Filmen er FILM - burning bubbles!

Den - her i landsbyen - sensationelle After Hands Archive-udgivelse er selvfølgelig Henrik Haves og Dan Turèlls 1973/74-film Introducing your mental state på dvd.

Arkivet præsenterer filmen og udgivelsen sådan:

" I 1974 samarbejder Dan Turèll og Henrik Have om udstillingen Introducing youre mental State – 120 Movies i Galleri 38, København. Et kollektivt værk udformet som et filmmanuskript bestående af rasterbilleder med motiver fra byggepladser, huse, laboratorier, maskinrum og anlæg, som var bearbejdet med en fortløbende tekststreng. Til udstilling var de 120 collager installeret som montage på tre tavler i galleriet og filmen blev vist lejlighedsvist. Introducing your mental State er, som de øvrige omtalte projekter, karakteristisk ved at insistere på at det tekstbaserede værk kan have en hvilken som helst medierepræsentation, og tilmed en flydende eller fleksibel repræsentation. Det samme værk (materiale) er repræsenteret i to versioner, som film og som installation. For både Turèll og Have er filmen et centralt dokument i forhold til deres respektive aflejringer fra William S. Burroughs, hvor arkiver, optagelser, feedback og cutup af tekst og billeder, anvendes ud fra en idé om at taktisk brug af medier, kan have en subversiv eller udvidende effekt for læseren såvel som skriveren. At de med dette værk netop er praktikere, montører, reflekteres  i afsendelsen af værket som i filmen akkrediteres Edition After Hand og Soft Machine Productions, altså ikke Have og Turèll. Soft Machine Productions er Dan Turèlls eget forlagslignende projekt (navnet i øvrigt planket fra William S. Burroughs' cutup roman The Soft Machine), hvorigennem han bl.a. udsender montage-tidsskriftet Feuilleton #1-8 (1972-1978), men som også bruges i andre samarbejdsprojekter med bl.a. Edition After Hand og pamfletterne A Third Draft of Space Cantos (1974) og Another Draft of Space Cantos (1974).
* d. 14. marts udsender After Hand Archive på forlaget Antipyrine filmen for første gang på DVD, suppleret med arkivmateriale. "

Men er det den samme film, som på Dan Turèlls egne værklister sædvanligvis anføres som bare "Film (sm. m. Henrik Have)", og som vi er mange, der gennem årene har længtes efter at øjne, og som Asger Schnack præsenterer sådan her i sin DT-monografi Jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste:

"I 1973 lavede Dan Turèll også sammen med Henrik Have en Super 8-film. Filmen, der fik titlen Story for a mesmerized Movie eller Movie for a Mesmerized Story, blev optaget i lejligheden på Forhåbningsholms Allé. Den består af stills af af Henrik Have med tekst af Dan Turèll (skrevet med Letraset på billederne). Filmen har været vist på Tranegården Gentofte og på en Fluxus-udstilling i Oxford. Det samme materiale indgik en udstilling, der blev vist ved Fluxus-festivalen i Paris, New York og på Christianshavn s.å. (figurerer på Dan Turèlls fortegnelse over egne udgivelser som nr. 23)."

Jeg spurgte Mathias Kokholm i går, og han svarede grundigt - tak for det!:

"Hm, jeg tjeckede lige klippet af filmen fra "Onkel Danny ..." dokumentaren, er det i den sammenhæng Schnack henviser til den? I hvert tilfælde hedder den der og den nyudgivne altså "Introducing your mental State" (se titelblad 1:20 på film). Jeg har ikke fundet andre film i arkiverne og har lige hurtigt bladret i Dans breve til Henrik i perioden, arbejdet med "film" omtales vidt og bredt, hele tiden med forsinkelser og noget med en workshop, op gennem 1972-73. Henrik har en udstilling på Tranegården i 1973 "El Hombre Invisible" heder den, og det ville være oplagt hvis filmen var vist der, men det kan jeg ikke finde dokumentation for i skrivende stund. Kh M"

Der er vist ingen tvivl: Der er én og den samme film - begge ophavsmænds eneste (ud over andres portrætfilm og filmatiseringer) - som er den, der er FILM! 

OG NU HAR JEG SET DEN! 

I mangel på dvd'en var Mathias så yderligere rar at maile mig en mp4-fil med filmen, som jeg nu har set på min computer, som ikke er helt det samme som at have set den på Trangegården (lige rundt om hjørnet fra her) i 1973, men heller ikke SÅ anderledes fra.

Og den virker:

De kornede, let rystende fastholdelser af de 120 helt enkle collager: s/h-stock photos af fabrikker og og byggepladser og køkkener + engelsk tekst, fra et ord (i en langs sammenhængende sekevens: "picture", "walls", "stiff" ...) op til (i de fleste tilfælde) flere ("Black essence cirkling in mechanical matter rooms") og rigtig mange i den syre-kombinatoriske stil fra DT's samtidige hæfter/bøger (det flimrende ulæselige syre-kombinatoriske hovedværk: Sidste forestilling ..., 1972), bliver i længden (i alt 27 minutter) genuint foruroligende og creepy, som en røntgen-hallucinatorisk Danmarksfilm, avantgarde-gyser indeed!



- fra ophængningen af collagerne i Galleri 38

3 af mine første 11-12 film

Caspar Eric Christensen præsenterer på sin blog synopserne til tre meget herlige og (foreløbig) fiktive film, hvilket fik mig til at huske en tekst, jeg skrev til Gyldendals hedengangne kulturtidsskrift Fredag i 1988, da jeg var 5 år yngre end Caspar, "Mine første 11-12 film", her er 3 af de 11-12 (som jeg regnede med at indspille mellem 1989 og 2004, nåede det ikke lige):

HEROES. En hysterisk filmatisering af andet bind af Thorkild Bjørnvigs erindringer, "Hjørnestuen og Månehavet", der omhandler hans fire år lange gymnasietid på Århus Katedralskole. En pjattet og improviserende film, hvor især eleverne i deres alt for store tøj (filmtrick!) gør sig øredøvende til grin. Kaotisk farce, dåselatter er en nødvendighed (gråd en vederstyggelighed). Hovedpersonen vil meget gerne være digter, de komiske højdepunkter bliver en fortløbende oplæsning af hans digte på lydsporet, rundt omkring ham finder incest og selvmord sted som på samlebånd. Sort-hvid!

AJAX. Den første del af denne tilsyneladende (ikke en eneste gestus må afsløre bedrageriet) alvorlige film foregår blandt guder og helte  i oldtidens Grækenland. Guderne ser ud som guder, hvide og næsten ubevægelige. De taler oldgræsk til hinanden (se underteksterne) og udfører meget modvilligt heltegerninger. I enkelte grønne sekunder ses de gå i kødet på hinanden i kamp eller vellyst, i enkelte sekunder, ellers ubevægelighed. Han som mest ligner Zeus dør af kærlighed, og så ler guderne en homerisk latter, der tillige har ledsaget de grønne sekunder. Filmens anden del foregår i et vaskerum et sted i New York, udelukkende mellem vaskemaskinen og tørretumbleren. Her udspilles det daglige liv, trummerum, og en række forvirrede og blodige mord. De skal være uudholdeligt ulækre. Det gøres klart, at den skyldige er vaskemaskinen, og midt i en lang massakre på husfaderen springer maskinen i luften; den homeriske latter høres atter. Gennem hele filmen skal kameravinklerne være statiske og ubevægelige, som diskrete øjenvidner.

DRØM OG FRIHED. En film som foregår om natten, personerne optræder mest som skygger, kun i glimt som fra politiprojektører kan dele af deres kostumer og ansigter ses. Sådan er betingelserne også i en biografsal, og det er da også kun næsten, at man kan komme til at skelne personerne fra hinanden. mange af dem hedder Julie, og endnu flere Romeo, og de leder alle efter den anden, med både tragiske (mord!) og komiske (!) resultater. der optræder flere mure i filmen og en hel del larmende musik, men det skal ikke blive klart, hvad der er virkeligt, og hvad der er symbolsk. Det skal være en positiv film: Til slut bliver der lys og personerne kaster sig i favnen på hinanden, vellystigt, men lyset i salen tændes også, og atter bliver det svært at skimte personerne, som snart forsvinder helt.

Tekst til biografen lige om lidt

20:30 er der digterfilm med Serup, Blendstrup, Madsen, Mathiesen, Laugesen i Vester Vov Vov, og jeg så, at ikke-københavnerne synes, at det er for groft, at de bliver holdt udenfor, så her er den tekst, jeg vil læse op derovre - det er kun et filmrullekast væk - og hvis I er hurtige, når I at læse den, før jeg har åbnet munden:

PETER I LUFTEN/ ESKE PÅ GREENEN
To tekstlige radiobilsammenstød inspireret af TurboLens’ 2 film med Laugesen og Mathiesen

1. radiobilsammenstød:

Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på geder og køer
til aften-dansetur.

De kalder på geder og kid,
de kalder på skyernes blå.
Det var det skønneste orgel af græs
jeg under løgkuplen så.

Det var det reneste orgel af græs
med grønne flette-toner.
Kiddene danser under birken
som søvndrukne bondekoner.

Kiddene hopper under birken,
nu er hver blomst en trompet,
og bjergenes øre den blødeste seng
for tonerne har redt.

Bjergenes øre den blødeste seng
har redt for vindens musik,
når den med hvirvle-trin og dans
gennem dalene gik.

Nu tog jeg ned den sorte kat
og gjorde dig en danse-hat.
Nu er hver blomst en trompet,
der trutter godnat til mørke-nat.

Det ringer fra kvægets klokker
-Hør de ringer solen ned!
Månen venter nu blot på tegnet
fra bjergenes klokker-ged.

Nu er hver blomst en trompet,
hver urt en lur,
de kalder på stjerne og måne
til aften-dansetur.

[”hyrde-digt” i Fra spætternes have, 1976]

STØDER BLØDT IND I

12-1: Søgen efter bold; at kunne se bolden
Overalt på banen må spilleren under søgen efter bolden berøre eller bøje højt græs, siv, buske, lyng eller lignende, men kun i det omfang, det er nødvendigt for at finde og identificere den, forudsat at dette ikke forbedrer boldens leje, området for hans tilsigtede stance eller sving eller spillelinien. En spiller har ikke nødvendigvis ret til at se bolden, når han udfører et slag.
Hvis en bold i en hazard formodes at være dækket af løse naturgenstande eller sand, må spilleren ved at stikke, skrabe eller rive med en kølle eller på anden vis fjerne så mange løse naturgenstande eller så meget sand, at han bliver i stand til at se en del af bolden. Hvis der fjernes for meget, er der ingen straf, og bolden skal dækkes igen, så kun en del af den er synlig. Hvis bolden flyttes ved fjernelsen, er der ingen straf. Bolden skal genplaceres og, om nødvendigt, dækkes igen. Om fjernelse af løse naturgenstande uden for en hazard, se Regel 23.
Hvis en bold, der ligger i unormale overfladeforhold, ved et tilfælde flyttes under søgen, er der ingen straf; bolden skal genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 25-1b. Hvis spilleren genplacerer bolden, må han stadig gå frem efter Regel 25-1b, hvis den er anvendelig.
Hvis en bold formodes at ligge i vand i en vandhazard, må spilleren lede efter den med en kølle eller på anden måde. Hvis bolden flyttes under søgningen, skal den genplaceres, medmindre spilleren vælger at gå frem efter Regel 26-1. Der er ingen straf for at forårsage at bolden flytter sig, under forudsætning af, at boldens bevægelse direkte skyldes selve søgningen. Ellers pådrager spilleren sig ét straffeslag efter Regel 18-2a.
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGEL 12-1:
Hulspil - tab af hul; slagspil - to straffeslag
[fra golfreglerne på pgagolf.dk]

2. radiobilsammenstød:

kunstfonden

i nat da jeg tænkte over det her og hellere ville ha liggetinde hos
jeg ville hellere ha ligget inde i det andet rum hos jer
kaldte det sig pludselig en dadaistisk roman” -
og det kan det jo godt siges at være på en eller anden måde
Århus Å som en blodåre
fuld af ond junk
cut med stryknin
& en ensom mand
i stor ternet frakkepibe & fuldskæg
betragter den
hvor den forsvinder
ind under Åboulevarden
ind i byens krop
med sin last af kød
nnnnnnnnnn fffffffffgggris
nøfgris.
mamma mia belladonna flop.
basse bisse
bøsse
bessemor mæ SLAG i
bessemord mæ slagger i
er blevet syg i dag & i feberen, som er lav: Poesi & Religion
- - nej Kærlighed & Gud

[side 73 i Den flyvende hollænder. 1977]

STØDER HÅRDT IND I

De kørende Forlystelser (DKF) • Årlig godkendelse
Alle parkens kørende forlystelser (DKF) godkendes hvert år inden sæsonstarten af Teknologisk Institut på vegne af Politiet, som har tilsynspligten med Tivoli Friheden.I forbindelse med den årlige gennemgang/godkendelse indføres det i forlystelsens ”Tilsynsbog” (logbog), at forlystelsen er gennemgået og godkendt. Det er ikke tilladt at tage forlystelsen i brug uden denne tilladelse.
Det er i ”tilsynsbogen”, at Teknologisk Institut beskriver om der er særlige krav til eksempelvis højde/alder eller lignende for at benytte forlystelsen. Ligeledes kan der også til udvalgte forlystelser være særlige krav til operatørerne, der passer den enkelte forlystelse (DKF). Det er således ikke Tivoli Friheden, der bestemmer den slags særlige krav, det er myndighederne.Alle forlystelser, der er opstillet i Europa skal opfylde de europæiske standarder EN13814 og EN60204-1.
I løbet af hver sæson skal Teknologisk Institut aflægge et uanmeldt kontrolbesøg i Parken for at sikre, at driften af forlystelserne (DKF) foregår i henhold til den meddelte godkendelse. Som en ekstra sikkerhed har Tivoli Friheden op til sæsonen 2009 gennemført en risikovurdering af samtlige DKF. En risikovurdering gennemføres ved, at en gruppe mennesker med forskellig baggrund besøger hver enkelt forlystelse og forsøger at forestille sig, hvad der kan gå galt under brugen af forlystelsen: Er der risiko for at klemme en finger, falde ud, få stød eller lignende. På baggrund af en lang række inputs fra test-personerne, vurderer Parkens tekniske ledelse om, der skal iværksættes særlige forholdsregler/forandringer.

[fra informationen om sikkerhedspolitik på Tivoli Frihedens hjemmeside]