nå goddag jens blendstrup hvad er så dit forhold til storm
p…
uha det er usædvanligt dybt…
ja så?
Hjemme hos os kom storm p meget.
Hvad er det du siger jens blendstrup?
Min far sagde tit at næst efter Schade var storm P hans
bedste ven
Sådan tror jeg vi er mange der har det, han er godt nok også
sjov og alle vil være venner med dem der er sjove
Ja men storm P var jo tragisk
Ja men det var kun indeni udenpå var han utrolig morsom, det
var så folk lo bare han viste sin tå udenfor sit hus hvor han boede på
allikevej
Han boede ikke på allikevej
Jo og storm p var altid fuld som en allike når han skrev,
Han drak næsten ikke man siger han mere røg hashis
Ikke når han var hjemme på alikkevej
han gik med et med
huset som i virkeligheden var hans gigantiske kone mads, der havde døre i sine
patter og når de gik hjemmefra sagde storm p til mads at hun skulle holde op
med at være hus så de kunne gå ud i det pulveriserende natteliv.
Hvad er det dog du siger jens blendstrup
ifølge min far var
det på allikevej han skabte så fantastiske figurer som peter og ping og de 3
små mænd og nummermanden
Hvor ved din far alt det fra?
De var gamle venner og venner deler den slags med hinanden,
ligesom de deler kærestesorger og livskriser og bygning af hegn ind til nabo
Byggede din far hegn med Storm P?
Ja de tog ofte i silvan sammen det er jo der man finder
slagtilbudene skal man vælge tryk impregneret eller rafter det kræver omtanke
Ja…
Men storm p var mere til Hjem og fix
Var storm p til Jem og fix
Ja han sagde ofte at gå i hjem og fix var højt skum
Sagde han det!
mmh
Hvornår var din far født?
I 1927
Storm p er født i 1882
Og?
Det virker mærkeligt han skulle have truffet din far
Når mennesker er døde bliver de allemandseje
Aha så din far har slet ikke mødt storm p det hele er et
spind af fantasi! Fremkaldt af en syg hjerne
Der tager du fejl. De havde kendt hinanden siden de var børn
Det er umuligt eftersom din far er født 56 år efter storm p
Børn kan blive venner på de særeste vilkår
Jamen sgu da ikke på tværs af tiden menneske!
Det skal du ikke sige! Min far traf de mærkeligste mennesker
på værtshuse rundt omkring i landet
Jo men storm p var ikke et menneske der kom særligt meget på
værtshuse - han var myreflittig…Hans far
var slagter, han skulle selv have været slagter
Derfor kan han vel være lige god for det. Jeg kender svagstrømsingenører der er meget
sjove mens de leder med en polsøger efter strømforholdene.
Jo men var din fars far slagter?
Nej han var stationsforstander men storm sagde ofte min far
var fræk som en slagterhund
Hvad er det for noget ævl!
Det er da ikke noget ævl det er kulturnatsdybt
Det jeg siger er bare at Det er jo er lidt mærkeligt at din
far har mødt storm p når han er meget yngre end storm p
Ja men min far var længe i købehavn før han flyttede til Århus
og der besøgte storm p ham også ofte
Hvor henne?
I risskov.
Storm p i Risskov?!
Ja det var ret almindeligt for at få råd til det lavede han
jo så plakater og reklamer.
Han havde sit eget reklame bureau faktisk var han en af de
første…man siger at hans reklamer er de tidligste eksempler på pop art.
Ja det ved jeg godt, men det var for at kunne besøge min far
For at tage til århus?
Ja han skulle jo passe deres hund når mine forældre var i
præstø på besøg hos min farfar.
Helt ærligt skulle storm p ville passe dine forældre hund?!
Ja det er sgu da der han fik i deen til grog fra
Fra dine forældre hund?!
Ja hvis du lægger mærke til figuren grog så er det helt
klart en døv og blind airedale terrier
Grog var en lille hvid hund – en foxterier som han fik da
hans kone mads døde.
Ja men indeni var den brun og sort og ulækker fordi den
sjældent kom i bad og derfor havde mider
Men føj hvor er det altså ulækkert jeg finder mig ikke i du
trækker vores storm p ned i dit rædselsfulde provinsielle søle jens blendstrup
Storm P var ligeglad, han elskede sølet og hjemløse typer
med ulækkert skæg og pølser der var låst inde i et bur der hang ned fra næsen
på den hjemløse
Storm p var en nydelig mand som måske havde lidt et knæk i
UsA i 1919 hvorfor han ikke længere var den store socialsatiriske tegner han
var inden usa
Åh nu lyder du sgu som PH storm P var fantastisk
Enig han var hinsides politik
Han havde noget som ingen andre havde
Det havde han…
Han kunne hamre et hegn op ind til Kristensen på en time
Hvad snakker du nu om?
det var også ham der støbte fundamentet til mine forældres
drivhus han brugte ikke cement det var nummermænd omrørt i vand. Klask drivhus.
Agurker!
Det var også derfor min far tog ham til sig og gav ham ly da
Mads døde
Gav din far ham ly da Mads hans første kone døde
Ja fik fik storm p til risskov og installerede ham ovre i
Putte som boede oppe for enden af vejen
I puttes hus?
Ja inden i putte
Nej altså hvad er det her for noget
Putte var ikke så stor så han sov mest i hendes balle hvor
han sad og røg merskumspibe. Og tegnede ekstra former på putte. Kæmpe atributter. Omfattende tilkørsler.
Smukke gadekær. Nænsomme hænder. Putte pornografiske pligter. Så han kunne have
en god og solid kvinde omkring sig.
Nej nu må du holde op !
Oh la la den er
betydelig skrap!
sådan var storm p slet ikke
Højt skum!
Hold op’
First class!
Ti stille!
Puf puf
Jeg vil ikke finde mig i det jeg har studeret storm p hele
mit liv, jeg har skrevet 8 phd-er om storm ps forhold til det metafystiske post
patriakalske grønland.
Ja det er jo humbum!
Hold kæft!
Påen den igen!
Jeg bliver sindssyg
Så er den klaret Gods!
( med sikkerhed skrevet mellem Skanderborg og fredericia...dagen inden. Jeg ved det for lyset gik på side 2. Men kom så igen. og da tog historien en ny drejning...det er der putte kommer ind i billedet. Måske var mørket erotisk i det tog !? DSB erotisk?!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar