Den fornemme, af digter Knud Steffen Nielsen indstiftede og delvist suverænt dirigerede ALBERTINE-PRIS tildeles i året 2012 yderst vel fortjent Christina Hagen, forfatter til 3 terrorgode bøger, Sexdronning, 71 breve til M og - velsagtens hendes gennembrud (selvom 71 breve er et hovedværks-monster) - White Girl; prisen uddeles ved en flerstemmig højtidelighed på Forfatterskolen eftermiddagsligt tirsdag 4. december - som det fremgår af dette billedløse postkort på hendes Facebook-profil er prisvinderen lige nu i Spanien, måske endda researchende:
Kaere dagbog. I gaar fandt vi ud af, at
Christina Hagen ikke er noget stort navn i Spanien. Det blev vi kede af,
og derfor tog vi i Torvehallerne og spiste en masse salt. Saa meget
salt at Juan i dag har kastet op to gange paa sit marmorbadevaerelse.
Imens tog jeg paa bordel, men blev smidt ud af en kinesisk kvinde.
Ellers intet nyt.
Vi sender et telegram tilbage:
TIL stop (ikke) LYKKE!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar