ÅNDGRIBELIGHEDER!

redaktøren sms'er, mens jeg er ved at færdiggøre manuset til Hvedekorns hjemmeside, at Hvedekorn 1, 2010, er kommet fra bogbinderen, skal han sende eksemplarer med bud? NEJ, sms'er jeg (med stort besvær) tilbage, det vill ikke være rigtigt, jeg skal komme ind til dem i Købmagergade, men det kan jeg først, når jeg færdig med manus, og jeg finder hele tiden på nye sektioner, "LÆSERÅD", ""KUNSTEN I HVEDEKORN", der kræver nye lister og afskrifter, men omsider, kvart i tre, opgiver jeg at lave mere og springer på min forholdsvist nye cykel, hvor lygten hænger ned på siden som en syg kanariefugl og hjuler derindad, og i receptionen står kassen med Hvedekorner, jeg griber et blad, og hvor er det bare cool nysseligt, falder og føles fuldstændig rigtigt i hånden og åbner sig venligt af sig selv, ikke mere stiv Bilka-katalog-glitren, lødig-lækker stilighed, venner, og jeg står bare og aer og aer mit tidsskrift og samtaler distræt med receptionister, da jeg får øje på en mildt kulørt bog, der står i flere eksenplarer på en hylde lige over Hvede-kassen, og fandme om det ikke er Jens' Bombaygryde, hvilket er om muligt endnu mere bevægende end Hvedekornsnummeret, jeg har ikke læst en linje i romanen, men jeg har fået utallige linjer læst op i telefonen, så for mig er det slet ikke en bog, men bare et flydende, ucentreret litteratur-enviroment, og alligevel står den bog dér og hævder, at Bombaygryde er en bog, på nøjagtigt samme tidspunkt som et Hvedekorn business class-udkommende på Rosinante&Co er en realitet, hvilket jo er fuldstændig til at græde over, eftersom Bombaygryde akkurat handler om, hvad der af grotesk sindssvagt (= militærtjeneste på Bornholm) skete efter, at Jens og jeg debuterede i Hvedekorn 1 og 2, 1987: Storgrinende megahulk!

NU sidder jeg tre-fire timer senere efter-perlende på den mirakuløst ikke-fade champagne-slat fra nonfirmationen og har fingereret Hvedekorn-nummeret endeløst og læst mig en 30 sider ind i Jens' roman, som er SÅ sjov og sand, at den simpelthen ikke kan gå galt, hvilket jeg godt ved er hybris at sige, men jeg taler jo ikke om anmelderne, de sataner, jeg taler om mig, den kan ikke gå galt for mig, for enviromenten fungerer 100 også på skrift: DOBBELTLYKKE!