Mester Unmack - Rinkøbing reality

 
Vi så Love Shop i Generator i Ringkøbing i aftes (på billedet befinder de sig vist på deres hotel i Kolding), og det var en grande koncert, inklusive et sent battle med en aggressiv røgalarm; en sang, mine ører hang fast på, var "Mesteren" fra den nye plade:

Følg mig sikkert ud
fra korridorerne
på socialkontorerne
der blander kærlighed og straf

Vægtløs uden ord
kom nyd paraderne
svaje gennem gaderne
der skratter himmelsk ned i dag

Og solen bliver stærk
– se dig i mit øje
og dagen bliver hed
– løftet af et blik
lykken er den ubalance
når tæppet trækkes væk

Som var det sidste gang
jeg skulle synge din sang
her kommer mesteren
…mesteren

Opløst uden skam
i gråd bag vagterne
pigebørn selv slagterne
har taget fri fra flæsk og blod

Voldsom sød musik
beruser kvinderne
tager elskerinderne
der står klædt ud som jaget vildt

Og solen bliver stærk
– se dig i mit øje
og dagen bliver hed
– løftet af et blik
lykken er den ubalance
når tæppet trækkes væk

Som var det sidste gang
jeg skulle synge din sang
her kommer mesteren
…mesteren

Salig tager i dag
sig ud for masserne
på offerpladserne
på vejen væk fra synd og skam

(som - via det ambivalente, ildevarslende ord 'mester" - mindede mig om Jarvis Cockers sang  "Hold Still", der opnår litd af den samme effekt med det samme ord:

The train was leaving in ten minutes or so
Struggling with the suitcases I did not see you go
My heart stopped beating and I felt my blood run cold

"Hold still" I told you but you moved
Now you're gone, I can't find you growing
Yeah, we are growing but why bother?
When you can hover

On your knees and behold the might of the master
Eyes explode at the very sight of the master
We're cosmic dust but you're everything to me

Like a single parent at the fair
And you're spinning above me
Spinning
You're moving fast but you're going nowhere
Yeah, baby that's the way

On your knees and behold the might of the master
Eyes explode at the very sight of the master
Kittens are cute but a full grown cat can be cuter
I'm alive but I plan to die in the future
Hold still, hold still, hold still

We're cosmic dust but you're everything to me )

Du ekspederede Have i Hydro-tanken på Herningvej GENTAGNE GANGE

Manden på bagsædet forts.

Bilen kører mod Ringkøbing, men ved service-
stationen vest for Tim holder den ind. Ejeren af
tanken genkender manden på bagsædet.

- fra Vikariatet, 2003 (det er jo en anden tank end din, men man kan vel godt sige, det er en slags nabo- eller genbotank!?)

Himmel & Have

(vi kunne ikke finde stelen med digtet, da vi ledte efter den på Amtsgården i Ringkøbing, som berettet i denne blogpost, men her er min artikel om digtet/stelen fra (nu mentor-løse) Janus Kodal og Claus Handbergs gode festskrift Haves: Vidner, 2006, minus to Ikaros-digressioner:)

Der er det her skidegode digt af Henrik Have:

F A N D T    D U

   H V A D    D U

        ? E T G Ø S   [bogstaver på hovedet!]

   S O R A K I        [bogstaver på hovedet!]

V A R    H E R

        F Ø R    D I G !

Digtet findes i (mindst) to udgaver. Dels er det i ovenstående udgave og med (pseudo?)maskinskrift aftrykt på side 46 i Haves (skidegode) digtbog Noviciatet/ Et snigmord/ Stedfortrædelser, 1999. Dels er det indhugget i en stele af granit ved Ringkøbings Amts bagudgang. Stele-udgaven, som angiveligt er den oprindelige, ser lidt anderledes ud: Dels er bogstaverne farvede (jeg har kun et mørkt polaroid-foto taget af digteren af gå efter): Bogstaverne i ’FANDT’ er blå, bogstaverne i ’DU’ er sorte, bogstaverne i ’HVAD’ er blå, bogstaverne i ’DU’ er sorte, spørgsmålstegnet og bogstaverne i ’SØGTE’ [bogstaver på hovedet!] er brune (?), bogstaverne i ’SORAKI’ [bogstaverne på hovedet!] er brune (?), bogstaverne i ’VAR’ er blå, bogstaverne i ’HER’ er hver sin farve, ’H’ er sort, ’E’ er rødt. ’R’ er mørkeblåt (?), også bogstaverne i ’FØR’ er hver sin farve, ’F’ er mørkeblåt (?), ’Ø’ er rødt, ’R’ er sort (altså den omvendte sekvens af bogstavernes farver i ’HER’) og endelig er bogstaverne i ’DIG’ lyserøde (?!). Dels er der et lille afsnitsophold mellem ’? ETGØS’ [bogstaverne på hovedet!] og ’ SORAKI’ [bogstaverne på hovedet!’], til gengæld har stelen ikke de markante dobbelte ophold inde på selve linierne (undtagen foran/bagved spørgsmålstegn og udråbstegn). Dels er digtets tre sidste linier omvendt forskudt, nemlig således:

SORAKI    [bogstaverne på hovedet!]

   VAR  HER

FØR DIG  !

*

Læser læseren bog-udgaven af digtet, skal han, når han kommer til linie 3 og 4, vende bogen på hovedet og straks derefter få bogen på ret køl igen, en boglig grønlændervending i al hast! Læser læseren stele-udgaven af digtet, som tilsyneladende sidder højt oppe på en hvidkalket murstensvæg, skal han, når han kommer til linie 2 og 3, enten stå på hovedet eller stående vride hovedet nedad. Insisterer læseren på at læse linie 2 og 3 fra venstre mod højre med bogstaverne vendt rigtigt, kommer der til at stå: ’? ET GØS/ SORAKI’. Linie 3 kan i den udgave godt forstås: et something, et får, et æg etc., gøs, hvilket passer meget godt med indholdet, der kan være tale om en tilskuer til Ikaros’ og du’ets fald eller Ikaros eller du’et selv. Ordet i linie 4 kan i den udgave ikke forstås, men lyder grangiveligt som navnet en ualmindelig dårlig græsk hvidvin, hvilket vel er meget passende. Læser læseren linie 3 og 4 for sig selv og på hovedet, danner de verset: ’IKAROS/ SØGTE?’, hvilket er et godt spørgsmål eller rettere to gode spørgsmål: Søgte Ikaros? Og hvis Ikaros søgte, hvad søgte han så? (et tredje spørgsmål: Hvorfor kender stavekontrollen ikke Ikaros? En skæbnesvanger uvidenhed indeed). Uden linie 3 og 4, bliver digtet til et særdeles enigmatisk spørgsmål, uden spørgsmålstegn: FANDT DU/ HVAD DU/ VAR HER/ FØR DIG!”, som vi kan parafrasere til: Fandt du ud af, hvem du var, før du var dig. Opsætningen i bogdugaven, plus Ikaros-motivet, opfordrer til, at læseren ligesom i en poesibog også læser lodret, men det kommer der ikke noget godt ud af, ikke engang godt nonsens (som med Soraki-hvidvinen) (jeg stiller lige på hovedet-bogstaverne på plads): F V/ AH SA/ NV?ORF/ DAER Ø/ TDTAHR/ GKE/ DDØIRD/ UUS I/ G!. Tredje lodrette linie er nu meget god, hvis man læser NV som nordvest og Orf som et kælenavn for Orfeus, Ikaros råber på sin flyvetur eller i sit fald ned til Orfeus: NV?ORF.

  Desuden så ligner digtet i sin symmetriske opsætning Ikaros himself: linie 3 og 4 er kroppen, linie 1 og 2 er den ene (flossede) vinge, linie 5 og 6 er den anden (flossede) vinge; kroppen vender på hovedet, vingerne er retvendte.

*

Digtet fikserer læseren umiddelbart som et konkretistisk digt, fordi der laves halløj med bogstaverne og læselogikken. I næste nu kommer man dog også i tanke om både barokke og, jf. Ikaros, antikke figur- og rebusdigte, gerne i form af graffiti (i antikken) og steler/stentavler nemlig. I sin insisteren på ordenes og bogstavernes ”rene”, selvhenvisende materialitet står det konkretistiske element umiddelbart i modsætning til digtets mytologiske henvisning (og også til den retorisk henvendende, apostrofiske form), som man snarere forbinder med modernisme, jf. Klaus Rifbjergs og Jess Ørnsbos to digtsamlingstitler fra 60’erne, Myter og Mytologi.

 

*

Første del af Henrik Haves digt kunne sagtens være begyndelsen på hvilket som helst klassisk eller moderne patetisk digt, hvis man bare lige ignorerer, at tredje linie vender på hovedet: ”FANDT DU/ HVAD DU/ SØGTE?” Det er et retorisk spørgsmål, som formeligt stinker af eksistenitalitet, for ingen læsere (af papirversionen i det mindste) vil finde på at mene, at det er et par kontaktlinser, du’et har søgt efter: Nej, det er såmænd nok selve meningen med livet eller livet i meningen, eller hvad man nu kan finde på kalde Den Store Pointe. Det retorisk eksistentielle spørgsmål bliver så ikke besvaret i digtets anden halvdel – a la: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig! – det bliver i stedet direkte negeret: ”IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!  Der er ikke noget nyt i diffuse, eksistentielle eftersøgninger, og evig og altid ender de med, at man ryger på røven, med et ordentligt plask. På-hovedet-vendingen styrker både patosen og ironien i digtet: Dels er det en ægte solidaritetsmanøvre i forhold til Ikaros, at digteren/digtet og dermed også læsningen/læseren mimer hans fald(retning), dels er det en (lige så ægte) ondsindet karikatur af Ikaros’ fald og den eksistentielle eftersøgning at reducere begge til den urkomiske aktivitet: at stå på hovedet.

  I stele-versionen får digtet en særlig drejning. Første del kommer mere til at lyde hen ad en gravskrift eller en mindeplade (hvilket versalerne hele tiden har peget på): Stop op et øjeblik, vandringsmand, og betænk … bla bla bla. Mens anden del kommer til ekkoe den legendariske graffiti: Kilroy was here. Der er aldrig en første graffiti, en første indskrift, Ur-Kilroy var her altid først! En ekstra drejning af den særlige drejning effektuerer placeringen af stele-versionen ved Ringkøbing Amts bagudgang. Borgere med et ærinde hos amtet, f.eks. en strid om forældremyndighed, som med stor sandsynlighed står tilbage bagefter med uforrettet sag, møder brat stele-digtet, der klart og tydeligt kan fortælle dem, at de ikke er alene om at få vingerne smeltet af den bureaukratiske sol: IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!” [sidste linie på hovedet]. Og i den situation kan en hvidglødende borger nok have brug for at få blod til hovedet! Altså tjener på-hovedet-vendingen et helt praktisk, fysiologisk formål.

*

Derfor skal vi klø videre på med de håndfaste umuligheder, herunder digte af Henrik Have.

Vi kunne ikke finde Ikaros' gravskrift

- et stenhugget tekstværk af Henrik Have, jeg har fortolket dybsindigt i festskriftet til Have *, hos Statsforvaltningen i Ringkøbing, hvor den ellers skulle hænge, du og Lea og jeg, og jeg udspurgte ellers flere venlige medlemmer af personalet, til gengæld så vi andre dele af Haves med sig selv højlydt diskuterende, (alt)omfattende udsmykning frem for alt

Titel/motiv:	"ARIONS BRØND"
Placering:	Foran hovedindgangen til Statsforvaltningen i Ringkøbing (Østergade 41)
Kunstner:	Henrik Have
Opstillingsår:	1999
Baggrund:	I 1993 tog det daværende Ringkjøbing Amt et nybyggeri i brug på adressen Østergade 41. Med byggeriet, der er tegnet af Ringkøbing-arkitekten Flemming Bay-Jørgensen, fik Amtsgården en ny hovedindgang - og samtidig fik Ringkøbing et nyt lille torv. På dette torv ses en del af Henrik Have's omfattende udsmykning af Amtsgården - et arbejde, der strakte sig over ti år fra 1993 til efteråret 2003. "Arions Brønd" måler cirka 40cm i diameter og består af et lodret hul i en stor sten (seks tons indisk marmor) som fortsætter videre ned i undergrunden. Dernede fra strømmer - efter skiftende intervaller - brønden fuld af vand, som til sidst løber over og frakaster sig alt vandet. Øverst i brøndhullet er der placeret en bronzerist, der er formet i voks og støbt af bronzebogstaver fra slettede gravminder i Ringkøbing og opland. Det er således de dødes navne, der så at sige er vandets port og filter og dermed en slag knæfald for evigheden. På stenen har Henrik Have skrevet teksterne: "Dit spørgsmål gør mig til mundbruger og du bøjer et vandløb under tapetets lærker"

*
-->

Der er det her skidegode digt af Henrik Have:

F A N D T    D U

   H V A D    D U

        ? E T G Ø S   [bogstaver på hovedet!]

   S O R A K I        [bogstaver på hovedet!]

V A R    H E R

        F Ø R    D I G !

Digtet findes i (mindst) to udgaver. Dels er det i ovenstående udgave og med (pseudo?)maskinskrift aftrykt på side 46 i Haves (skidegode) digtbog Noviciatet/ Et snigmord/ Stedfortrædelser, 1999. Dels er det indhugget i en stele af granit ved Ringkøbings Amts bagudgang

(...)

I stele-versionen får digtet en særlig drejning. Første del kommer mere til at lyde hen ad en gravskrift eller en mindeplade (hvilket versalerne hele tiden har peget på): Stop op et øjeblik, vandringsmand, og betænk … bla bla bla. Mens anden del kommer til ekkoe den legendariske graffiti: Kilroy was here. Der er aldrig en første graffiti, en første indskrift, Ur-Kilroy var her altid først! En ekstra drejning af den særlige drejning effektuerer placeringen af stele-versionen ved Ringkøbing Amts bagudgang. Borgere med et ærinde hos amtet, f.eks. en strid om forældremyndighed, som med stor sandsynlighed står tilbage bagefter med uforrettet sag, møder brat stele-digtet, der klart og tydeligt kan fortælle dem, at de ikke er alene om at få vingerne smeltet af den bureaukratiske sol: IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!” [sidste linie på hovedet]. Og i den situation kan en hvidglødende borger nok have brug for at få blod til hovedet! Altså tjener på-hovedet-vendingen et helt praktisk, fysiologisk formål. 

- påhovedetsavn! 

Mediesocialiteten zapper mig

Ingen blogpost i dag undtagen denne,

men indtil flere tweets, op til 3.

Og nu er jeg i Ringkøbing

i egen sløje persona, godnat dér.

hjem fra Ringkøbing

og en hel hoben Halfdanister,

som jeg forelæste for

over bl.a. dette - suverænt sammenbrændte - Tosseri, fra 1957:

NOGET OM SOLBÆR

Solbær! Sol og bær under sommerens skyr.
negerbryster en miniatur.
Gyngende kloder af tung, mørk og levende silke,
hviskende til dig: Vil vil ikke! Vil ikke! Vil'ke!!

Hånden skælver hemmeligt, modig og fej.
Hvilken sødmefuld, sær og forunderlig leg.
Dydige bryster der svulmer og synger og længes,
hviskende mod dig: Vi sprænges! Vi sprænges! Vi sprænges!

Et gir efter. Og to. Og fler blir jaloux.
Parvis kysser de hånden. Du nu. Og nu du.
Presser sig ind mellem fingrene. Duftende sommer
hvisker afmægtigt: Vi kommer! Vi kommer! Vi kommer!

Negerpigebryster, hvordan skal det gå?
Bær i krukker og glas og med fødselsår på.
Harem på solgyldne flasker. Fortroligt og kyndigt
ånder det mod dig: Hvor saligt! Hvor yndigt! Hvor syndigt!

Tandværk! Kval og smerte! Et tandlægebor!
Nye krukker med solbær. Bedriv ikke hor!
Kulsorte klæbende øjne. Forfærdende spydigt
stirrer de på dig: Hvor dydigt! Hvor dydigt! Hvor dydigt!