Jeg vælger at være lige så hysterisk glad som jeg er

over Kristian Bang Foss' Døden kører Audi i den anmeldelse af samme, jeg begynder på, lige så snart denne korte blogpost er afsluttet efter færdiglæsningen her for en halv time siden, der var blevet løjer-groft forsinket af UDLÅN AF BOGEN og læsning og anmeldelse af Thomas Bobergs I den næste by, som er den skramlede samling rejseminder, den er, lynlæste jeg anmeldelserne, og blev selvfølgelig irriteret på forbeholdene, delsvis spejlvendte i forhold til hinanden (Tue skuffes over sidste del, Gunder over første del) i Tue Nexøs og Nils Gunders anmeldelser i Inf og KD, fordi de forekommer forbandet fornærede, når man sidder her med strålende øjne i sin bag-fryd og planlægger en overbevisende og præcis begejstrings-notation og på trods af flere ret suveræne læseoplevelser på det seneste, Smærup, Jørgensen, Grønfeldt, Aymo-Boot, er betydeligt bjergtaget af, hvor hallucineret klart og rasende prægtigt, Bang Foss skriver som bedst, men hold nu kæft her, Lars, og skriv til avisen i stedet for! Jamen, jeg ville gerne lige demonstrations-citere; Lars!Det kan du gøre senere, Lars! Okay, Lars!