Halvdelen af den halve Brandt-begyndelse

Per Aage Brandt gør aldrig noget halvt og helst gør han det dobbelt, derfor debuterede han i 1969 med 2 samlinger, der bare hed og var Poesi, den ene på Arena Sup-pub og den anden i Rhodos' Tryk-serie; sådan lyder bagside-teksten på Rhodos-debuten:

Digtene, eller digtet, der stadig gentager sig. Betragter digtets situationen, den tilslørede fastfrosne skønhed: Skømheden, og poesien som gestus: Poesi, de betragter sig som virkeligheder, måske tragiske, i et større digt. Det store digt har aldrig eksisteret udenfor poesien, som til gengæld ikke eksisterer selv, men kun ved at producere virkelighed.

- og her er halvdelen af den 15 sider korte bogs indhold:

habitus conficendi poematis POESIS
BAUMGARTEN

signe signifiant un signifiant signifiant
lui-meme une vérité éternelle éternellement
pnesée et dite dans la proximité dún logos présent
DERRIDA

løs sne               over vejen
noget                 over noget
som blomsterne skal   skæres
tidligt                om morgenen
mens de er         saftspændte
elskede              enhver kan
gøre det

næsten alle store mænd forener sjælens kraft med kroppens
som hammer og mejsel mod en klippeblok
skove med dyrenes blod fra en åbnet åre
som om den var støbt af glas i de tunge duvende blomsterklaser
når jeg tænker på hvor meget selv den mindste ændring koster os
var keg lige ved at snuble det blev mere og mere med overkroppen
med armene måske er det allerede temmelig mørkt og temmelig
mange bøger drejede hen over øjnene hang over egnen ingen
vidste noget om hende hun stak hovedet ind under en paraply
med hænderne på ryggen ligesom til illumination fra solen går op
til den går ned uden at fuglene bliver bange lige op til håret hos
en ung pige som måske allerede er fuld af tiltro

et ansigt sneen falder på
forstå det eller bevæges
træk for træk koldere
først beskrives ansigtet
mørket falder mørkere
under røde silkesejl
fra halsen til støvet
har lagt sig for fødderne
i halvmørket er det stadig
muligt at skimte enkelte
lysende spor af bevægelse

det hele begyndte i 1927:
i lystighed (kaprifolium) ømhed (hortensia)
men livsfarlig uskyld og noget der lignede
en sort badedragt eller en torso med gyldne skygger om,
følelserne nedlagt i værkerne fra denne tid som er gået

Toget er endelig fremme
ved Herlev Station, hvor
en udstrakt stjernesået slette
med ét åbner sig og omgiver os

Tungsindigt fastfrosne fisk
og vinteren, mens andre
danser til lyden af vio-
liner gemt bag klipperne

blændende sol
                        stærk sol
i din hånd
standser den jo ikke
                                tiden
skyernes skygge
åbner sig
    skyggernes konturer
    åbner sig
tæl til én
             lydløst hvidt brændende
for skøn-
      hedens skyld

jeg tror på kødets lyst og
infinitesimalpluralismens
uopslidelige tålmodighed
farvel   farvel   farvel
du har også en bevidsthed
og jeg strækker hals

Sturm
tristesse
åndelige sange
store fortolkere
mange egenskaber
brød vand fugle fisk
snegleskaller
bølger
hår

græs og kalk, ser længe på hende, gentager hende i glas
enten i hånden eller i hjertet, som fortsætter og sikkert
tager form efter kroppens tegning, mens kunst udsletter det
faktiske og fjerner afstanden fra floden historie til de
næsten tidløse myter mellem os

i geografiske tåger spredt i verden ligger
landene på fundamenter mellem havene hejser flag
i gaderne går dønningerne endnu højt hver gang noget
hører op viser tilbage brydes billeder break hun deltager
med hele sin krop begejstret fra mange etager
i udløsningen af et sørgetog
herfra dertil af meningen den begynder at løbe
af tårerne tåge gør det også svært at se noget som helst
tårne sig op for os

    alt hvad han har rørt ved
gik op i lys lue og er forsvundet
hav medfølelse med os, sproget er store brændende sår

jeg er græskarmanden gul og vidunderlig
tryghed og jord, tryghed
øm og grøn, farligt at bevæge sig
indefra og udad løsladt
fri til daglig

frihed er frihed til udtryk er kom-
munikation er sprog er redun-
dans har i praksis en nedre
grænse og sætter altså græn-
ser for tolerance og humanisme
er terror:
gør noget andet eller sig noget andet

buske og bregner er vokset op
det er et barn det er en rose det er en fisk

(palabras hermososas, realidad prosaica y miserable. Los
ciegos serían felices en este pais, que para la lengua es
paraiso y para los ojos infierno)

parantesen åbnede sig lukker sig
en måges tid på himlen
er ingen tid for nogen

(stjerner)

Da han igen stødte på forhindringer
Prøvede han en ny sidegade begyndte han
Forfra og til sidst stødte hans hænder
Mod læberne
I porten fandt han ikke lyset og skiftede lyn-
Hurtigt synspunkt

Den der behersker sproget
Forstår umiddelbart hvad der siges
Og kan identificere enkelte sætninger
Hvis man beder ham om det
Identifikationsprocessen er utrolig hurtig
Endnu hurtigere ved læsning end ved hørt tale.