fredag den 29. oktober 2010

Skrift blev digtet

i forgårs til tonerne af Bryan Ferrys Olympia, som I ikke får at se foreløbig, hvis overhovedet nogensinde, og heller ikke at høre, hvis I ikke tilhørte det purunge og fantastisk tolerante publikum i Folkets Hus torsdag aften til Under Oplæsning, hvor jeg var oppe imod ligeledes purunge Jacob Slebsager, Rolf Sparre Johansson og Lea Løppenthin, i heldigvis ikke noget battle, for de var skræmmende gode og proffe og excentriske (og purunge) alle tre, og jeg var sindssvagt nervøs, fordi det var helt nøgen og hudløs (system)skrift, jeg stod med i hænderne, og jeg startede med at besværge og undskylde, at jeg var sindssvagt nervøs, hvilket man aldrig skal gøre, og jeg har ingen anelse om, hvordan det reelt gik, men det purnge og fantastisk tolerante publikum var heldigvis jo fantastisk tolerant og hørte efter, hvad jeg læste op, og klappede bagefter, og det var alt nok.

1 kommentar:

  1. Systemerne falder
    Systemerne falder
    ja de gør systemerne falder
    de knalder
    systemerne falder
    systemerne knalder
    Systemerne formerer sig
    Systemerne bliver flere
    Systemerne mutiplicerer sig
    og hinanden
    de fouragerer
    systemerne finder hinanden
    nogen holder mig på panden
    systemerne æder mig op
    det ér måske tidligt
    i dagen i livet i teksten
    at systemerne æder mig og systematiserer mig med
    Med systemerne bliver jeg systemisk
    system systems systemsk systematiserende selv
    Sådan set cystisk
    på resten af alt kantet
    her kaster jeg mig
    ud og falder

    --
    kom bare til at tænke på, hvor lidt jeg ved

    SvarSlet