Borum siger tillykke til Brandt

med 50 års-fødselsdagen i Ekstra Bladet i 1994 i en anmeldelse af poesi-samlingen Largo (der får 5 stjerner):

På sin halvtredsårs fødselsdag udsender Per Aage Brandt en ny digtsamling, og det giver mig endnu engang lejlighed til at sige, at han er en af de få genier, vi har i Danmark, først og fremmest som tænker og forsker inden for den filosofisk-sproglige videnskab, der hedder semiotik, læren om tegnene. Han tænker nyt. Så det er klart, at han ikke er nem.
  Man hører ham ofte i forelæsninger bruge vendingen 'nyere forskning' har fundet ud af', og man kan roligt regne med, at det betyder 'jeg tænkte i aftes'. For nogle år siden deltog jeg i en konference på universitetet, hvor Brandt indledte sit indlæg med at undskylde, at han måske kom til at sige noget nyt. Det var jo meget uskyldigt, men da det var efter, at vi havde hørt en række professorer stå og sige noget, som de selv og andre havde hørt utallige gange før, så lå der jo en skjult brod i det. Brandt er ikke nem.
  Det viser den efterhånden klassiske historie om hans disputats. Den blev nemlig kasseret af et 'sagkyndigt' udvalg på fire universitetslærere - fuldstændig som Brandts forgænger, Louis Hjelmslev, vor mest internationalt berømte sprogforsker, i sin tid havde fået kasseret sin disputats. De fire 'sagkyndige' mente ikke, Brandt havde forstået den franske forsker Greimas. Hvorefter Brandt skrev disputatsen på fransk og fik den antaget i Paris hos Greimas, som hyldede ham som sin efterfølger ...
  Brandt er ikke nem ...
  Det er hans digte heller ikke, Ikke fordi de er dunkle, snarere fordi de er for klare. Han tænker for meget og for hurtigt, så det er svært at følge med. Men det er værd at forsøge, for man får noget nyt at vide - og hvor gør man ellers det?
  Largo er vist hans femtende digtsamling siden 69 - han har også 25 års forfatterjubilæum. Og hvor man før kunne mærke en vis spænding mellem tænkning og digtning, som om det der ikke kunne komme ud i essays og afhandlinger, skulle presses gennem digtene, der er han nu nået frem til en perfekt harmoni mellem tanke og følelse i disse 101 korte digte, der tælles ned fra 100 til 0.
  Brandt er en realistisk digter med enorm fornemmelse for det, han kalder 'tingenes ømhed', for omverdenens selvstændige eksistens Samtidig er han naturligvis sprogdigter, også og ikke mindst når han skriver erotiske digte, og det gør han gerne. 'Bevidsthed er måske et kønsorgan, derfor så bort-/ vendt i nærværet', står der et sted.
  Som hans digte selv er: Bortvendte og meget nærværende, produktive i deres stædige anderledeshed.
  Hvor er det godt han findes!