Tirsdag ER IKKE onsdag

Væltede klokken 17:30 lige ved og næsten et glas hyldeblomstsaft ned over computeren, da jeg skulle tjekke efter, hvornår jeg i morgen var designeret til at Dickens-forelæse for folkeuniversitetsstuderende, og der så i seneste mail sort på skærmhvidt stod at læse, at det var i dag, i selvsamme nu, klokken 17:30 jeg burde stå på Campusvej uden den pegepind, de venligt oplyser, at de ikke har, jeg slog chokeret, skamfuldt hånden ned i skrivebordet, så hyldeblomstsaften nær løb over sine bredder, for det er den slags, der aldrig må ske, og aldrig, aldrig sker for mig, men kun for fx Jens B med hans større hoved, og klikkede mig febrilsk gennem de øvrige mails med samt et link til lektionskataloget, og alle steder var datoen onsdag 10. oktober, hvilket den så for fanden måtte være, vitterligt og virkeligt, men for en sikkerheds skyld ringede jeg til det opgivne nummer på en studentermedhjælp, som jeg fik til at gentage 3 gange, at det var i morgen i morgen i morgen, for 2. gang kom han selvfølgelig til at sige, at det var i morgen tirsdag, og derfor tvang jeg ham til at sige det korrekt en 3. gang, så sådan er det og atter er det, men chokket over at tro, at det var i dag på selvsamme klokkeslæt, som jeg troede det, sidder stadig i maven som en fantom-mavepumper, ligesom når man lige præcis ikke, men særdeles tæt på, er blevet kørt over i trafikken, og det er jo ikke fordi, det var tæt på, at forelæsningen var i dag, men det føles som om, det var, at hvis jeg ikke af de andre mails var blevet reddet på målstregen, så havde forelæsningen været i dag, hvilket jo er noget forbandet vrøvl, men som jeg her skriver om det, kommer jeg i tvivl om, at det måske faktisk var i dag, men det er det IKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKE!