Rosen til billedet på næsen og dets meta-sjovhed

Min ikke voldsomt glade anmeldelse af Pua Tafdrups nye digtsamling Synet af lys i WA Bøger i onsdags mistede i sidste øjeblik, pga.. pladsmangel, denne glade slutning:

"Mit nr. to favoritdigt af Pia Tafrdup 2018 er selvfølgelig ”Seværdighed”, og ikke bare, fordi det handler om digterens store næse – lidt kontra meta-temaet – men fordi det har det sjovt med at handle om den næse, fordi en humoristisk metafor så nemt som ingenting sgu lykkes:

  ”Bedst som jeg stiller mig på en plads i Kunming/ for at se op på en pagode,/ stiller kineserne sig på pladsen, ikke så meget/ for at betragte mig, som for at se min næse,/ i Kina er min næse lidt af en seværdighed.// Smil vrider sig frem, så flækker kineserne/ af grin over hvor grim en stor næse er,/ det er tilsyneladende længe siden,/ de har moret sig så kosteligt i Kunming,// for min næse minder nok kineserne/ om en fritstående pagode,/ i det mindste er den for stor til/ at være andet end en vittighed."

 

pagode

-->