- eller i det mindste jeres forlæggere og forfattere, som bare kan lade være at udgive jer mellem 1. september (hvor efterårssæsonen ca. begynder) og 12. november (hvor Bogforum starter og sæsonen brat afslutter), hvor der udkommer for sindssygt med bøger, og det derfor er decideret galimatias at udgive SMAL litteratur - og så vil jeg nu holde op med at tiltale bøgerne direkte, det lyder simpelthen for åndssvagt. Men jf. den spredte, ustadige, reducerede, når ikke decideret fraværende reaktion på, hvis vi bare tager poesien og det der prosapoetisk/kortprosaisk ligner, Rasmus Nikolajsens Socialdemokratisk digt, Preben Majors Barnet, Peter-Clement Woetmanns Mit indre Pompeii, Morten Søndergaards Processen og det halve kongerige, Pablo Llambías' Ud over havet, René Jean Jensens Jeg har planlagt at dagdrømme, Viggo Madsens Jegløse digte, F. P. Jacs Man tror man samler sig hele livet (eneste digtsamling, der har fået på-dagen-anmeldelser over hele feltet, er Nordbrandts Vi danskere, og så er Llambías' og Søndergaards bøger efter et par uger vist ca. gennemanmeldt, eller hvad det kan hedde, mens René-bogen, der udkom i sidste uge, på trods af akut fremragendehed (opsparet gennem 10 år!) stadig er helt uanmeldt i store aviser, og den er endda udkommet på Gyldendal, Jac og Woetmann og Madsen har fået 1 anmeldelse hver); og vi mangler stadig en Laugesen-samling og et Bonnén-monster. Mit problem i WA er, at jeg vil anmelde og også får lov at anmelde så forholdsvis mange bøger, men højst kan håbe på 1 større (dvs + 600 ord) anmeldelse i avisen (der så også, pga. ny layout er blevet mindre) om ugen; resten af anmeldelserne må ned på de ikke engang 500, men 3-400 ord, og uafvendeligt vil den ene store, jeg får licens til, blive en (forhåbentlig god) prosabog med genkendeligt forfatternavn, Smærup, Hesselholdt, i næste uge (forhåbentligt!?) HO Jørgensen, men skal jeg så skrive alle/nogle af de andre ned i miniformatet (som senest trykt Viggo M, men heller den slags kan jeg få flere end som så i avisen af i disse uger) eller skrive (nogle af dem) fuldt store og så sætte dem i kø (eller simpelthen vente med at skrive dem, så de slår deres vejrmøller herfra og ind i avisen friske: friskhed giver altid bedre odds!) indtil der sidst i november bliver plads igen!!!!!!????????? For nu med velberåd hu ikke at røbe hvilke bøger, jeg sidder med og hvilke af dem, jeg har anmeldt, men mon ikke jeg i hvert fald sidder med de i WA uanmeldte af de nævnte digt/kortprosabøger og måske også har anmeldt nogle af dem? Men altså året har 6 gode måneder (marts, april og maj er også noget stoppede, men langt mindre slemt end september, oktober, november) at udkomme i med al plads i verden: januar, februar, juni, juli, august, december. Udnyt dem groft og fint!
(sådan er det: klynk avler modklynk)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar