Viser opslag med etiketten Tristram Shandy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tristram Shandy. Vis alle opslag

søndag den 16. august 2015

Verdens mest tristramske (= bedste) blog lige nu

er billedkunstneren, bogmageren og SAMLEREN Lasse Krog Møllers splinternye (link HER) Laurence Sterne/Tristram Shandy-centrerede

Sterne &c.
hvor rejsebreve fra en sentimental pilgrimsrejse til Sternes grav i Coxwold (sammen med med forfatteren til Frøken Klokken) mixes med indzoomninger på (først og fremmest "marginalia" i) udgaver af Sternes værker - det er så helt utroligt lysteligt nørdet fint; tre af de foreløbig 15 poster i sekvens:

Coffee or tea


If this copy was seen in York — or for this sake in the whole Britain — we would — after our recent expedition to Coxwold — surely say that this stain would be a stain of tea (Earl Grey). But since it appears in the danish edition Tristram Shandys levned og meninger (Borgen, 1976) sold from Holbæk Library — we more believe it is coffee. Though — since the Borgen 1976 edition was printed by The Whitefriars Press in London — we are not absolutely sure. 

mandag den 10. august 2015

Dedication


Dedication "to Bente from Paul" in a 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey. The book was found in a second-hand shop in Århus among several other Sterne related titles, all with the inscription "BAM" at the halftitle-page. Bente Ahlers Møller translated the very first complete danish edition of Tristram Shandy in 1976. Paul Goring edited the 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey. 

fredag den 7. august 2015

Reading Sterne


Reading: "Alas, poor YORICK!" in Tristram Shandys levned og meninger 1. danish ed. (Borgen, 1976) at Sternes grave at the churchyard in Coxwold. Actually, it is not the whole corpse of Sterne that is resting here; in 1969 was here reburied, what "as sure as it could be" is Sternes scull and some assorted bones.
Ingen kommentarer:

torsdag den 30. juli 2015

Chuzzlewitian, nej, DOMBIAN googlesvigt OG DOG

Jeg er helt sikker på, at jeg har læst - og vistnok i forordet til min i flyttekasser begravede Penguin-udgave af Martin Chuzzlewit - at Charles Dickens altid havde et eksemplar af Tristram Shandy i sit rejsebibliotek, og at han, når han var uinspireret, slog tilfældigt op, ligesom andre slår tilfældigt op i biblen (eller Finnegans Wake, som jeg selv har haft for vane at gøre) - eller i hvert fald slog han tilfældigt op og med held på et kritisk tidspunkt under føljeton-skrivningen  af Martin Chuzzlewit, MEN JEG KAN IKKE PÅ NOGEN MÅDE G O O G L E FREM TIL DENNE INFO, OG ER DET SÅ OVERHOVEDET SANDT?

JA, DET ER SANDT, BARE OM EN ANDEN ROMAN! Bloglæser Jakob K Rosendal prøvede søgningen 'dickens random tristram shandy' og fik bingo (i en scanning af et TS-forord):

According to his letters when he was about to begin the actual writing of Dombey and Son, he took up Tristram Shandy in a superstitious moment and opened at random to the words, 'What a work it is likely to turn out. Let us begin it!"

onsdag den 29. juli 2015

2 Tristramlæsninger, 1 med støj, 1 med stilhed

Ernst Jünger (fra Det eventyrlige hjerte, oversat af René Jean Jensen)

"TRISTRAM SHANDY - Berlin

Under kampene ved Bapaume gik jeg rundt med en håndterlig udgave af Tristram Shandy i min korttaske og havde den også med mig, da vi stod klar ved Favreuil. Da man lod os vente fra morgen til sen eftermiddag på højde med artilleristillingerne, blev det hurtigt ret kedeligt, selvom situationen ikke var ufarlig. Jeg begyndte altså at baldre, og bogens sammenvævede form, gennemtrængt af en mangfoldighed af lyskilder, indgik snart som en hemmelig andenstemme i clairobscur harmoni med de ydre omstændigheder. Efter mange afbrydelser og efter at jeg havde læst nogle kapitler, fik vi endelig ordre til at angribe; jeg stak bogen tilbage i tasken og lå allerede såret ved solnedgang.
  På lazarettet tog jeg tråden op igen, som om alt det mellemliggende bare havde været en drøm eller hørte til bogens indhold, som et indskud af en særlig åndelig kraft. Jeg fik morfin og læste snart vågen, snart småblundende videre, så de mangeartede sjælelige tilstande opdelte tekstens tusinde æsker i endnu flere. Feberanfald, som blev bekæmpet med bourgogne og kodein, beskydninger og bombenedkastninger over landsbyen, som tilbagetoget allerede så småt begyndte at strømme igennem, og hvor man undertiden helt glemte os, øgede min forvirring yderligere, sådan at jeg i dag kun har en uklar erindring om en halvt sensibel, halvt utæmmet ophidselse fra de dage, hvor selv ikke et vulkanudbrud kunne have overrasket en længere, og hvor stakkels Yorick og skikkelige Onkel Toby var de mest velkendte af de skikkelser, der præsenterede sig.
  Således trådte jeg under ærdige omstændigheder ind i shandyisternes hemmelige orden, som jeg er forblevet tro frem til i dag.

Per Højholt (fra PRAKSIS, 9: Det gentagnes musik)

Nattetanke

Med suk som et stort dyrs
     skrider sneen på tagvinduet
og blotter i små sæt månen
     som hvis jeg slukkede lampen
uforstyrret af mig kunne læse videre
     i Tristram Shandy
og dermed nok få sig en latter
     unge elskende aldrig udgrundede.

torsdag den 26. december 2013

Digressionsreklame - metapropaganda

Ved siden alt det andet den er og gør, som vi har diskuteret til bogstavelig bevidstløshed og derpå bevidsthedsopvågnen, siden vi så den i går eftermiddags, er Nymphomaniac også bare den effektivest afhængighedsskabende - fordi så intenst og præcist liflige - kunstneriske praktisering af digressivitet og meta-fiktivitet siden Tristram Shandy, der som bekendt blev en stor, britisk og international bestseller (der smittede Ewald og Baggesen til den bedste danske ur-prosa), og det gør mig glad at tænke på, når jeg ser de store plakater med orgasmefjæsene i metroen, at det også er reklame for at blive hooked på 2 af mine litterære (og gerne også, men, ak, alt for sjældent, filmiske) yndlingsperversioner.

mandag den 4. februar 2013

Kæpløst hestegear ønskes IKKE

(infoboks og afskrift og noter til min LITT TALK på Vallekilde Højskole søndag eftermiddag)

GEORG GEARLØSAGTIGHEDEN RÅBER:
ET KONGERIGE FOR EN KÆPHEST

Carl Barks (1901-2000)
Georg Gearløs - Gyro Gearloose
første optræden i "Gladstone's Terrible Secret", maj 1952 (AA nr. 2, 1953)



Laurence Sterne (1713-1768)
The Life And Opinions of Tristram Shandy, Gentleman, 1759/ 1761/ 1762/ 1767



Citat:
Nay, if you come to that, Sir, have not the wisest men in all ages, not excepting Solomon himself - have they not had their Hobby-Horses - their running horses - their coins and their cockle shells, their drums and their trumpets, their fiddles, their pallets, their maggots and their butterflies? - so long as man rides his Hobby-Horse peaceably and quietly along the King's Highway and neither compels you or me to get up behind him, Sir, what have either you or I to do with it?

Kæphest iflg ODS:

1. kæp, stok (ofte forsynet med et hestehoved af træ) brugt af børn til at "ride" på

2. hvad man interesserer sig for, er meget optaget af (især: på en ensidig måde), tillægger (uforholdsmæssig) betydning (og ideliig taler om og beskæftiger sig med)

(Sterneeleven) Baggesen: Enhver menneskelig Rytter rider gennem Verden på sin særegne Kæphest.

Thomasine Gyllembourg;
Her kom jeg på en af mine Kæpheste og udlod mig over Forskellen paa Aandens Guld og Talentets Glimmer.

En fortolkning af min titel
udpeger 2 yndlingskunstnere

Georg Gearløs, opfinder (blandt hans opfindelser: lampe der udsender mørke i lys, maskine der får dyr til at tale)
opfundet (anonymt) af den gode tegner Carl Barks 1952

Kæphest - Hobby-Horse
opfundet som metaforisk-allegorisk term
af Laurence Sterne i sin monster-roman Tristram Shandy

begge producenter af af personer med kæåheste (hvilket alle romanforfattere bør være, burde være definitionen på en romanforfatter (og bekendelsessonettist))

Onkel Joakim, Bjørne Banden, Fætter Højben (Gladstone Gander), Hexia de Trick

Walter Shandy (humørbalance, nosologi, navnemagi), Uncle Toby

2 uromantiske digtertyper

Opfinderen
alskens fikse maskiner, brillant og forvirret
(lille hjælper inspirationen)

Kæphesterytteren
kører monomant (og mere eller mindre genialt)
samme slags, sære/særlige motiv/ teknik/ stemme/ syntaks
ud over stepperne igen og igen og igen

opfinderi som kæphest
opfindelse af (mennesker med eller seletøj til) kæpheste

opfinderforfattere:
(SÅM) Martin Larsen, Peter Adolphsen

kæphesteforfattere:
Harald Voetmann, Hans Otto Jørgensen

jeg er (af tvang, føles det) en opfinderforfatter på jagt (på stepperne) efter kæpheste

(Storm P.-maskinelt alfabet)

søndag den 3. februar 2013

Og så på vej mod Vallekilde

Højskole og deres Litt Talk-festival - jeg skal præsentere 3 prægtige Hvedekornsdigtere, Caspar Eric Christensen, Signe Gjessing, Rolf Sparre Johansson og selv præstere en såkaldt Litt Talk på en halv time, som måske ikke er helt nok til, at jeg gennemgribende kan forstå, hvad i alverden jeg mener med min titel (men jeg har forberedt mig med noter om Carl Barks og Laurence Sterne og opslag i ODS og på Wikipedia):

Georg Gearløsagtigheden råber:
Et kongerige for en kæphest!

mandag den 17. maj 2010

Reolarkæologi 1

Et BASF-kassettebånd med påskriften "Højholt om Sterne" gået i en total båndsalat, der nøjagtigt ligner graferne over handlingens gang i Tristram Shandy