Lars i Politiken i forgårs:
»Du lukker ned for filteret og får adgang til parallelverdenen. Det
svarer lidt til at være på shamanrejse, som jeg jo også har brugt, og
som traditionelt ofte er foregået på rusmidler. Så rusen har altid været
en måde at nå til den verden på. Og de oplevelser har fuld gyldighed.
Jeg tror på en måde, at kreativitet er at søge den verden«.
Ikke ved at drikke sig vaklende i vodka. For så sker der ingenting, siger Lars
von Trier, der med tiden raffinerede »cocktailen«, som han siger.
»Du
må afveje de forskellige medikamenter, der står i dit medicinskab. Og
jeg har arbejdet meget disciplineret med det. Det rusmiddel, jeg har
taget, når jeg skrev, har jeg netop ikke brugt i alle mulige tilfældige
situationer«.
Fik du ideer, du ellers ikke havde fået?
»Det er jeg
fuldstændig sikker på. Og det hjalp mig til at træffe beslutninger«.
Skrivekrampe opstår, når man kommer i tvivl om, hvad vej man skal gå i sin tekst, forklarer han.
»Fordi
flere muligheder ser lige indbydende ud. Men som jeg havde sat mig op
med alkohol, og hvad der ellers fulgte, var jeg helt klar til at træffe
beslutninger og bare gå videre. Og det er jo tvivlen, der tager tid. Når
man stopper op og tænker: Jeg kunne jo også gå den anden vej. For mig
var det bare: højre, venstre, ligeud. Det lod al tvivl tilbage.Og
det er jo fantastisk«.
Medmindre du valgte forkert, vel?
»Det gjorde
jeg ikke. Det var kun den overflødige tvivl, jeg kom til livs«.
Hvad vil
du sige til dem, som herefter vil gå i druk og dope for at få originale
ideer?
»Jeg kan ikke anbefale det til nogen. Det
er da pissefarligt og dumt på alle måder. Jeg har jo heller ikke selv
lyst til at dø af at være alkoholiker. Det er klart, at parallelverdenen
koster, men jeg havde sindssygt meget glæde af det«.
Det lyder som en
reklame for misbrug..
»Der er tale om brug, ikke misbrug.For
jeg har haft et formål, jeg kan stå inde for. Og hvis jeg har drukket
en flaske vodka eller taget et gram narkotika for lidt i forhold til at
optimere min kreativitet, var det en forbrydelse. Over for mig selv og
værket. For så har jeg ikke gjort mit yderste«.
Og der har vi problemet.
Nu da kaffe er Triers stærkeste stimulans, frygter han, at hans yderste
ikke længere er nok.
»Jeg ved ikke, om
jeg kan lave flere film. Og det plager mig. For hvad skal jeg ellers
gøre med mig selv? Jeg kan ligesom kun eksistere, hvis jeg producerer et
eller andet«, siger han.
Bill i Antipyrines nye Burroughs-bog
Akademi 23, i anledning af 100-året:
For at opsummere formindsker de beroligende stoffer ens opmærksomhed, og det er ofte nødcendigt med stadig større doser for at bevare denne tilstand af formindsket opmærksomhed. De bevidsthedsudvidende stoffer øger ens opmærksomhed, og denne tilstand af øget opmærksomhed kan være en permanent erhvervelse. Det er uheldigt, at cannabis, som uden tvivl er en af de mest sikre hallucinogene stoffer, er udsat for de tungeste lovmæssige sanktioner. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at dette stof er meget nyttigt for kunstneren, da det aktiverer associationskæder, der ellers ville være utilgængelige. Jeg kan selv takke cannabis for flere af scenerne i
Nøgen frokost. På den anden side kan opiater kun være en hindring for kunstneren, da deres effekt er at mindske opmærksomheden om både omgivelserne og kroppens processer. Cannabis virker som en guide til psykiske områder, der sidenhen kan genbesøges uden brug af stoffet. Jeg har nu indstillet brugen af cannabis i nogen år, og jeg har opdaget, at jeg kan opnå de samme resultater på ikke-kemisk vis: flimmer og musik i høretelefoner, cut-ups og fold-ins (SE NEDEN FOR OM ADVENTURE TIME LB) og især ved at træne mig selv til at tænke i associationsblokke frem for i ord. det vil sige at det ikke længere er nødvendigt at bruge cannabis eller andre hallucinogene stoffer, når man er blevet fortrolig med de områder, stoffet åbner op for. Det forekommer mig, at cannabis og andre hallucinogener leverer en nøgle til de krative processer, og at en systematisk undersøgelse af disse stoffer kan åbne vejen til en ikke-kemisk udvidelse af bevidstheden.
for at sætte brugen af disse stoffer i perspektiv foreslår jeg, at der bliver etableret akademier, hvor unge mennesker kan lære at blive rigtig høje -- Høje som zenmesteren er høj, når han pil rammer mål i mørket ... Høje som som karatemesteren er høj, når han smadrer mursten med sin næve ... høj ... vægtløs ... i rummet.
