tirsdag den 26. oktober 2010

Elendigt, uhemmeligt blog-digt

cykelpigen, der holder for rødt
her foran mig og hiver i en tot
af sit kastanjebrune hår, hedder
Anja og spiller bas, ved jeg fra
mærkatet på hendes jo så
bas-rygsæk, hvor der simpelthen
står: "Bas / Anja"; der er også
et klistermærke, der meddeler,
at "Girls kick ass" -
hendes ansigt derimod
forbliver en hemmelighed

2 kommentarer:

  1. Så elendigt er det altså heller ikke. Kan lide dine reportagedigte.

    SvarSlet
  2. Det sku' ha' været Bassida!

    SvarSlet