Viser opslag med etiketten krejlere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krejlere. Vis alle opslag

lørdag den 26. maj 2012

Boykot Støvring Gymnasium!

Nævenyttig nordjysk krejlerskole!

Fra mail til mig fra foredragsbureauet Athenas:

Hvad gør vi med foredraget for Støvring - de har skrevet følgende: Kommentarer til foredraget? [åben] "Temmelig uheldigt, at foredragsholderne kommer en dag for tidligt, og at de ikke "bare" kan komme igen en dag senere. Vi bør have en prisreduktion, når vi aflyser undervisning, som skal omplaceres, med ½ times varsel, for at løse et problem, som foredragsholderne har skabt.; De fleste elever fandt, at foredraget var spild af tid (gymnasieelever). Foredragsholderne var for fjollede og virkede improviserende - men ikke på en professionel måde."

Mit svar til Athenas:

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor denne mail (for slet ikke tale om dens tone, men den lader jeg være at tale om). Ja, jeg havde set forkert på datoen og vi ankom en dag for tidligt; det passede især Jens dårligt (pga. interview-forpligtelser) at vende tilbage næste dag (vi havde imidlertid overnatning, hos min svigerfar), men da vi var i gang med at finde ud af, hvordan det (fx med fly) nemmest lod sig gøre, henvendte skolen sig til os og spurgte, om vi kunne optræde et par timer senere, og det sagde vi ja til. Der var ingen snak om, at dette pga. skemabesvær skulle betyde et nedslag i prisen (hvilket vi også ville have sagt nej til), og så kan man selvfølgelig ikke komme rendende bagefter og kræve det. Hvad angår selve forestillingen, oplevede både Jens og jeg det som en komplet succes, grin og klapsalver og lydhørhed, positive spørgsmål fra salen og ros bagefter fra flere elever og (dansk)lærere, og efter over 20 års optrædener, både solo og som par, kan vi godt kende forskel på fiasko og succes, men selv hvis vi havde været en eklatant fiasko, kan man jo ikke kræve nedslag, når vi præcist leverer varen = Litterær Hypnose, dilettant og oplæsning (inkl. flere direkte til forestillingen skrevne tekster). Jeg har gennem de over 20 år aldrig oplevet noget lignende og kan selvfølgelig ikke acceptere, at gymnasiets krav på nogen måde bliver imødekommet. Mange hilsner Lars