Mere real time action i litteraturvidenskaben

Jeg går direkte fra at læse i Per Bäckströms akademiske artikelopsamling om "experimental poesi" Vårt brokigas ochellericke til at se et par episoder af syvende sæson af 24, og når lige at tænke, inden det håbløst maniske plot opsuger mig: hvorfor er der ikke mere real time action i litteraturvidenskaben - eller som den modsatte yderlighed: hvorfor er der ikke flere textexperimenter i litteraturvidenskaben, som akkurat Martin Glaz' sms-digt på/som forsiden. I en af 24-episoderne skal computerexperten Chloë hjælpe Jack Bauer ud af FBI's hovedkvarter, det gør hun ved hælp af " a series of loops"; vi vil have serier af loops, ikke serier af teorireferater, vi ved godt, vi ikke undslipper, men vi vil fare vild vildt!