sig
mig er "hvidhedsdebatten" ikke et koncept der er undfanget på
universiteterne? er universiteterne ikke selve kernedefinitionen på
"hvid mand offentlighed"? hvordan forholder denne her diskussion sig til
forestillingen om klasser? det først jeg tænkte på da jeg læste YH var
at den genaktualiserede diskussioner om lige netop klasser i en temmelig
meget bredere forstand end "race" eller "kultur" aspekterne. er det
ikke temmelig onkel tomagtigt at føre en diskussion der stammer fra
universiteterne?
Torben Sangild 1. Klasseteorierne stammer også fra universitetet.
2. Det afgørende kan ikke være, hvor en diskussion stammer fra, men om den er vigtig at tage- Torben Sangild 3. Mange af disse teorier er skabt af kvinder, ligesom det efterhånden er kvinder der dominerer humaniora. Så nej, universitetet er ikke indbegrebet af den hvide mands offentlighed.
- Torben Sangild Dette ikke sagt for at forsvare hvidhedsdebatten. Der skal blot nogle bedre argumenter på bordet end at de kommer et sted fra, du ikke så godt kan lide.
Christian Schmidt-rasmussen Torben Sangild nu har det om det bliver defineret som en hvid mands offentlighed ikke noget at gøre med kønnet på dem der huserer i den. det er selve begrebet "hvid mands offentlighed" jeg problematiserer. hvis du har fulgt med bliver begrebet brugt temmelig altomfattende. så omfattende at YH burde have holdt sin mund fordi jeg, hvid mand, kunne komme til at høre det. jeg problematiserer at der tages udgangspunkt i en diskussion der er opdyrket i hvad der temmelig rimeligt i denne sammenhæng kan kaldes "hvid mands offentlighed", hvor universitet er kernen.- Christian Schmidt-rasmussen forstået på den måde at kvinde uanset form og farve er en del af "hvid mands offentlighed" når de huserer på universitetterne
- Christian Schmidt-rasmussen min skepsis overfor universiteterne er en modreaktion på den ukritiskhed teori fra universiteterne er blevet mødt med i kunstverden og på den måde som universitære undervisningsformer er optaget på kunstskolerne
altså
den der hvidhedsdebat, som jeg med vilje ikke overværede, nu har jeg
læst en hel masse om den, og det er godt nok ikke for sjov. næsten alle
er unuancerede. de fleste er også meget vrede. folk vil bekæmpe det
hvide system med et andet system, der ligner til forveksling. det er
ulykkeligt hvis man ikke kan læse sig til indsigt om andres (kropslige
eller ikke-kropslige) erfaringer. men nytter det overhovedet at skændes
om det i disse abstrakte vendinger udenfor den poststrukturalistiske
faglitteratur? jeg har svært ved at se formålet når det er så ukonkret,
og hvis nogen rent faktisk har et formål med debatten, så tror jeg næppe
det kan opnås så længe alle gemmer sig bag identitetsfarvede shades og
korslagte arme. anyway. god mandag.
Johanne Thorup Dalgaard eller det jeg mener er: teorien skal hele tiden udfordres og tilpasses virkeligheden. det er den øvelse jeg forsøger at foretage her mens jeg sidder og skal strukturere et speciale, og det er ikke nemt, men hvis det ikke lykkes falder hele argumentet som jeg bygger op jo for fanden sammen.
Litteratur
er noget fælles. Det er ikke bundet til en bestemt nationalitet og et
bestemt gruppetilhørsforhold, og vi kan forstå det ud fra vores egne
forudsætninger, og bagefter kan vi tale med andre om det. Det er ikke
forbeholdt sorte (red. :racificerede) at blive misforstået. Jeg har også
følt at noget jeg skrev blev misforstået, og tit forstår folk heller
ikke, hvad det er jeg snakker om. Bagefter
peger nogen andre måske på, hvad det betyder, eller siger, at det er
noget vrøvl. At være sort bør ikke betyde, at folk ikke må tale med én
og prøve på at forstå det man laver. Det er den mest afsindigt
velmenende blindgyde - og afdøde slaver i alle verdenshjørner burde
rejse sig op som zombier og fløjte, imens nogen siger sådan noget (det
er en opfordring). Verden er ensom nok, som den er. Fortiden er meget
mere utilgængelig end Yahya Hassan. Jeg kan huske, at jeg, da jeg læste
Midt i en jazztid, ikke anede, hvornår fortælleren var ironisk. Men den
tvivl, må så høre med til min læsning.
Dette Er Ikke Sternberg og mere ensomt endnu at være den eneste sorte akademiker til en hvid families fest i Vendsyssel, hvor der ikke engang er nogen akademikere. Men jeg mente nu egentlig ensomheden som noget fælles for os allesammen. At vi er alene om at tænke, som vi gør, og at vi kommer til at være ene om at dø en dag. Fx.
Frank Langmack Fiskepakkerens søn fra Esbjerg her. Jeg både forstår og misforstår jer akademikerbørns bøger, begge dele er lige godt for mig:) Hvem er det, der er så forhippet på at tingene skal forstås rigtigt? God litteratur er vel netop kendetegnet ved at finde klangbund i mange forskellige mennesker via deres intuitive forståelse af det læste og det god litteratur intuitivt beskriver. Med intuitivt tænker jeg også på at forfatteren selv ofte ikke helt forstår sin egen litteratur, men aner hvad der vll finde klangbund.....- Dette Er Ikke Sternberg Frank, du har været væk imens en strukturel racisme-debat har raset. Alt er helt tosset og alle er forvirrede.
- Dette Er Ikke Sternberg jeg har gemt mig ude i hønsehuset. Det her er måske det sidste, du hører fra mig inden jeg blir bidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar