4. maj fx er poesiens kampdag: Rasmus N i fanely

Rasmus Nikolajsen, en yndlingsdigter i frit fald fra Borgens midair-implosion, er landet i venligtsindet forlagstrampolin med ny bog i hånd, fortæller han til facebookgruppen The Rasmus Nikolajsen Aprreciation Society; that sure is good & forjættende news:

Hm, og så er jeg igen kommet til at skrive en digtbog. Denne gang et langdigt ved navn socialdemokratisk digt der på en gang er støbt i og overskrider formen fra Alting ender med et bryllup. Digtet er på 64 enheder (a 8*8 stavelser) der, over 5 sange (på henholdsvis 16, 8, 16, 8 og 16 enheder) løber over i og ud af hinanden. Der er tale om et arbejdspladsdigt, ikke så meget fordi det handler om livet på en arbejdsplads, men fordi en væsentlig del af digtet er skrevet imens jeg har været på arbejde. Samplinger fra de klassiske socialistiske slagsange (”Internationale”, ”Når jeg ser et rødt flag ...”, ”Nu dages det brødre, ...” m.fl.) løber som en rød tråd igennem i hvert fald de sidste 4 sange. socialdemokratisk digt mangler måske lige en sidste finpudsning, men det skulle være sikkert nok, at det udkommer til august på et større københavnsk forlag (der hverken er Borgen eller Gyldendal (hermed udloves et gratis eks. til den første der gætter forlaget (uden at vide det))).

Det burde jo så være Peoples' Press!!??

Og kunne fagbevægelsen ikke bruge nogen af de millioner, de ikke længere bruger på Socialdemokratiet, til en Lars Larsensk husstandsomdeling, helt ærligt!?