sådan rent anti-funktionelt (de lyser så sparsomt) æstetisk, og det kan godt være, han var glimrende nok Rasmus Modsat i den offentlige debat om retsopgør og tyske flygtninger og sager efter krigen, men ellers finder jeg PH, som alle undtagen Jesper Langballe og familie Krarup kappes om at hylde og kidnappe i anledning af Hans Hertels biografi, betydelig træls med hans krav om, at kunst og kultur, Josephine Baker og Vilhelm Lundstrøm, skal være - og er godt fordi, det er - progressivt SUNDT for krop og bevidsthed og underbevidsthed, og i forhold til min elskede humoristiske avantgarde 1900-1950 er han en decideret SUPERSKURK og YNDLINGSAVERSION,:han hadede Storm P. og propaganderede mod konkurrerende revyskribenter, fordi de i stedet for alvorligt sjov producerede dekadent, uopbyggelig, krummeluret, ufunktionel SJOV FOR SJOV, og ud over ungdomsværket "Ølhunden glammer" bryder jeg mig heller om hans egne revyviser, fordi de anmassende svajerfriskt og nyhavnssenitmentalt mener følsomt og føler meningsfuldt, som der stod i et læserbrev i Information i PH's levetid: Til Hr. arkitekt Poul Henningsen: Hold kæft! Virkelig en ulidelig zombie at have omkring, synes jeg nok.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar