Jeg går direkte fra at læse i Per Bäckströms akademiske artikelopsamling om "experimental poesi" Vårt brokigas ochellericke til at se et par episoder af syvende sæson af 24, og når lige at tænke, inden det håbløst maniske plot opsuger mig: hvorfor er der ikke mere real time action i litteraturvidenskaben - eller som den modsatte yderlighed: hvorfor er der ikke flere textexperimenter i litteraturvidenskaben, som akkurat Martin Glaz' sms-digt på/som forsiden. I en af 24-episoderne skal computerexperten Chloë hjælpe Jack Bauer ud af FBI's hovedkvarter, det gør hun ved hælp af " a series of loops"; vi vil have serier af loops, ikke serier af teorireferater, vi ved godt, vi ikke undslipper, men vi vil fare vild vildt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er faktisk en vis diskrepans mellem Glaz Serups (og Svend-Allan Sørensens) sms-omslag og Bäckströms tekst. Nogle læsere som har købt bogen pga. det indbydende realtime dueblå action outfit, vil muligvis blive skuffede over bogens indhold. Men jeg synes det er en god bog, som holder sig til sagen, nemlig: avantgardebegrebets heterogenitet; vi slipper (heldigvis) ikke.
SvarSletForresten LB; er Glaz' sms-digt "Ja, jeg smager månedens kunstnervin!" et godt digt? og hvis ja, hvorfor? og hvis nej, er det så alligevel OK nok, fordi det jo er et "textexperiment"? og hvad forstår du egentlig ved et "textexperiment"?
At transkribere Jack Bauers replikker feks? og hvis ja, er texter som ikke er JackBauer-og GlazSeruptranskriptioner så ikke at regne for "textexperimenter"? og hvis ja, er det så ikke OK nok? (osv.)
Errata: ovenstående sidste "og hvis ja" rettes til "og hvis nej"
SvarSletNB-svarvarianten (den vattede) "både og" er også tilladt. Hvis ja og nej og både og; er alle texter at regne for digte? hvis nej, hvorfor ikke? (osv.)
Hey Erik
SvarSletJa, jeg synes "Jeg smager månedens kunstnervin" er et godt digt, fordi dets slående visualitet og materialitet - tæt, "dueblåt" tekststæppe under aftageligt mækehvid tåge med titel og forfatternvan som til sammen 1 omslag til akademisk afhandling - går kønt og egensindigt i spil med det intrikate koncept/system og hyper-banale (readymade)indhold: (vistnok) en uges sms'er organiseret efter tidspunkt, så de tilsammen ligner (hvilket jeg i første omgang også troede det lige ud var, se blogpost et eller andet sted nedenfor) et monstrøst døgn i en hyperaktivt tastende free lance-litterat og familiefars liv, hvilket givetvis også siger alt muligt om samfundet, herunder litteratursamfundet.
Hvis det ikke var et godt digt, var det ikke OK alligevel, fordi det jo er et textexperiment, nej.
Textexperiment kan vel både defineres snævert som opmærksomhedskrævende fokus på og arbejde med opsætning/visualitet, nonsens/hermetik, collage/readymade, konceptualitet/systemer etc. i traditionen fra 20'erne og 60'ernes avantgarder og frem - og bredt som fordringen til enhver tekst, skønlitterær såvel som kritisk, til at forholde sig kreativt og omkalfatrende til sit udtryk og sin genre.
At transkribere Jack Bauers (eller i mit tilfælde Chloës) replikker er vel ikke sindssygt textexperimentelt, også dadaister og attituderelativister kontaminerede finkulturen med massekultur, men i sammenligning er interteksten i Bäckstrøms bog begrænset til en snæver kanon af teori og en endnu snævrere kanon af avantgarde (igen og igen må de samme to-tre forknoldede tekster af Ekelöf og Michaux lægger ryg til; og læses der egentlig mere end 1 avantgarde-text dateret efter 1975 (hvis vi ikke tæller Thomsen og Tafdrup med, og hvad fanden laver DE egentlig i bogen?)?)
Men med real time action mente jeg nu faktisk ikke Jack Bauer-transkriptioner, men bare at det kunne være skønt med noget af den samme åndeløse urgency i læsningen af tekster i en litteraturvidenskabelig afhandling som i afviklingen af multi-plottet i et afsnit af 24. -positive exempler kunne her være Niels Franks Mappelthorpe-svar i Spørgespil og Mikkel Thykiers Vizki-ægyptologi i Refleksioner i guld og bly.
Hvilket jo også er en i den brede betydning textexperimentel fordring. I den så godt som smalle betydning havde jeg gerne set Bäckstrøms bog stå ved - og derved give sig mulighed for at lege med - bogens "processuelle identitet" som semi-vilkårlig opsamling af artikler og papers (derfor alle gentagelserne, af pointer og tekster)- i stedet for at skjule det med påklistrede samle-konklusioner og links afsnittene imellem.
Og hvorfor er der ikke bare et hæderligt ordspil i (og på) egen navn i en bog, hvor ordspillet, pincipielt og teoretisk, er konge?
kh
"Måske er læseren morderen, men han ender hos min ordcoiffeur, og bliver et omslag på bogen."
SvarSletAsger Stig Møller
OK Lars,
SvarSletDu kritiserer Bäckström for ikke at medtage nogle spritnye avantgardetexter i sin bog. Men "Vårt brokigas ochellericke!" er jo ikke primært en digtantologi. Og hvorfor dog bruge nyere eksempler som bare er gentagelser/varianter af de gamle avantgardistiske cirkustricks såsom readymade, grotesk, konkret og andre kollagemutationer i nye opdaterede gevandter(?)
Jeg synes "Jeg smager månedens kunstnervin" er en smukt ophobet solid materialeklump i tekst og tid. Men jeg synes ikke det holder som digt; dertil er det indholdsmæssigt alt for 1-dimensionelt; bagved idéen er der stille. Efter endt første læsning er det tømt for betydning, men det er et smukt og veludført konceptuelt stykke omslagskunst.
Det med at skrive litteraturvidenskab i en mere digterisk actionpræget stil bider sig selv i halen. I en videnskabelig sammenhæng, skal teser og påstande kunne efterprøves af fagfællen/læseren. Det inkluderer fodnoteapparat og kildehenvisning; der er en bevidsthed under skrivningen omkring modtageren, som digteren ikke behøver bekymre sig om. Nå men bare for at sige at i det sekund man giver køb på det tørt videnskabelige apparat og begynder at tale i tunger, ophører det med at være videnskab.
Jeg er fuldstændig enig med dig i at Frank og Thykiers essayistiske blandformer er besnærende indlevede og åndeløse i deres tone. De 2 auteurs er velvalgte eksempler fra din side, for de kunne sagtens skrive litt.videnskabelige opsætninger; hvilket ikke kunne falde dem fjernere (tror jeg).
NB-Tafdrup og Thomsen (Hr. og Fru Processuel Identitet) er inkluderet pga. deres poetikker.
Bedste hilsener
"Jeg smager månedens kunstnervin" inspirerede mig til at finde Ingeborg Bachmann frem fra gemmerne:
SvarSletDie gestundete Zeit
Frist
Der kommer hårdere dage.
Tiden
(bevilget henstand
ophæves ikke)
bliver synlig ved horisonten.
Snart må du snøre dine sko
og jage hundene væk.
For fiskenes indvolde
er blevet kolde i vinden.
Svagt brænder lupinernes lys.
Dit blik spejder ud i tågen:
tiden
(bevilget henstand
ophæves ikke)
bliver synlig ved horisonten.
Derhenne synker den elskede i sandet:
som stiger omkring hendes flagrende hår,
som afbryder hendes tale,
som befaler hende at tie,
som finder hende beredt til at dø,
villig til afsked
efter omfavnelsen.
Se dig ikke tilbage.
Snør dine sko.
Jag hundene bort.
Kast fiskene i havet.
Sluk lupinernes lys!
Der kommer hårdere dage.
(oversættelse ved J.Edfeldt /E.Højer)