1. Lister
Optræder i både Dennis Gade Kofods nye, korte roman Superhelte i det hele taget, som jeg lige har siddet og anmeldt (godt) og i Dorte Nors' nye (genreløse) kortroman Dage, som jeg straks bagefter sad og læste (glad), men som jeg ikke skal anmelde, og som består af LUTTER lister (nærmere bestemt: dagaflistninger). Højst kuriøst indgår rosenavne på begge bøgers lister:
Fra Superhelte i det hele taget:
Roser de har købt efter de er flyttet ind:
Karen Blixen
Alexandra
Isabella Rosselini
Victor Borge
Kong Frederik IX
Derudover har de to roser, der var der, da de overtog huset. En rhapsody in blue i en krukke i gården. Og i haven står en Ingrid Bergman. Det tog noget arbejde at finde deres navne. Først da en mor fra børnehaven kommer forbi og kender begge roser, bliver det helt sikre. Ingrid Berman havde de fået rigtigt, men den anden troede de var en Madame Hardy. Det morede hende meget, moren, der var gartner.
Per nulrer et kronblad mellem fingrene. Lugter dejligt, siger Line, når han stikker fingrene hen under hendes næse.
Purløgene kan bladlusene ikke få bugt med, men alt andet er angrebet. Gården skulle på sigt blive mere frodig, end den er i dag.
Fra Dage:
1. Sagde: Nu skal du bare tage én dag ad gangen.
2. Sagde: Og dette er den første af de dage, som du skal tage én ad gangen.
3. og stod så op og var løbet tør for mælk.
4. Gik forbi kirkegårdens duer, og det er ikke, at livet går videre, men at det aldrig vil standse,
5. var i Frederiksberg Have,
6. tøvede ved Suttetræet og kunne huske mor stå i køkkenet på en campingplads i Norge med en svensk og en hollandsk kvinde, alle tre i færd med at kigge i bunden af en gryde og tage tæger af en unge, og selv har jeg ikke ofret en eneste sut til Suttetræet på stien her til Det Kinesiske Lysthus.
7. Købte en jordbæris og kunne ikke blive voksen, hvor gerne jeg ellers ville.
8. Tog ordene ud af munden og lagde dem i en lille, hvid kiste.
9. Læste i skyggen af et træ på kirkegården,
10. læste side op og side ned i lugten af varm buksbom og havde ondt i tanden,
11. men det gjorde ingenting.
12. Standsede på vej tilbage ved Kyhns grav, og det var roserne,
13. Centifolia, Multiflora og Astrid Lindgren, og der stod jeg og lagde alt det, jeg håber på, fra mig, og det var, som om han drejede hovedet fra sin irrede bronzeplade og kiggede ned på mig:
14. Jamen, der har vi dig så, kvinde,
15. med svirrefluer om ansigtet
16. og helt alene.
- det er sgu da langt ude kuriøst med de roser, på lister ...!
mandag den 10. maj 2010
Prosatendens m. roser (vælg den)
Etiketter:
Dage,
Dennis Gade Kofod,
Dorte Nors,
lister,
roser,
Superhlte i det hele taget,
tendenser
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar