Cognacdigtsamlinger

Der findes popcornfilm, der både i metaforisk og reel forstand er perfekte at spise popcorn til, som nu Zowie Bowies nye, kun (i forhold til hans spooky debutfilm Moon) halvforløste mindfuck-film Source Code, som min søn og jeg (efter hans veloverståede engelsk-eksamen) så i selvfølgelig Cinemaxx klokken 11:45 i går, men der findes også andre, endnu ikke navngivne oplagte kombi'er af mad/drikke/rusmidler og kulturprodukter, og bare fx cognacdigtsamlinger, forstået i positiv forstand vel at mærke. Henrik Haves Forværelset (anmeldelsen endnu ikke bragt i WA (eller nogen andre steder)) er i positiv forstand en cognacdigtsamling, perfekt at drikke (alt for meget) cognac til, grænsende til en opiumsdigtsamling, perfekt at ryge opium til i en opiumshule; udsøgt, arrogant, let forvildet skrift-hallucineren:

Det er nu fejltagelserne
skal købes tilbage.
I flere hensyn og ikke flere
hymner til støvsugeren.
Måske er postkassenen
en redningsstation,
måske et spejl, det skulle
være så moderne og hip hip,
Samuel! vi skal væk fra blækket
og de omskårne senge.

Også af hensyn til de
hvide ambulancer med
de røde kryds på taget,
af hensyn til spyttet
og microscoperne der viser
at det er tyfuslusene,
disse gennemsigtige natmænd
med flurocerende diamanter
på vej tilbage til den
ny verdens fuglebure.

Put and take me.