Numerisk tvangsbestjerning

Jeg er blevet helt hypnotiseret af hjemmesiden bog.nu, hvor de gør boganmeldelser op i tal og regner en bogs gennemsnitsvurdering ud. 6 stjerner er 100 ud af 100, 5 stjerner er 83 ud af 100, 4 stjerner er 67 ud af 100 og 3 stjerner er naturligvis 50 ud af 100 - men siden tager også på sig at sætte stjerner og stjerne-tal på anmeldelser i Information og Weekendavisen, der ikke benytter sig af stjerner, og det er som WA-anmelder meget mærkeligt at opleve.

Harald Voetmanns Alt under månen har rimeligt nok et flot gennemsnit på 88, og min anmeldelse sættes til 83. Det er et godt stykke i underkanten, jeg tror, anmeldelsen er nærmere de 6 stjerner end de 5, hvis altså den skulle kunne passe med stjerner, og det skal den jo netop ikke (Informations anmeldelse er ikke inkluderet)!

Signe Gjessings Ind i det u-løse har gennemsnittet 75 og min anmeldelse sættes til 100, hvilket jo hårdt nok betyder, at digteren ikke får en chance for at gøre det bedre næste gang, men allerhøjest lige så godt; når der nu er alle tal mellem 1 og 100 til rådighed, kunne man da godt med de stjerneløse anmeldelser differentiere noget mere, således at min Gjessing-anmeldelse eksempelvis blev sat til 95 og Voetmann-anmeldelsen til 92 (igen er Informations anmeldelse ikke taget med). Når imidlertid Lars Skinnebachs sølle fire stjerner sættes til den numeriske værdi 67, bliver hans karaktergivning jo kun endnu mere absurd i forhold til, hvad der faktisk STÅR af begejstret i anmeldelsen. Bog.dk leverer også deres eget snublende travle, citat-spækkede kondensat af hver anmeldelse: "En forrygende debutsamling med fantastiske digte. Det er 'gnistrende talentfuld, flammende sanset og stjerneskydende visionær poesi. Signe Gjessing har sin helt egen stil og evner at skrive dramatisk om for eksempel det at trække vejret. Digtene handler om næsten ingenting. Men de gør det på en måde, som handlede de om alting. De er vildt forfinede og forfinet vilde. Bogen får en ubetinget begejstret anmeldelse. [refereret af bog.nu]"

Theis Ørntofts Digte 2014 har gennemsnittet 86, og Tue Nexøs overstadige anmeldelse i Information sættes til 100, mens min mere tempererede sættes til 67, hvilket - hvis den altså ... - sgu altså er for lidt, den er (eller burde være) mere til 5 stjerner end 4.

Christina Hagens Boyfrind har gennemsnittet 71; og både min anmeldelse i WA og Tues i Information sættes til 67, hvilket i begge tilfælde klart er for lidt, og viser svagheden ved numerisk tvansbestjerning af anmeldelser, der hinsides en smagsdom - og SOM en smagsdom - er oppe at køre på at diskutere, hvad i alverden det er for en slags bog, vi sidder med i hænderne.

Men der er noget enormt SØDT ved, at der sidder nogen derude et sted og med vold og magt presser tal ud af alle vores nuanceringer.