under tapetets lærker"

*
-->

Der er det her skidegode digt af Henrik Have:

F A N D T    D U

   H V A D    D U

        ? E T G Ø S   [bogstaver på hovedet!]

   S O R A K I        [bogstaver på hovedet!]

V A R    H E R

        F Ø R    D I G !

Digtet findes i (mindst) to udgaver. Dels er det i ovenstående udgave og med (pseudo?)maskinskrift aftrykt på side 46 i Haves (skidegode) digtbog Noviciatet/ Et snigmord/ Stedfortrædelser, 1999. Dels er det indhugget i en stele af granit ved Ringkøbings Amts bagudgang

(...)

I stele-versionen får digtet en særlig drejning. Første del kommer mere til at lyde hen ad en gravskrift eller en mindeplade (hvilket versalerne hele tiden har peget på): Stop op et øjeblik, vandringsmand, og betænk … bla bla bla. Mens anden del kommer til ekkoe den legendariske graffiti: Kilroy was here. Der er aldrig en første graffiti, en første indskrift, Ur-Kilroy var her altid først! En ekstra drejning af den særlige drejning effektuerer placeringen af stele-versionen ved Ringkøbing Amts bagudgang. Borgere med et ærinde hos amtet, f.eks. en strid om forældremyndighed, som med stor sandsynlighed står tilbage bagefter med uforrettet sag, møder brat stele-digtet, der klart og tydeligt kan fortælle dem, at de ikke er alene om at få vingerne smeltet af den bureaukratiske sol: IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!” [sidste linie på hovedet]. Og i den situation kan en hvidglødende borger nok have brug for at få blod til hovedet! Altså tjener på-hovedet-vendingen et helt praktisk, fysiologisk formål. 

- påhovedetsavn! 

Der udkommer bøger i 2013 (og i 2012)!

De første 2013-bøger ankommer og annonceres nu: Nicolaj Stockholms digtsamling Ødelagt rim, der udkommer 9. januar, har jeg liggende ulæst SOM BOG, Anders Abildgaards tekstsamling Din fjendes fest, der udkommer 17. januar, har jeg liggende ulæst SOM PDF (fordi jeg skal diskutere den med Kamilla Löfström på Tag og læs på Testrup, der sgu da rent faktisk begynder på søndag, gør det ikke? Jo, det gør!), Pablo Llambías' sonetsamling nr. 2 Hundstein - som jeg på trods af al mulig skepsis over sonetsamling nr. 1 nægter ikke at glæde mig til, jeg vil aldrig ikke glæde mig til en ny Pablo-bog! - udkommer 2. februar!

Og så rykker smalheden på falderebet efter at have skrantet lidt i årets anden halvdel, After Hand har foruden Thykier-oversættelser af Blanchot, Riding, Norén (og lige om lidt også Hodell, har de lovet) - og til januar præsenterer de et nyt egenhændigt værk af MT: Sub Rosa! -  i december udgivet nye, MED STOR FORNØJELSE LÆSTE digtsamlinger af Frank Kjørup og Henrik Have, Jeg er stadig væk og Hovedsporet, og Kronstork rør omsider på sig igen med Jesper Bryggers VED FØRSTE ØJEKAST YDERST LOVENDE debutsamling Så vi her; alle 3, Kjørup, Have, Brygger, anmelder jeg i WA om et øjeblik, promise!

Jeg er ganske FORKØLET og ønsker mig at blive FORKÆLET med hærskarer af litterære ATJUER i det nye år! Som Henrik H. skriver i sit pragtbind, som jeg sikkert bliver den eneste, der anmelder (på papir), men så meget desto skingrere må jeg så blæse i mit horn:

Tryk på udløseren
til blodets bånd
og straks er spolen
et guldnøglefix
i erindringens strømmende
ostehandlervindue.
Aftalen er et vellagret hul,
en linse hvori vi
aldrig bliver gamle.
Det garanterer hukommelsen for!

Avantgardetrekvartgarderet - håndslag til After Hand

Fedt NOK at Vagn E. Olssons Mysterier 1 blev anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg til ironiske nul hjerter ("Her finder vi en iskold fornægtelse af de mange dødsattester, avantgarden har været forsynet med; Olsson går lige ind i avantgardernes forlængede hjertestop og fabrikerer dér sine mysterier./ Det er så hjerteløst, at vi selvfølgelig må holde alle hjerter tilbage" - men synd for dem, der ikke forstår ironien (i mangel af en klart (eller uklart for den sags skyld) formuleret smagsdom; man må nøjes med adjektiverne (hvad er det med Zangenbergs gammeldags (mandigt) kønnede adjektiver?) "klassisk bevidst og spændstig", "viril og heftig", "vittigt og aggressivt")) eller slet ikke når frem til ironien, fordi de nøjes med at registrere manglen på hjerter og den ikke i sig selv positive overskrift "Avantgarden har fået hjertestop"), og jeg er SLET ikke muggen over, at Politiken kom først med en anmeldelse, fordi min egen anmeldelse, skrevet til dagen, ikke kom i WA. Der er altid meget at irriteres over i en MBZ-anmeldelse, men denne gang også et par præcise aflæsninger, og selvfølgelig GLIMRENDE, at han tilsyneladende er glad for den gode bog, og at han og Politiken overhovedet anmelder en After Hand-bog, men jeg synes, det er lige lovligt hyklerisk at decideret skamrose forlaget - "Og det ville være en ikke bare beskidt kliché at kalde ham selv og og et af Danmarks suverænt bedste undergrundsforlag, nemlig After Hand, for kompromisløse" - når Politiken ud af After Hands seneste 14 skønlitterære udgivelser, Olsson, Behnan, Storm, K. Jensen, Zeuthen, Place (x 2), Elving, de la Serna, Skinnebach, G. Christian, Hjort, Nørgaard Thomsen, G. Laugesen, kun har anmeldt 2, Olsson og Laugesen og ikke engang Skinnebachs dagsordensættende klima-bog (WA har anmeldt 7 og er helst ikke færdig), don't sugarcoat the talk, if you don't review the walk. Mikkel!

I går eftermiddags i Dronningesalen i Den Sorte Diamant fik After Hand ved sr. og jr., Henrik Have og Mathias Kokholm, af foreningen for Boghåndværk ved en gammeldags værdig og akavet ceremoni, hvor også andre diplomer (burde nogle af de mange litteraturpriser ikke formateres til diplomer, Kritikerdiplomet, Monatanadiplomet?) og priser for design og bogindbinding uddeltes, yderst fortjent overrakt Xylograf F. Hendrickens Æresmedalje (nærmere omtale af pris og forlag her), og vi klappede som de avantgarde- og litteraturgale, vi er og bliver, og Have holdt en fantastisk tale i to dele, første en improviseret tale om det sorte objekt, han drev omgang med som lille og først senere fandt ud af var en bog, en bibel nærmere bestemt, og så en forberedt tale, der var en lang, lang festsang af en navneliste, fra Gud til Peter Laugesen, som han har lovet at renskrive (og fuldende, et par navne manglede åbenbart) og eksklusivt lade publicere på Blogdahl snarligst, og hvilken ekstremistisk ære!

Et forlag, hvor både Olson og Olsson, Charles og Vagn E., udkommer, er et ultimativt cool forlag. Endnu længere leve Efter Hånd! Anmeld det already, Politiken, totalt!

Gladelig forstår jeg ikke kaotiske valmuer

Her sen eftermiddag/tidlig aften var jeg i Radio 24syv og skulle udnævne årets bøger indenfor forskellige kategorier, det prøvede jeg så på:

Den du grinte til:
Juliane Preisler: Drageånde (som jeg læste 2 halve digte op af (jeg kunne ikke finde det første igen, da værten leende ville høre mere))

Den du græd til:
Susanne Staun: Hilsen fra Rexville
(første valg, men jeg er ikke sikker på, det er kunstnerisk legitim gråd: Dy Plambeck: Gudfar)

Den du forlod:
Martin K: Dansk ørken

Den du ikke forstod (fortolket positivt, fed hermetik):
Henrik Have: Forværelset (citerede ca. så meget her af digtet side 29 (og syntes så selvfølgelig, at det var helt indlysende, hvad det betød, og dog (og mon ikke den kaotiske valmue henviser til Højholts stadig mere komplicerede nellike?)): "Vi garderer en gravning med pelsede vinger,/ med visne blade som vi finder i poserne,/ dødens blomster der hverken er/ død eller blomster men blot et skilt/ der viser vej til noget som er gået over./ En kaotisk valmue der kløjs i krummer/ og chokolade af grin over de døde, og over/ at det lige er den der står for tur til/ at frigøre formen til ren idioti")
(første valg: Lars Frost: Skønvirke, men det irriterer mig såre, at Lars F og alle mulige andre alt for godt og kedeligt forstår den uforståelige slutning, som jeg til stadighed nægter at forstå)

Den du elskede (havde jeg glemte at svare på på forhånd):
Vibeke Grønfeldt: Livliner (men jeg fik også namedroppet Helle Helle: Dette burde skrives i nutid)

Den du hadede:
Ville have svaret Hanne-Vibeke Holst: Undskyldningen, fordi jeg ikke har læst den og derfor kan hade min fordom om den + de hysteriske slagstal, jeg gider ikke hade bøger, jeg har læst, men værten tvang mig til at nævne en faktisk læst bog, og så udpegede jeg Jens Andersen: M, selvom den hader jeg da virkelig heller ikke.

Den der overraskede (glemte værten at spørge om):
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet & Hanne Højgaard Viemose: Hannah & Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily & Mette Østgaard Henriksen: Stikkersvin jeg fucker dig

Hvad ser du frem til:
Harald Voetmann: Kødet letter
 
Hvad ser du ikke frem til:
Fortsat krimisyndflod (kedeligt svar, men hvad skal man sige?)

Korrigeret Have

Overskriften i min anmeldelse af Henrik Haves Forværelset i WA i dag

Helvedes Have

er trompeten, den rigtige overskrift er:

Kubistisk hovmod står for knald

og den fulde underrubrik lyder:

I Henrik Haves bisterts excentriske skriftværksted bliver læseren løbende terroriseret med luksuriøst flueknepperi

for det er sådan det er i den hærgende Havebog.

Cognacdigtsamlinger

Der findes popcornfilm, der både i metaforisk og reel forstand er perfekte at spise popcorn til, som nu Zowie Bowies nye, kun (i forhold til hans spooky debutfilm Moon) halvforløste mindfuck-film Source Code, som min søn og jeg (efter hans veloverståede engelsk-eksamen) så i selvfølgelig Cinemaxx klokken 11:45 i går, men der findes også andre, endnu ikke navngivne oplagte kombi'er af mad/drikke/rusmidler og kulturprodukter, og bare fx cognacdigtsamlinger, forstået i positiv forstand vel at mærke. Henrik Haves Forværelset (anmeldelsen endnu ikke bragt i WA (eller nogen andre steder)) er i positiv forstand en cognacdigtsamling, perfekt at drikke (alt for meget) cognac til, grænsende til en opiumsdigtsamling, perfekt at ryge opium til i en opiumshule; udsøgt, arrogant, let forvildet skrift-hallucineren:

Det er nu fejltagelserne
skal købes tilbage.
I flere hensyn og ikke flere
hymner til støvsugeren.
Måske er postkassenen
en redningsstation,
måske et spejl, det skulle
være så moderne og hip hip,
Samuel! vi skal væk fra blækket
og de omskårne senge.

Også af hensyn til de
hvide ambulancer med
de røde kryds på taget,
af hensyn til spyttet
og microscoperne der viser
at det er tyfuslusene,
disse gennemsigtige natmænd
med flurocerende diamanter
på vej tilbage til den
ny verdens fuglebure.

Put and take me.