torsdag den 8. september 2016

Digt om snørebånd og kun om snørebånd

Der er ingen
snørebånd,
der binder mig,
skråler mine Nike-sko
på Piazza del Popolo,
og ironien er for tyk
og kompleks til at
nogen af os kan
gennemskue den,
men retorisk og ganske
forsigtigt spørger jeg:
Hvorfor, hvorfor dog
flere gange dagligt
befri jer fra lænker,
der er åndssvagt bløde,
når I alligevel bliver
på stedet, som det,
stedet, flytter sig
helt efter min
kejserlige vilje,
indtil jeg atter
sløjfer jer inde? 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar