(HH-forfatterdrøm-pastiche - selv mine drømme er er epigonerier)
Jeg drømte, at Jan Sonnergaard havde slanket sig voldsomt og havde skrevet en rigtigt god krimi/thriller og var blevet hovedrig på, at hans elendige atomkrigs-roman var blevet gjort til en svensk tv-serie - det var ligesom en info-boks i drømmen, der meddelte mig dette - og så drømte jeg, at jeg sneg mig op ad en vindeltrappe i et højt tårn hos Gyldendal, hvor deres forfattere havde skriverum, og øverst residerede Benn Q. Holm (som ikke er Gy-forfatter, I know, men det gjorde drømmen ikke) og Sonnergaard, under kække pseudonymer, som jeg desværre ikke kan huske, og pludselig hørte jeg trin på trappen, mit hjerte sprang op, og ganske rigtigt var det Sonnergaard, og så tror jeg bare jeg forlegent skuttede mig forbi ham ned ad trappen, mens han tavst og overbærende, i sin suveræne drømmeidentiet som fit, velhavende comeback-forfatter stirrede mig ned, og det var vel dermed et slags mareridt,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Drømme kan være forbandet uhyggelige! Og din var da en af de værre.
SvarSlet