onsdag den 6. oktober 2010

Og så af sted til Holstebro

som Thor- og Loke-teatret!

Omar Khajjâm-aften

Poesi på en torsdag med Jens Blendstrup og Lars Bukdahl

Sted: Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro

Billetpris: 60 kr. (studerende og unge under 21 år: 25 kr.)

Billetter købes ved døren.

Puls på poesien!

Oktobers Poesi på en torsdag med de herrer Jens Blendstrup og Lars Bukdahl

Har man gået og ventet på chancen til at opleve to af nutidig, dansk litteraturs mest levende, nysgerrige og kampklare ambassadører, er det så heldigt, at den simpelthen foreligger nu:

Torsdag den 7. oktober kl. 20 træder poeterne - og meget mere - Jens Blendstrup og Lars Bukdahl op på scenen på Knudsens i Holstebro som månedens digtere i lyrikarrangementet Poesi på en torsdag.

De to digtere - og meget mere, det skal betones - er i den frugtbare klasse, hvor det, de skriver, hvisker og råber op om, har den klare kvalitet, at det er i stand til at dele vandene. De to herrer kan med andre ord ophidse, provokere, improvisere, være irriterende stædige og går som regel imod strømmen. Men med hjertet som udgangspunkt og altid i et uomtvisteligt, tro engagement i tjeneste for litteraturen.

Blendstrup 1, foto Miklos Szabo_small.jpg

Jens Blendstrup er fra 1968, født og opvokset i Århus. Cand. mag. i historie og litteratur og medlem af tidsskriftet og forlaget Øverste Kirurgiskes redaktion. Blandt mange andre aktiviteter har Blendstrup skrevet en lang række læserpopulære og anmelderroste noveller og romaner. Altså først og fremmest prosa. For blot at nævne et par stykker: Laterna Vagina (2000), Gud taler ud (2004) og sidst Bombaygryde (2010).

Bukdahl_Lars_2007_foto_Lars_Bech-Jessen_small.jpg

Lars Bukdahl deler fødeår og opvækstby med Blendstrup, og de to er da også gamle venner. Bukdahl blev cand.phil. fra Købehavns Universitet i 1994 og har været anmelder på Kristeligt Dagblad og på Weekendavisen - hvor han stadigt befinder sig. Fra 2008 er han redaktør af litteraturtidsskriftet Hvedekorn. Foruden andre udgivelser har han skrevet en stribe digtsamlinger. Han modtog Klaus Rifbjergs debutantpris i 1988 og var første modtager af Kunstrådets Formidlingspris i 2008.

Som vanligt er aftenens digtere suppleret med forskellige andre indslag. Bl.a.: Odin Teatrets Husorkester, Omar Khajjâm-oplæsning, månedens digt, månedens vin og månedens essay.

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Busck Boghandel, Holstebro Uddannelsescenter, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Forfattercentrum.

1 kommentar: