Viser opslag med etiketten Odin Teatret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odin Teatret. Vis alle opslag

lørdag den 14. juni 2014

Ved Odin!

I anledning af Odin Teatrets 50 års jubilæum har Martin Glaz Serup og Lenne Rike Bresson indsamlet en antologi, EXTRA-DAILY, som en hilsen til den særlige Odin-aktivitet, der er oplæsningsarrangementet Poesi på en torsdag, med deltagelse af digtere der har været lykkeligt ombruste torsdagsdigtere dér salen hos Knudsens i Holstebro, dig og mig og Jens og mange andre, de fleste har bidraget med allerede publicerede tekster, men bogen indeholder også en god håndfuld splinternyt, bl.a. andet dette blidt og brutalt barokke billedkatalog ved Ramus Nikolajsen (genialest er kontaktlinse-billedet, umuligt at fjerne fra sine egne øjne):

#
De hundredvis af biler på den gigantiske parkeringsplads ved indkørslen minder om en hær (en bondehær eller aliens?), der har samlet sig inden det afgørende angreb på byen.

#
Tåge, eller havgus over Øresundsbroen. Som havde en maler malet broen også dagen efter fundet den lidt klodset malet og malet den over igen med et tyndt lag hvid, og broen så, indefra, forsøger at kradse sig tilbage i maleriet.

#
Får lyser som gulnet papir.

#
Pytter klæber til vejen som kontaktlinser til øjne.

#
Et passagerfly lander, som en afskåren pegefinger.

#
Åh, en håndfuld solsikker stikker, hovmodige som små gule studenter, hovederne op over en vissenrød rapsmark.

#
Affald blomstrer i vejkanten.

#
Et passagerfly glider op under det nederste skylag, som et drop der stikkes i en arm.

- og uhyggeligt apropos afskårne fingre, et klip (!) fra Henrik Haves monster-tekst:

Huggede5 fingre af her til morgen. En for en . Højre hånd!
Som nyudklækkede fugleunger lå de vi va-

sken
glemte fårekyllingen på tagryggen med plakater og opråb.
Hellig femkonger og et hovedspor fra trosbekendere.
Om der så kun var én finger tilbage var det nok
for en skorstensfejning


lørdag den 9. marts 2013

Seneste Nellie-udsættelser

Jyllandsgæstebud, Holstebro og Ringkøbing, med alskens selskabelighed (og 1 velbesøgt og excellent oplæsning ved 2 digterinder))

Alt for laaaang replik til alt, alt for laaaaaaang artikel om Ib Michael-"fejden" i tidsskriftet Spring (IM har også svaret et svar (derfor fik jeg selv muligheden (hvilket jeg åbenbart ikke havde fået, hvis han ikke havde svaret), som jeg ikke måtte få at se - det er NÆSTEN spændende, hvad han skriver) forfattet af en Ib Michael-monograf, hvis monografi jeg i sin tid (vistnok) anmeldte.

Som regel uforudsigelig, generehybridiserende forfatters regelret forudsigelige, (med stålbørsten) genrerenskurede, nye bog, som jeg sørgelig nok skal anmelde og endnu ikke har læst færdig (jeg kiggede lige på mine anmeldelser af vedkommendes tidligere bøger, som jeg fik en ubændig lyst til at genlæse (OG GENANMELDE) i stedet).

DERFOR har jeg endnu ikke læst Nellies bog!

torsdag den 7. marts 2013

En mand ved navn Mursten

Jeg er på Odin Teatret i Holstebro og så i går en nordisk-afrikansk gæsteforestilling med sorte, der talte sort, og hvide der, gemt bag dukker, talte hvidt, sort-hvidt, men i sin 70'er-børneteatralske sort-hvidhed solidt dynamisk kaudervælsk - jeg tænker på, hvad der ville ske af fantastisk, hvis Odin hyrede Steve Carell, der om lidt atter spiller kosmisk tomme Brick i Anchorman 2:

lørdag den 9. oktober 2010

Vi havde det som Hugin og Munin på Odins velpolstrede skulder

Supervelkomst
Superstylter
Superteaterfolk
Superteater
Superarrangører
Superulrik
Superfrans
Superrødvin
Supermuslinger
Supersamtale
Supersøvn
Superrundstykker
Supergymnasium
Supergymnasiebibliotek
Supergymnasielærere
Supergymnasieelever
Superby
Superrådhus
Superbibliotek
Supermaren på kærren
Supertapas
Supermuseum
Supermertz
Supervenue
Superboghandler
Superorkester
Superpublikum
Superrødvin
Superflæsk
Supersøvn
Superrundstykker
Supertur
Superven

Shake Your Book!

Hvis du læser for ubevægeligt i sofaen på 1. sal i Odin Teatret, slukker lyset automatisk - og så bliver du nødt til at ryste din bog, shake it, shake it.

fredag den 8. oktober 2010

3 hilsener til Halfdan på vindeltrappen

I 2. udgaven af Klaus Rifbjergs Under vejr med mig selv:

Til Halfdan
uden hvem dette aldrig
var blevet det samme
fra gamle Klaus

I Benny Andersens Lille Peter Dille::

nov 1964
Til Iben og Halfdan, Ester og Tom

en lille bog der handler om
at tale sandhed uden at lyve
og løbe baglæns for ikke at flyve

fra Signe og Benny

I Ivan Malinowkis De tomme sokler:

Ester & Halfdan
fra jeres
mon-
pacif-
nihil-
anark-
kommun-
syndikal-
social-
m.m.m. istiske ven
Ivan 2:xi:63

(fra Halfdan Rasmuusens samling af dansk lyrik i bogskabene på væggen langs vindeltrappen i Odin Teatret i Holstebro)