HH-arkivet er i luften - ikke efter hånden, men NU!

I anlednings Henrik Haves 70 års fødselsdag har hans forlagt-partner på After hand (nu leder af eget ærke-alternative forlag, Antipyrine) Mathias Kokholm lanceret AFTER HAND ARCHIVE med egen hjemmeside og 2 udgivelser på dagen, den ene temmelig sensationel. Sådan præsenteres arkivet af sig selv:

After Hand Archive

"Forlaget Edition After Hand blev stiftet i 1973 af digter og billedkunstner Henrik Have (1946-2014). Forlaget var en del af Henrik Haves kunstneriske praksis, men blev i flere perioder drevet kollektivt med andre forfattere og kunstnere. Udover udgivelse af digte, bogobjekter og radikal teori, arbejdede Henrik Have med at gøre forlaget til en alternativ institution, et arbejdsfællesskab, et frit universitet, hvor forlaget blev suppleret med eget trykkeri og arkiv/bibliotek, som forlagets forfattere og kunstnere kunne benytte. Hverken trykkeriet eller arkivet blev fuldt ud realiseret, men der blev indkøbt og indsamlet store mængder maskiner og materiale.

After Hand Arkivet rummer korrespondancer mellem Henrik Have og hans kollegaer, samt dokumenter fra kollektive værkprocessor. Herudover rummer arkivet et enormt bibliotek, bestående primært af eksperimenterende poesi, kunstnerbøger og tidsskrifter. Arkivet er en særegen samling af materialer og titler, der balancerer på den usynlige grænse mellem kunst, litteratur og teori, og indeholder en del unikke dokumenter indenfor fluxus, mailart, art-language, skriftmaterialisme, anarkisme, antipsykiatri, mm.

After Hand Archive vil løbende gøre dette materiale tilgængeligt på hjemmesiden, genudgive og genforhandle nogle af forlagets mest manifeste titler, samt tilrettelægge udstillinger med arkivets materiale. Hjemmesiden og udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og et forsøg på etablere et rum for en alternativ kunst- og litteraturhistorie, hvor arkivets dokumenter bliver partiturer til at se på fremtiden gennem historien.

After Hand Archive administreres af forlaget Antipyrine og redaktør Mathias Kokholm, der drev Edition After Hand sammen med Henrik Have i perioden 2009-2014.

Hjemmesiden After Hand Archive og de første udgivelser lanceres d. 14. marts 2016, hvor Henrik Have ville være fyldt 70 år.Kommende udgivelser:
After Hand Archive #3:
Henrik Have: SHADOW EVENT – for mieko shiomi (objekt) *After Hand Archive #4:
Henrik Have & Dan Turell: Introducing your mental State – 120 movies (DVD)
After Hand Archive #5:
Dan Turell: A ready-hand-novel for self-projection (partitur)

Kommende udstillinger:
Henrik Haves bogobjekter [arbejdstitel] (Galleri Tom Christoffersen, København, august 2016)
L’hombre invisible– imod officialismen (Piscine, Aarhus, 27/11–19/12, 2015)"

*


(se også kommentar)

Montre for bortbaskede, lyslevende fluer I

- denne her anmeldelse nåede trælst nok ikke i avisen:

-->

HAVEBØGER Old-mikroforlaget After Hand okser og kokser tvetunget videre uden juniorchefen

Vinduet er vasket med døde fluer

Tóroddur Poulsen: Leyvid haldi eg / Løvet tror jeg. 88 sider, 160 kr.

Naja Vucina Pedersen: Blót. 88 sider, 160 kr. Begge After Hand

At holde øje med de små, stadig mere vigtige undergrundsforlag er som at følge de små specialforretninger i indre bys sidegader: man bekymrer sig empatisk og nyfigent (og handler der alt for lidt).

   Seneste sidegade-nyheder: Asger Schnack har lagt sit forlag nr. 2, Bebop, i bero og stiftet et nyt og tredje, Asger Schnacks Forlag. Matthias Kokholm forlader efter 4 hyperaktive år i redaktørstolen på sin svoger Henrik Haves hæderkronede avantgarde-butik After Hand for stifte sit eget forlag. Antipyrine,.

  Hvis man var lidt bange for After Hands skæbne efter juniorchefens farvel, og det var man nok, så genopretter forlagets to nye udgivelser, der næsten ikke kan være mere forskellige, tilliden:

  For det første den færøske digter Tóroddur Poulsens tosprogede samling Leyvid haldi eg / Løvet tror jeg, hans femte bog på After Hand. Poulsen kunne ligne en slemt metafornedtynget, symbolbelæsset centrallyriker, hvis det ikke var fordi, han var så let på fødderne. Iklædt islandsk sweater og thulepjækkert helt ude på den yderste, mosbegroede pynt stepdanser han lige så elegant som underfundigt; der er jo for søren en grund til, han udkommer på After Hand. Dette er nok så fint titeldigtet:

  ”løvet tror jeg/ drikker mørket med måde// de plettede skyer/ drillede mine øjne// vinduet er vasket/ med døde fluer// jeg ligger her/ og tror på guds skygge// det tørstige lys/ sætter sig selv i halsen”.

   For det andet Naja Vucina Pedersens roman Blót, hendea anden bog på forlaget, der nægter sig enhver form for ro: Et karnevalistisk middelalder-univers centrifugeres igennem manisk og rundtosset. En slags hovedperson er ulven/dyret/bæstet, der er i evig, voldelig og erotisk clinch med både enkeltfigurer, bruden Algea, Illyren, alkymisten, Venus Vulgivuga, og kollektiver, almuen, Presbyterne, Synedriet, der på deres side jævnligt går i flæsket på hinanden og sig selv.

  En temmelig ynkelig trubadur optræder også, og faktisk kan bogen godt ligne en techno-udgave af Ib Michaels Trubadurens lærling: Intet plot, intet budskab, ingen historisk research, lutter MTV-skamklippede kalkmalerier:

  ”Venus Vulgvaga springer frem fra sit skjul, slikker sig om munden, kravler rundt på alle fire i gymnastiske bevægelser, sukker, stikker tungen i vejret, vejrer i vinden, suger sig fast til dyrets røv, trænger ind i dyrets vom, åbner de indre organer. Åh, hvilken skede, hvilken ynk. Succubus svømmer på dybt vand, flyder rundt i skidt og skrammel, vælter sig i dyrets afføring. Hun trænger ud af dyrets krop, sætter sig på dyret, stønner og pruster. Knæet som hun så sanseløst bedriver hor med visner og falder af. Et knæfald ude af proportioner, et afsind i kog, en sveske i galop.”

  Sådan skramler det på samme tid flaksende og monomant, alt i alt ubehageligt underholdende. Den bedste opsummering af Vucinas bastard-bog er selvfølgelig et digt af Poulsen – der også kan gælde som efterårets vejrudsigt for Smallegade:

  ”i nat/ larmer vinden/ så meget/ at man skulle tro/ at den er nervøs/ for udstillingen/ der skal åbne i morgen/ med alt det/ den har blæst om kuld”

Undergrundsspaltning!

Nyt lovende forlag!

Eller rettere 1 forlag bliver til 2:

Pressemeddelelse / Oktober 2013

Efter fire års virke stopper Mathias Kokholm som redaktør hos Edition After Hand. Det omvendte forlag fortsætter som altid med Henrik Have bag det forlag han konsekvent omtaler som en situation og som han stiftede for 40 år siden. 

Mathias Kokholm starter eget forlag med navnet Antipyrine, som allerede i oktober udgiver de første bøger og senere på året tidsskriftet Monsieur Antipyrine.

"After Hand har altid været 1:1 forbundet med Henrik Haves praksis og holdning til kunst. Det er en konsekvent, stædig og idiosynkratisk måde at drive forlag på. En tydelig og kompromisløs holdning til det at udgive bøger, som jeg håber at kunne fastholde og forlænge i eget forlag. Det er helt naturligt, efter fire år med vide og generøse rammer i situationen After Hand, at rykke videre med de erfaringer i eget regi og med en måske omvendt logik en styrke for både After Hand og Antipyrine at være to."

 – udtaler Mathias Kokholm

Hermed har den danske bogbranche ikke bare ét, men to udisciplinerede møgforlag, der har som dedikeret mål at holde et åndehul for eksperimenter med tekst, billede og objekt åbent.

 

Med venlig hilsen

Henrik Have og Mathias Kokholm

Edition After Hand 

 

- på Facebooksiden afslører Antipyrine efterårsprogrammet, der godt kan ligne (Thykierbogen, der nu er blevet til 2, har længe været varslet) det, der ellers ville have været After Hands efterårsprogram:

 

oktober
 

Mikkel Bolt Krise til opstand – Noter om det igangværende sammenbrud (teori)
Mikkel Bolt Avantgardens selvmord (teori) [genudgivelse]
Den usynlige komité Den kommende opstand (manifest) [genudgivelse]

november

Mikkel Thykier SUB ROSA – Collage (essay)
Mikkel Thykier SUB ROSA – Korrespondance (breve)
Michael Palmer Codes Appearing (digte 1979-1988)
– oversat fra amerikansk af Henrik Majlund Toft
– udgives i samarbejde med After Hand
Monsieur Antipyrine #1 (tidsskrift)

redaktion: claus handberg christensen, mikkel bolt, mikkel thykier, jørgen michaelsen, mathias kokholm

 

Jeg håber den tilsyneladende lykkelige skilsmisse vil provokere Henrik Have til aggressiv poetisk konkurrence, måske endda med et konkurrerende tidsskrift!?

Sælg smalheden!

Når de nye ejere af Weekendavisen, sandsynligvis JP-Politiken, fyrer mig for at hedde Lars eller for noget andet helt rimeligt, vil jeg gerne ansættes af staten til at føre aggressive reklamekampagner for de smalle bøger, der helt enkelt fortjener det, og hvis forlæggere synes, det er upassende at gøre opmærksom på, hvor vildt og inderligt og spektakulært LÆSELIGE bøgerne er. I dag forsøgte jeg fx at skingre mig op på højeste volumen i en anmeldelse af Glenn Christians fremragende og temmelig KONKRET (2 heftige digtserier om en mail order bride) socialrealistiske og samfundssatiriske (herunder herligt nok: kunstnersamfundssatiriske, se digtet nedenfor) digtsamling Hydra!, som forlaget kun har dette temmelig traurige og ABSTRAKTE at sige om i pressemeddelelsen:

HYDRA! består af en serie forskellige tekstformater; breve, dialoger og digte, som danner en flosset, skizofren digtmaskine der bl.a. kredser om (be)grebet udkant. Teksterne låner og agere stemme fra en anden verden eller blot fra randzonerne af den menneskelige psyke, kultur og civilisation.

Og her er så et af de flænsende fuldfede digte i næstsidste afsnit (skrevet af til Ugens Digt på fredag, men så ville redaktøren pludseligt poesiomsorgsfuldt ikke knække det i flere dele, så fik hun 2 mere flossede i stedet for):

KUNSTNEREN
bliver jeg iscenesat - den hele dag. Åh - min
store smags anbefalelsesmaskine sidder
trygt til bords og udpeger kvalitet - jeg siger
dig - det er godt. Godtere end bedst - fniser jeg
helstøbt og rigtigt. Og ønsker mig tilbage
til kunstnerens omgang i sko og kjole
i hvidt og hat over de boksede krøller - som
ødelagt vælter ud af hatten. Op en tur i CO2-
kareten - gennem skyernes grå bygetunge
indtil vi lander som et tankefuldt kæmpehoved
på en pude. Ser os lidt omkring: filme filme
taler og griner - taler mere - nikker forstående
i al den koloniale selvindsigt vi sammen
bøvser ud - mens vi filmer og filmer. Hej mørke
mand - dog mest kvinde - jeg er hvid og stor
kunstner i mit hjemland. Jeg kan synge
så du vil forstå. Jeg bor sammen med
andre - ligesindede. Eksperimentere - nu
skal du se - følgende: filme filme. 16 mm
I skal bare forholde jer naturligt - trisse glad
rundt i hver jeres lille busk - jeg er lige her.

Avantgardetrekvartgarderet - håndslag til After Hand

Fedt NOK at Vagn E. Olssons Mysterier 1 blev anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg til ironiske nul hjerter ("Her finder vi en iskold fornægtelse af de mange dødsattester, avantgarden har været forsynet med; Olsson går lige ind i avantgardernes forlængede hjertestop og fabrikerer dér sine mysterier./ Det er så hjerteløst, at vi selvfølgelig må holde alle hjerter tilbage" - men synd for dem, der ikke forstår ironien (i mangel af en klart (eller uklart for den sags skyld) formuleret smagsdom; man må nøjes med adjektiverne (hvad er det med Zangenbergs gammeldags (mandigt) kønnede adjektiver?) "klassisk bevidst og spændstig", "viril og heftig", "vittigt og aggressivt")) eller slet ikke når frem til ironien, fordi de nøjes med at registrere manglen på hjerter og den ikke i sig selv positive overskrift "Avantgarden har fået hjertestop"), og jeg er SLET ikke muggen over, at Politiken kom først med en anmeldelse, fordi min egen anmeldelse, skrevet til dagen, ikke kom i WA. Der er altid meget at irriteres over i en MBZ-anmeldelse, men denne gang også et par præcise aflæsninger, og selvfølgelig GLIMRENDE, at han tilsyneladende er glad for den gode bog, og at han og Politiken overhovedet anmelder en After Hand-bog, men jeg synes, det er lige lovligt hyklerisk at decideret skamrose forlaget - "Og det ville være en ikke bare beskidt kliché at kalde ham selv og og et af Danmarks suverænt bedste undergrundsforlag, nemlig After Hand, for kompromisløse" - når Politiken ud af After Hands seneste 14 skønlitterære udgivelser, Olsson, Behnan, Storm, K. Jensen, Zeuthen, Place (x 2), Elving, de la Serna, Skinnebach, G. Christian, Hjort, Nørgaard Thomsen, G. Laugesen, kun har anmeldt 2, Olsson og Laugesen og ikke engang Skinnebachs dagsordensættende klima-bog (WA har anmeldt 7 og er helst ikke færdig), don't sugarcoat the talk, if you don't review the walk. Mikkel!

I går eftermiddags i Dronningesalen i Den Sorte Diamant fik After Hand ved sr. og jr., Henrik Have og Mathias Kokholm, af foreningen for Boghåndværk ved en gammeldags værdig og akavet ceremoni, hvor også andre diplomer (burde nogle af de mange litteraturpriser ikke formateres til diplomer, Kritikerdiplomet, Monatanadiplomet?) og priser for design og bogindbinding uddeltes, yderst fortjent overrakt Xylograf F. Hendrickens Æresmedalje (nærmere omtale af pris og forlag her), og vi klappede som de avantgarde- og litteraturgale, vi er og bliver, og Have holdt en fantastisk tale i to dele, første en improviseret tale om det sorte objekt, han drev omgang med som lille og først senere fandt ud af var en bog, en bibel nærmere bestemt, og så en forberedt tale, der var en lang, lang festsang af en navneliste, fra Gud til Peter Laugesen, som han har lovet at renskrive (og fuldende, et par navne manglede åbenbart) og eksklusivt lade publicere på Blogdahl snarligst, og hvilken ekstremistisk ære!

Et forlag, hvor både Olson og Olsson, Charles og Vagn E., udkommer, er et ultimativt cool forlag. Endnu længere leve Efter Hånd! Anmeld det already, Politiken, totalt!