mandag den 5. marts 2018

Præ-Zeuthen: Cool bibelsk Samuel

Om end en smule forvirret - pga. Guds julelege - til en start:


"Samuel kaldes til profet

v1  Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.
v2  Engang skete der dette: Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. v3  Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. v4  Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja v5  og løb hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.« Så gik han hen og lagde sig. v6  Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« v7  Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. v8  For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, v9  og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.
v10  Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« og han svarede: »Tal, din tjener hører!« v11  Herren sagde til Samuel: »Jeg vil gøre noget i Israel, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det! v12  Den dag vil jeg fra først til sidst lade alt det ske for Eli, som jeg har truet hans hus med. v13  Jeg forkynder ham, at min dom over hans hus skal stå fast til evig tid på grund af hans skyld; han fik ikke sine sønner talt til rette, skønt han vidste, at de forbandede Gud. v14  Derfor sværger jeg: Den skyld, der hviler på Elis hus, skal aldrig kunne sones med slagtoffer eller afgrødeoffer.«
v15  Samuel blev liggende, til det blev morgen. Så åbnede han dørene til Herrens tempel; men han turde ikke fortælle Eli om synet. v16  Da kaldte Eli på Samuel: »Samuel, min søn!« Han svarede ja. v17  Eli spurgte: »Hvad sagde han til dig? Skjul det ikke for mig! Gud ramme dig igen og igen, hvis du skjuler noget som helst af det, han har sagt til dig.« v18  Så fortalte Samuel ham det hele og skjulte ingenting for ham; og Eli sagde: »Han er Herren, han gør, hvad han vil.«
v19  Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. v20  Og hele Israel fra Dan til Be'ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren. v21  Herren blev ved med at vise sig i Shilo, for dér åbenbarede Herren sig for Samuel gennem sit ord. (4,1)  Og Samuels ord nåede ud til hele Israel."

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar