Og så er der kommet et nyt nummer af Hvedekorn, nr. 3, 2016, der modsat det nye nummer af Kritik ikke er det sidste, men atter det FØRSTE i resten af bladets uendelige videreliv, vid'reliv, i det gloriøse tidsskriftsliv, der om lidt har varet i 100 år, Kritik nåede lige præcis ikke at blive 50. Forsiden og billederne indeni er af FOS, og her er et digt fra Joachim Aa. Sørensens bidrag; Joachim er født 1990, han debuterede i Hvedekorn i 2009 og fik året efter den Hvede-lokale debutpris Skovhusprisen, som på søndag blive uddelt igen, men han har ikke gået på forfatterskolen, og han har ikke fået udgivet nogen bog, men det ændrer jo ikke på, at han er helt på højde med de stærkeste og vigtigste unge lige nu (jeg føler lidt, han er vor tids og mit Hvedekorns Laus Strandby Nielsen, som Hvedekorn 4, 1974, var en digtsamling af):
-->
selvom jeg ikke bruger
tid på min ulykkelighed gør det mig
ikke noget
eller det gør mig ikke mere
ulykkelig end jeg allerede var
selvom de farvede balloner
er triste er jeg
solens romtoddy
selv nu hvor
min lever er spændt på situationen
sådan
da
mærker din højre hjernehalvdel
bryde sig om mig
kraften i lyset gør dig saftig
vi spiser giften selvom jeg er træt
ligger jeg
ikke ned
jeg spiser al giften i en enkelt
portion ved træerne og
nu kan det hele bare være lige
meget
selvom jeg sidder her bliver
jeg ikke større
jeg gør ikke mig selv større
når jeg sidder her
bliver jeg mindre i min
ulykkelighed som
jeg bestemt ikke gider at
beskæftige mig med
har jeg bestemt det har jeg bestemt
fra idé til hjerte
skal gå et par år
før jeg ligger ned
jeg pjasker i vandet
i min hjerne sidder depressionen
som en lang lang kniv der
dolker løs i nervebanerne gør at
jeg siger
fuck hele
verden fuck alle
mister vejret da du gik forbi
hvorfor gør du det?
